Operationssygeplejersker i vikariat ønskes til Øjenafdelingen i Næstved

Region Sjælland logoSygeplejerske · Næstved ·
Region Sjælland / Sundhed / Hospital / øjenkirurgi / sterile procedurer / patientpleje / Fuldtid / Vikar / Fuldtid

2 Operationssygeplejersker i vikariat til ekstern kirurgi – Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Næstved

Øjenafdelingen i Næstved søger to operationssygeplejersker til ekstern kirurgi. Du bliver en del af en ambitiøs afdeling i udvikling og får en central rolle i et specialiseret øjenkirurgisk team med høj faglighed og stærkt kollegialt sammenhold.

Om os

Øjenafdelingen er en del af Sjællands Universitetshospital og dækker både Næstved og Roskilde som én samlet organisatorisk enhed. Vi modtager patienter fra hele regionen og varetager et bredt spektrum af øjensygdomme og behandlinger. Vi er en engageret personalegruppe med stor erfaring, høj kvalitet i opgaveløsningen og et stærkt tværfagligt samarbejde. Hos os er humor, respekt og hjælpsomhed en naturlig del af hverdagen.

Dine opgaver

Du vil primært være tilknyttet operationsafsnittet og assistere ved ekstern kirurgi. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Instrumentering og assistance ved øjenkirurgiske indgreb (ekstern kirurgi)
  • Klargøring af operationsstue og udstyr
  • Sikring af sterile procedurer og patientsikkerhed
  • Tværfagligt samarbejde med kirurger, anæstesi og øvrige kolleger
  • Medvirken til optimering og udvikling af arbejdsgange
  • Information og vejledning til patienter

Vi tilbyder

  • Vikariat som løber indtil året ud og som udgangspunkt på 37 timer/uge
  • Introduktion og oplæring
  • En arbejdsplads i faglig udvikling med høje ambitioner
  • Tæt tværfagligt samarbejde
  • Et arbejdsmiljø præget af faglighed, varme og humor

Fremtiden

I 2028 samles hele Øjenafdelingen i nye, moderne rammer i Køge. Frem mod da arbejder vi målrettet med at styrke samarbejde og skabe en fælles kultur på tværs af matriklerne. Du får mulighed for at være med til at præge udviklingen af fremtidens øjenkirurgi.

Om dig

  • Uddannet sygeplejerske – gerne med erfaring som operationssygeplejerske men ikke et krav
  • Erfaring med øjenkirurgi eller interesse for specialet er en fordel
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Trives i et specialiseret, travlt og tværfagligt miljø
  • Bidrager positivt til fællesskabet og har en god portion humor

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Yderligere oplysninger om stillingen eller en uforpligtende rundvisning fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Bente Rasmussen på aaronwilsonbjoneskimberly20bera@smithyoungregionsjaelland.dk Ansøgningsfrist 5. marts 2026. Ansættelsessamtaler finder sted den 10. marts.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Jobbet er placeret i Næstved kommune, Region Sjælland. Se flere sygeplejerske jobs i Næstved eller Region Sjælland.

Oprettet 18 februar og udløber 5 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Bente Rasmussen aaronwilsonbjoneskimberly20bera@smithyoungregionsjaelland.dk +4593568538

Lignende jobs