Sygeplejerske til nyt plejehjem i Gandrup - Opstart april 2026
Sygeplejerske / Aalborg Kommune / Hospital / Sundhed / sundhedssector / ældrepleje / sygepleje / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 40.000 - 45.000 kr/md
Vil du bruge din faglighed der, hvor den virkelig gør en forskel – og samtidig udvikle dig som sygeplejerske?
Vi søger en engageret sygeplejerske, der vil være med til at skabe trygge, meningsfulde og fagligt stærke forløb for kommende beboere og deres pårørende på vores nye plejehjem I Gandrup. Det er en ny type stilling, hvor du får mulighed for at bringe hele din sygeplejefaglighed i spil – både i hverdagen og i komplekse eller akutte situationer – og samtidig være med til at skabe et nyt og spændende arbejdsfællesskab, hvor faglighed, samarbejde bliver grundlæggende, for den nye kultur, som vi sammen skal opbygge?
Gandrup Plejehjem opføres i naturskønne omgivelser - nordøst for Aalborg, og kommer til at rumme 50 boliger på 2 etager, fordelt med 26 somatiske og 24 demens boliger. Der er 4 boenheder, hvor 3 rummer 12 boliger og den sidste rummer 14 boliger. Byggeriet forløber planmæssigt, og plejehjemmet i Gandrup åbner den 1. april 2026. Plejehjemmet bygges i samarbejde med Sundby Hvorup Boligselskab og er et moderne byggeri med gode fællesfaciliteter og tidssvarende teknologiske hjælpemidler. Huset ligger i en by som er meget interesseret i plejehjemmet og der er stor mulighed for interaktion med lokalområdet.
Lidt om stillingen:
- Nyoprettet stilling som sygeplejerske
- Det er en fast stilling i udgangspunkt på 37 timer/ugen
- Det er primært dagvagter, men med mulighed for aften- og weekendarbejde
Særlige hovedopgaver:
Forventninger til opstartsprocessen
- Når vi starter første etape af indflytningerne af beboere på Gandrup Plejehjem, forventes der en medarbejdergruppe på omkring 20, bestående af social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, nattevagter, en sygeplejerske samt en ergo- eller fysioterapeut
- Der forventes yderligere 2 etager med indflytning af beboere, før hele plejehjemmet vil være taget i bruge, det betyder at der løbende vil blive ansat flere medarbejdere, som bliver en del af medarbejdergruppen
Forventninger til marts måned:
- Vi skal lærer hinanden kende og opbygge relationer til hinanden
- Vi skal drøfte arbejdsmiljø, faglighed, samarbejde, helhedspleje, arbejdsgange, værdier, dokumentation og hvad det gode hverdagsliv er for beboerne er på Gandrup Plejehjem og hvordan vi involvere lokalområdet
- Vi skal hjælpe hinanden med at gøre huset klar til indflytning af beboere fra 1. april 2026
Dine rolle som sygeplejerske:
Her får du ikke blot et job, men en vigtig rolle i et fagligt fællesskab, hvor vi støtter hinanden, deler viden og udvikler nye måder at samarbejde på til gavn for dem, vi er her for. Som sygeplejerske bliver du en vigtig del af at sikre høj faglig kvalitet, styrke den kliniske kvalitet i plejen og sætte retning for det tværfaglige samarbejde – så beboerne mødes af en indsats, der er koordineret, kvalificeret og tilpasset deres behov. Som sygeplejerske på et plejehjem kommer du til at arbejde tæt sammen i mindre klynger med sygeplejersker på naboplejehjem. Du bliver en del af et ERFA-netværk, hvor du sammen med andre sygeplejersker har fagfaglig sparring og kompetenceudvikling.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Udføre kompleks og specialiseret sygepleje i tæt samarbejde med øvrige faggrupper
- Varetage klinisk lederskab og sikre sammenhæng i borgerforløb, fx ved indflytning, indlæggelse og udskrivelse
- Understøtte kollegers læring og faglige udvikling gennem sparring og vidensdeling
- Dokumentere og formidle sygeplejefaglige observationer og indsatser i henhold til gældende retningslinjer
- Bidrage til udvikling af det faglige miljø og implementering af ny viden
- Deltage i forebyggende arbejde gennem tidlig opsporing, triagering og samarbejde med plejehjemslæge mv.
Vi søger en sygeplejerske, der:
- Er autoriseret sygeplejerske med erfaring i komplekse forløb
- Arbejder selvstændigt og samtidig trives i et tæt tværfagligt samarbejde
- Har lyst til at bidrage til et lærende miljø og faglig udvikling, fx gennem undervisning eller ved side-oplæring
- Har mod på at tage klinisk lederskab og koordinere indsatser med borgeren i centrum
- Har et åbent og positivt menneskesyn, godt humør og kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Kan navigere i omsorgssystemet CURA – eller har lyst til at lære det
- Stillingen forudsætter at du har B-kørekort, det er en fordel med adgang til egen bil
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads hvor fokus er på faglighed, tværfagligt samarbejde og beboernes livskvalitet
- Løbende kompetenceudvikling og undervisning – både mono- og tværfagligt
- Monofaglig sparring med sygeplejersker på tværs af plejehjem samt sparring med kommunens nøglepersoner (fx sår-, kontinens, demens- og APN-sygeplejersker)
- Grundig introduktion til dokumentation i CURA, arbejdsgange samt procedure- og instruks system VAR samt, hvordan vi arbejder med sundhedsfaglig kvalitetssikring på tværs i plejebolig
- Muligheden for at være med til at starte et nyt plejehjem
- Hør mere om, hvordan det er at være sygeplejerske på et plejehjem
Arbejdsstedets adresse: Gandrup Plejehjem, Poul Smeds Vej 3, 9362 Gandrup
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte plejehjemsleder Marlene Smidt på tlf. 3044 7325 eller på mail masm-aeh@aalborg.dk hvis du gerne vil høre mere om specifikke plejehjem.
Hvis du har generelle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende plejeboligchef Kathrine Lindegaard Gellert på tlf. 2082 4687.
Nærmere oplysninger om kommunens plejehjem findes på https://plejehjemsoversigten.dk/
Ansøgningsfrist er den 18. januar 2026 - Vi forventer at afholde samtaler den 26. januar 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Jobbet er i Region Nordjylland i Aalborg kommune, se flere Sygeplejerske jobs i Aalborg eller Region Nordjylland
Oprettet 15 december og udløber 18 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Marlene Smidt +4530447325
Lignende jobs