Økonomiassistent til Autosource Group A/S i Odense

Økonomiassistent · Odense ·
Autosource Group A/S / bogføring / e-conomic / Excel / Fuldtid / Fuldtid

Økonomiassistent til Autosource Group A/S i Odense SV

Autosource Group A/S søger en struktureret og engageret økonomi assistent til en nyoprettet fuldtidsstilling i en virksomhed i udvikling. Du bliver en vigtig del af vores økonomifunktion og kommer til at arbejde tæt sammen med både ledelsen og øvrige kollegaer på tværs af organisationen.

Stillingen passer til dig, der trives i et dynamisk miljø, hvor tempoet kan være højt, og hvor samarbejde, ansvar og struktur er nøgleord.

Dine primære arbejdsopgaver

·         Daglig bogføring og håndtering af finansbilag

·         Kreditor- og debitorstyring

·         Afstemning af bank, mellemregninger og konti

·         Fakturering og opfølgning på betalinger

·         Assistere ved måneds- og årsafslutning

  • Administrative økonomiopgaver og ad hoc-opgaver i økonomiafdelingen

Vi forventer, at du

·         Har erfaring fra en lignende stilling som økonomi assistent eller bogholder

·         Eventuel erfaring med e-conomic eller tilsvarende økonomisystem

·         Arbejder struktureret og detaljeorienteret

·         Trives i et dynamisk arbejdsmiljø med mange kontaktflader

·         Er samarbejdsorienteret og bidrager positivt til teamet

·         Har gode IT-kompetencer og er fortrolig med Excel

  • Har erfaring fra bilbranchen eller beslægtede brancher, men er ikke et krav

Vi tilbyder

·         En nyoprettet stilling, hvor du får mulighed for at præge arbejdsopgaverne

·         Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø

·         Tæt samarbejde med engagerede kollegaer og samarbejdspartnere

  • Gode udviklingsmuligheder i en virksomhed i vækst

Lidt om os:

Hos Autosource Group udvikler og leverer vi innovative og digitale softwareløsninger, primært til autobranchen, men også til finansierings- og forsikringsselskaber. Vi løser branchens komplekse og manuelle arbejdsgange med professionelle og fuldautomatiserede softwareløsninger.

Ansøgning

Vi indkalder løbende kandidater til samtale og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet – så send din ansøgning og dit CV snarest. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tommy Sørensen på tlf. +45 5355 8002 eller tsgardnerrobinryan49@autosourcegrouplevine-cruzbarronfarrell.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere økonomiassistent jobs i Odense eller Region Syddanmark.

Oprettet 9 april og udløber 4 juni. Kilde: Jobnet

Kontakt: Tommy Sørensen tsgardnerrobinryan49@autosourcegrouplevine-cruzbarronfarrell.dk +4553558002