Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit i Kolding

Sygeplejerske / Sundhed / Hospital / Specialist / ortopædkirurgi / patientsikkerhed / vagt / læring

Ortopædkirurgisk sengeafsnit O1 søger en sygeplejerske til en fast stilling med start d. 01.12.25 eller efter aftale. Timetallet kan både være fuld tid og deltid.
Vi er en afdeling, hvor vi har stort fokus på, at være et godt være- og lærested. Et sted, hvor man udvikler sig, og vi passer på hinanden
Du bliver en del af en afdeling med høj faglighed, hvor du får unik mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for både den medicinske og den ortopædkirurgiske sygepleje – hvor det hele menneske er i fokus.

Om afdelingen:
Afsnittet er et Ortopædkirurgisk sengeafsnit med 18 sengepladser. Vi behandler akutte traumepatienter med lavenergifraktur samt patienter med rygsygdomme.
Du bliver ved din ansættelse i vores afdeling en del af en gruppe af både meget erfarne og nyere tilkomne personaler, der sammen har det mål at udvikle sig fagligt ved at have en kultur med humoristisk tilgang og vilje til faglig forbedring. Vi har 35 ansatte med blandede fagligheder som social og sundhedsassistent, serviceassistent, køkkenpersonale, sygeplejersker og klinisk sygeplejespecialist.
Vi har en synlig og tilstedeværende ledelse og arbejder meget målrettet med patientsikkerhed og læring. Vores afdeling, har flere udviklingsprojekter i gang – både tværfagligt og tværsektorielt og vi har stort fokus på læring i praksis.
Vi har fokus på den excellente sygepleje, hvor vi i dagligdagen vægter den faglige sparring både monofagligt og på tværs af faggrupper meget højt, for at optimere patientoplevelsen mest muligt. Vi har fokus på at udvikle et velfungerende samarbejde med vores patienter og deres pårørende om at få planlagt et meningsfuldt forløb, der tilgodeser både patienter og pårørendes interesser.
Vi arbejder med ønskeplan og størst mulig indflydelse på egen arbejdsplan, så der er størst mulig work- life balance. Vi arbejder hver 2 eller 3. weekend og enten dag/aftenvagt eller dag/nattevagt.

Din profil:

  • Har lyst til at arbejde med den kirurgiske sygepleje til operationspatienter – både den præoperative og postoperative sygepleje.
  • Du har gode kommunikationsevner og har lyst til at arbejde med patient- og pårørendeinddragelse.
  • Du er team-player som ser muligheder og byder ind

Hvad kan du forvente:

  • Teamet har en høj social kapital – vi har det sjovt sammen og tager hånd om hinanden. Vi vægter vores gode arbejdsmiljø meget højt- og her er altid plads til en ny kollega.
  • Din introduktion bliver planlagt efter dit personlige potentiale, så du kan få den bedste start med fokus på dig og din udvikling. Et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb, hvor du får tildelt en buddy og en mentor med løbende opfølgning og introduktionsprogram i mymedcards.

Rekrutteringsprocessen:
Din ansøgning behandles fortroligt og du vil via mail blive indkaldt til samtale.
Der indhentes altid reference efter samtalen
Du søger stillingen via nedenstående link.

Du er meget velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Lisa Petersen 76362340 eller på mail brianlawrencenancy75lisa.petersen@johnson-mcintosh.dkrsyd.dkburns.dk
Vi viser meget gerne vores afdeling frem.

Ansøgningsfrist: 3. november 2025
Der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 10. november 2025

Lignende jobs

Se flere Sygeplejerske jobs i Kolding eller hele Region Syddanmark