Pædagog 37 timer - Børnehuset Savannen, Skibby
Børnehuset Savannen, Selsøvej 16A, 4050 Skibby ligger i udkanten af Skibby ud til de åbne marker, cirka 20 minutters kørsel fra Frederikssund.
Vi er et dejligt og velfungerende børnehus fordelt på 2 vuggestue- og 3 børnehavegrupper.
Vi søger uddannet pædagog 37 timer ugentligt, og stillingen er i en af børnehavegrupperne.
Vi ønsker os en pædagog, der brænder for udelivet og som kan sætte natur-aktiviteter på ugeplanen.
I Frederikssund Kommune er der ansat en Naturvejleder, som tilbyder sparring og inspirationsaktiviteter over hele året.
Vores legeplads er stor og omkredser huset med plads til mange forskellige udfoldelsesmuligheder for børnene. Vi bruger uderummet meget og i al slags vejr, så det er en klar fordel, at du er glad for udeliv og har lyst til at kaste dig ud i leg og aktiviteter sammen med børnene.
I Savannen møder du
- en hverdag i et velfungerende hus
- et godt og stærkt forældresamarbejde
- faglig sparring på team- og fagmøder
- tid til forberedelse
- 19 engagerede kolleger, som glæder sig til at møde dig
Vi lægger vægt på, at du har en legende tilgang til børnene og udviser nærvær og anerkendelse i din kontakt med børnene og forstår deres behov. Du skal være nysgerrig på deres synspunkter og kunne følge deres spor og medinddrage dem i beslutninger i forhold til deres alder og udviklingstrin.
Som pædagog vil du få selvstændige ansvarsområder og opgaver omkring børn og forældresamarbejde, samtidig med at du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer på børnegruppen om aktiviteter og børnenes trivsel, læring og udvikling.
På dagtilbudsområdet tilbydes alle medarbejdere uddannelse i ICDP trin1, som er et uddannelsesforløb over 6 dage. ICDP stiller skarpt på professionel relationskompetence og samspil.
Ansøgningsfrist
Fredag d. 30. januar 2026 kl.12.00.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, så skriv og send din ansøgning med det samme.
Hvis du har spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dagtilbudsleder Jette Kjærulf på telefon 30 69 59 44.
Løn ifølge overenskomst samt forhåndsaftale.
Jobbet er placeret i Frederikssund kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i Frederikssund eller Region Hovedstaden.
Oprettet 12 januar og udløber 30 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Jette Kjærulf +4530695944
Lignende jobs
Pædagog til Børnehuset Margrethebakken – elsker du at lege?
Pædagog til Hagested Naturbørnehus – Start marts
Pædagog søges til vuggestue i Børnehuset Mælkebøtten
Pædagog med Koordinatorfunktion i Jordbærvangen
Pædagog søges til Jordbærvangen i Smørum