Økonomimedarbejdere til kreditorområdet
Lige nu søger vi flere fagligt stærke kollegaer til udvikling, bogføring, oprettelse, opfølgning og afrapporteringpå kreditorområdet.
Vi har høje ambitioner for vores opgaveløsning, så hvis du sætter en ære i at løse opgaverne korrekt og rettidigt og hvis du brænder for regnskabsområdet, er det måske dig, vi søger.
Om os
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse i Hjørring er en stor arbejdsplads med i alt ca. 250 medarbejdere. Du vil blive en del af kreditorbogholderiet i Indkøbssektionen, hvor vi er ca. 36 kolleger. Vi er en bred sammensat medarbejdergruppe lige fra elever og studerende til kontoruddannede og bogholdere, og vi er en god blanding af både erfarne og nyere medarbejdere i sektionen.
I Forsvaret pågår der i disse år en stor opbygningsopgave, hvor øget hastighed og kampkraft er i fokus. Det betyder, at vores arbejdsopgaver og processer løbende skal tilpasses og justeres i forhold til koncernens nye behov for administrative understøttelse.
Arbejdsmiljøet er præget af høj faglighed og samarbejde. Vi har en bred vifte af kompetencer, som vi hele tiden ønsker at optimere. Vi lægger stor vægt på vores medarbejderes trivsel, udvikling og involvering. Vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet og en god work-life balance.
Vores mål, at være et fagligt stærkt og effektivt Shared Service Center, hvor stor ansvarsfølelse og høj faglighed bidrager til en god kundeoplevelse for forsvarets leverandører og indkøbere.
Stillingen indeholder en række spændende arbejdsopgaver inden for sektionens områder
som blandt andet er:
- Fakturabehandling og bogføring
- Kreditoropfølgning
- Manuel bilagsbehandling
- Opfølgning på balanceposter
Inden for alle områderne vil der være daglige driftsopgaver og der arbejdes med kvalitet, automatisering og udvikling. Der er mulighed for en høj grad af medbestemmelse i forhold til de primære funktioner og arbejdsområder. Det er dog en vigtig forudsætning, at man er villig til at bidrage til opgaveløsningen på tværs af sektionen og i hele Regnskabsstyrelsen.
Sammen med dine kollegaer bidrager du til at løse en eller flere af følgende opgaver:
- Daglige driftsopgaver
- Sagsbehandling og bogføring
- Procesforbedringer og -udvikling i eget team og tværgående i afdelingen
- Afstemninger
- Afrapportering til måneds-, kvartals- og årsafslutning
- Besvarelse af skriftlige og mundtlige henvendelser fra kunder
- Ad hoc-opgaver i teamet
I perioder er der mange daglige driftsopgaver, hvilket betyder at hele sektionen i fællesskab løfter opgaven med faktura- og bilagshåndtering.
Vi tilpasser stillingen til dig, og du får en grundlæggende oplæring inden for fakturahåndtering og processer i Forsvaret.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en økonomisk uddannelse og praktiske erfaringer inden for en regnskabs- eller bogholderifunktion. Har du en relevant kort eller mellemlang videregående uddannelse, for eksempel finansøkonom eller administrationsbachelor, eller en kontoruddannelse suppleret med akademifag inden for økonomi vil dette være at foretrække.
Vi ser gerne, at du:
• Har erfaring fra kreditorbogholderi
• Er rutineret bruger af Excel og MS Office pakken
• Er god til at anvende økonomisystemer (gerne kendskab til SAP)
• Har god regnskabsforståelse
• Kan udføre selvstændig sagsbehandling
Som person har du sans for kvalitet i opgaveløsningen og med din viden og erfaring skal du kunne påvirke det daglige arbejde. Du er løsningsorienteret og serviceminded af natur, og du trives godt med at arbejde i teams. Du skal kunne udfordre vores processer og samtidig bidraget til et stærkt kollegialt fællesskab
Du er struktureret og effektiv og planlægger dine opgaver. Du skal kommunikere positivt og konstruktivt med både kollegaer og samarbejdspartnere på både dansk og engelsk.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hjørring.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte en af følgende:
Sektionschef Mette Østergaard Petersen, telefon 7281 0920.
Teamleder Maj Britt Kjeldsen, telefon 7281 0754.
Teamleder Tina Lind Jensen, telefon 7281 0804.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sheeba Krause på telefon 3266 5036.
Ansøgningsfristen er 15. marts 2026 og samtaler forventes afholdt i løbende. Stillingerne er til besættelse den 1. maj 2026.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse holder til i Hjørring og har ca. 250 medarbejdere med en bred civil baggrund. Vi sørger for regnskaber, betalinger, lønadministration og bogføring for hele ministeriets koncern. Samtidig hjælper vi vores kunder – de andre styrelser og myndigheder – med at styrke deres kontrolmiljø og sikre en solid økonomistyring. Vi arbejder også på at gøre processerne smartere med videndeling og automatisering, og vi lægger stor vægt på samarbejde og faglig kvalitet.
Jobbet er placeret i Hjørring kommune, Region Nordjylland. Se flere sagsadministrator jobs i Hjørring eller Region Nordjylland.
Oprettet 17 februar og udløber 15 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Sheeba Krause +4532665036
Lignende jobs
Kickstart din karriere med kontoruddannelse i offentlig administration i Hjørring
Chef for Projektplanlægningssektionen i Etablissement- og Terrænkommandoen