Erfaren sygeplejerske søges til Afsnit for Rygmarvsskader

Region Hovedstaden logoSygeplejerske · Glostrup ·
Region Hovedstaden / Sundhed / Hospital / sygepleje / spinalmarvsskade / tværfagligt / Fuldtid / Fuldtid

Vil du arbejde med højt specialiseret sygepleje, hvor relationen til patienten og det tværfaglige samarbejde er i centrum?
Så er det måske dig, vi søger som ny kollega i Afsnit for Rygmarvsskade.

Vi søger en sygeplejerske, der:

  • har fagligt engagement og lyst til fortsat udvikling
  • er nysgerrig på ny viden og specialiseret sygepleje
  • har blik for patienten, relationen og den betydningsfulde kommunikation

Et arbejde, der gør en forskel

At få en rygmarvsskade er en livsændrende begivenhed. Fra det ene øjeblik til det næste kan livet være fuldstændig forandret. Ud over de fysiske udfordringer står patienterne ofte i en dyb livskrise, hvor håb, motivation og nye perspektiver skal findes.

Her spiller sygeplejersken en central rolle – både i den højt specialiserede behandling og i mødet med patienten som menneske.

Kompleks og specialiseret sygepleje

Sygeplejen til patienter med rygmarvsskade er kompleks, tværfaglig og højt specialiseret. Størstedelen af vores patienter modtager vi direkte fra intensiv eller semiintensiv afdeling.

Patienterne har ofte omfattende motoriske og sensoriske udfald samt påvirkning af vitale funktioner som respiration, tryksår samt blære- og tarmfunktion. Sygeplejen kræver derfor et højt observationsniveau, avanceret behandling, rehabilitering og rådgivning.

Arbejdet giver gode muligheder for både at bringe dine nuværende kompetencer i spil og udvikle nye.

En del af et stærkt tværfagligt team

Som sygeplejerske hos os bliver du en del af et engageret behandlerteam, hvor vi arbejder målrettet med at støtte patienten i at genvinde mest mulig selvstændighed og livskvalitet.

Du vil arbejde tæt sammen med blandt andre fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, socialrådgivere og psykologer.

En arbejdsplads med fokus på fællesskab og trivsel

Vi prioriterer et stærkt arbejdsfællesskab og et tæt samarbejde på tværs af faggrupper. Vi arbejder med en flad ledelsesstruktur og en åben, nysgerrig kultur, hvor der er plads til både faglighed og menneskelighed.

Trivsel er en vigtig del af vores arbejdsmiljø. For os handler trivsel blandt andet om:

  • et stærkt kollegialt fællesskab
  • meningsfuldt arbejde
  • balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • en tæt og tillidsfuld relation til både kolleger og ledelse

Fleksibilitet i dit arbejdsliv

Inden ansættelsen vil du blive inviteret til en samtale med din nærmeste leder om dine ønsker til vagtplan. Sammen ser vi på, hvordan dine behov bedst kan forenes med arbejdet omkring kerneopgaven.

Vi søger en kollega, der

  • er en erfaren sygeplejerske
  • har lyst til at dele sin viden og erfaring
  • er nysgerrig på faglig udvikling
  • har mod på at indgå i et nyt og engageret arbejdsfællesskab

For flere oplysninger er du velkommen til at kontakte oversygeplejersker:

Bettina Pedersen tlf.: 29273284 - bettina.kjoeller.pedersen.01@regionh.dk

Katinka Burmeister tlf. 40324875 - katinka.burmeister@regionh.dk

Besøg vores hjemmeside: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/hjerne-og-rygmarvsskader/Sider/default.aspx

Dansk autorisation er en forudsætning. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest.

Ansøgningsfrist: søndag 12.april 2026 kl. 23:59. Samtaler afholdes løbende.

Jobbet er placeret i Glostrup kommune, Region Hovedstaden. Se flere sygeplejerske jobs i Glostrup eller Region Hovedstaden.

Oprettet 19 marts og udløber 12 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Bettina Kjøller Pedersen wilsonmelissamaria26bettina.kjoeller.pedersen.01@regionhstephenspaynedorsey-soto.dk +4529273284

Lignende jobs