Omsorgsmedhjælper til Kastaniebo, Tønder

Tønder Kommune logoOmsorgsmedhjælper · Tønder ·
Tønder Kommune / Ufaglært / pædagogik / omsorgsarbejde / udviklingshæmmet / Fuldtid / Fuldtid

Kunne du tænke dig nye spændende udfordringer? Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor der er fokus på det hele menneske. Er du ufaglært, og har erfaring indenfor det pædagogiske område, og vil tage en pædagogisk uddannelse? Så er du måske vores nye kollega.

På botilbuddet Kastaniebo søger vi fra 1. maj eller snarest muligt derefter en omsorgsmedhjælper. Arbejdstiderne er skiftende, herunder både morgen- og aftenvagter, arbejde hver anden weekend samt helligdage. Stillingen er efter gældende lovgivning slået op på 37 timer pr. uge, ønsker du færre timer, kan dette aftales, dog som minimum 30 timer pr. uge.

Kastaniebo er en del af Voksen Social Området i Tønder Kommune. Vi er et ABL §105 tilbud hvor der ydes §85 støtte til borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Der bor i alt 18 borgere i alderen 23-67 år. Borgerne er udviklingshæmmede med forskellige diagnoser, det er derfor vigtigt, at du kan arbejde med individuelle behov, som den enkelte borger har brug for, så den enkelte borger føler sig tryg. Endvidere består arbejdet af pleje, praktiske opgaver og fysiske opgaver som forflytninger.

Den pædagogiske forankring henter vi i en systemisk tilgang. Vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogik, hvor det er vigtigt, at vi sammen kan skabe et udviklende miljø, til gavn for den enkelte borger.

Borgerne støttes i deres selv- og medbestemmelse ved hjælp af forskellige kommunikationsformer, samt via vores pædagogiske metoder og faglige tilgange. Vi lægger stor vægt på, at skabe et godt hjem for borgerne, hvor vi tager hensyn til borgernes individuelle behov. Nogle af borgerne har brug for en struktureret dagligdag, for at mestre eget liv

Du kommer til at indgå i et tværfagligt team bestående af pædagoger, pædagogisk assistenter, omsorgsmedhjælpere, en sygeplejerske og social- og sundhedsassistenter.

Vi arbejder med individuelle handleplaner, som er afstemt efter borgernes ønsker og behov. Vi dokumenterer borgernes indsatser i KMD Nexus. Derudover har vi stor fokus på sundhedsfaglig viden og dokumentation.

Dine kompetencer

  • Er ufaglært, men det stilles som krav, at du tager en pædagogisk uddannelse (PAU merit) senest med udgang af 2027.
  • Har arbejdet med borgere der blandt andet har autisme, ADHD, senhjerneskade.
  • Har gode IT-kundskaber, gerne kendskab til KMD Nexus.
  • Kan arbejde struktureret.
  • Er ansvarlig, fleksibel, loyal og selvstændig.
  • Prioriterer nærvær i relationen til borgerne.
  • Har overblik, også i travle situationer.
  • Er tydelig i din kommunikation og kropssprog.
  • Har kompetencerne til at løse opgaver af mental og fysiske karakter.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads under forandring og udvikling
  • et godt tværfagligt samarbejde
  • spændende udfordringer
  • gode og faglig dygtige kollegaer, hvor der er plads til humor
  • en arbejdsplads, som har fokus på udvikling af pædagogisk praksis
  • indflydelse
  • en arbejdsplads hvor der er fokus på arbejdsmiljø og trivsel.

Er det noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig. Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Anita Carlsen-Rausch på tlf. 21 19 33 89 eller e-mail ancar@toender.dk

Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og indgående lokale aftaler, og vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest, inden du bliver ansat.

Jobbet er placeret i Tønder kommune, Region Syddanmark. Se flere omsorgsmedhjælper jobs i Tønder eller Region Syddanmark.

Oprettet 9 april og udløber 23 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Anita Carlsen - Rausch +4521193389

Lignende jobs