Sygeplejerske til F-ACT Teams, Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland logoSygeplejerske · Aarhus ·
Region Midtjylland / Sundhed / Hospital / psykiatri / ambulant behandling / F-ACT / Fuldtid / Fuldtid

Vi søger sygeplejersker til faste stillinger som brænder for at arbejde med ambulant psykose behandling.

Har du lyst til at arbejde recoveryorienteret i ambulant psykiatri med patienten i centrum?

Vi står overfor en spændende fremtid, hvor vores F-ACT Teams skal arbejde tættere sammen med kommunen i behandlingen af vores psykosepatienter med afsæt i begrebsrammen for Funtameltals of Care, og vi har derfor brug for at udbygge vores gruppe af dygtige medarbejdere.

Vi brænder for at arbejde med psykosepatienter i vores F-ACT Teams (Flexible Assetive Communitive Treatment) og håber, at du kunne tænke dig at blive en del af holdet.

F-ACT- organiseringen betyder, at vi løser de svære opgaver i fællesskab.

Vi ønsker en sygeplejerske som:

  • Har bred klinisk psykiatrisk erfaring, kendskab til psykiatriske borgere i anden sammenhæng eller har stor lyst til at arbejde med psykiatrisk sygepleje.
  • Gerne har specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje, ikke et krav.
  • Kan arbejde selvstændigt og i samarbejde kan træffe beslutninger.
  • Har evne til samarbejde med patient, pårørende og andre samarbejdspartnere, såvel tværfagligt som tværsektorielt.
  • Har gode evner til at strukturere, koordinere og bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Møder patienterne der hvor de er, som en del af F-ACT- konceptet, hvorfor kørekort er et krav.

Vi kan tilbyde:

  • Ambulant stilling med faste arbejdstider
  • Stor indflydelse på egen planlægning
  • Oplæring i arbejdsopgaverne ud fra dine kompetencer.
  • Et stærkt fagfællesskab, hvor der er rig mulighed for sparring med kolleger.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Patientbehandling, indenfor begrebsrammen Fundamentals of Care.
  • Mentorordning sammensat ud fra dit behov.
  • Supervision og sygeplejefaglig vejledning.
  • Mulighed for ugentlig hjemmearbejdsdag efter endt oplæring.

Til stillingen hører også: 
En ugentlig vagt til kl. 18.00 (enten tirsdag eller onsdag).

Deltagelse i alarmløb - dette naturligvis først efter grundig oplæring/ supervision.

Varetagelse af Psykiatriens Rådgivningstelefon: 
Denne funktion foregår som vagtarbejde hver 4. til 6. uge (fredag, lørdag og søndag). Konkret vil arbejdet bestå i at besvare opkald fra psykiatrisk rådgivningstelefon – en døgndækkende rådgivningstelefon, der modtager opkald fra hele Region Midt.

Forinden vil man være oplært grundigt, og der er supervision omkring opgaven.

Funktionen varetages i et sengeafsnit af hensyn til mulighed for sparring, men der vil ikke være deltagelse i afsnittets aktiviteter i øvrigt. Man starter først op ved rådgivningstelefonen, når man er godt introduceret til det ambulante arbejde baseret på en individuel vurdering afhængig af erfaringsniveau mv.

Om Klinik 1: 
Du bliver en del af en klinik bestående at læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter, recovery-mentorer, socialrådgivere og sekretærer. Vi arbejder i 4 teams - 3 F-ACT-teams, og et organisk team.

Du kan læse mere om Afdeling for Psykoser på vores hjemmeside: Afdeling for Psykoser - for fagpersoner

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for sygeplejersker, principperne for Ny Løn. 
Stillings- og funktionsbeskrivelse for sygeplejerske med hovedfunktion i ambulant funktion, Afdeling for Psykoser 

Du kan indhente yderligere information om stillingen hos afdelingsleder af Klinik 1 sygeplejerske Jette Nielsen 8174 6525

Ansøgningsfrist er den 23. april 2026. 
Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 27. april 2026. 
Ansættelsesstart: 1.juni 2026 eller efter aftale. 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere sygeplejerske jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.

Oprettet 8 april og udløber 23 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Jette Nielsen +4581746525

Lignende jobs