Pædagog med specialpædagogiske kompetencer til Ravnsholtskolen
Vi udvider og gør vores gruppeordning på Ravnsholtskolen endnu bedre. Derfor søger vi søger 1 pædagog med specialpædagogiske kompetencer. Det kan være du skal være på vores mellemtrin eller i vores udskoling. Det finder vi ud af, når vi sætter ”holdet”.
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse 1. maj 2026 eller tidligere.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Stærkt kollegaskab: Du bliver en del af et team med dygtige, engagerede kollegaer, der brænder for specialpædagogik og har et tæt samarbejde på tværs af faggrupper.
- Tæt sparring og støtte: Du vil ikke stå alene – særdeles kompetent supervision, der understøtter vores specialpædagogiske og teoretisk/praktiske fundament (se folder på hjemmesiden).
- Personlig og faglig udvikling: Udover supervisionen, som i sig selv er uddannende, skal alle på Ravnsholtskolen igennem uddannelse i neuropædagogik/co-teaching.
- Humor og trivsel: Hverdagen er præget af humor og et positivt arbejdsmiljø, hvor vi tager hånd om både børnene og hinanden.
- Professionelle fysiske læringsmiljøer,der understøtter specialpædagogikken
- En rigtig god normering og ledelse helt tæt på praksis.
Vores elever er normalt begavede elever, der overordnet har brug for en overskuelig, struktureret skoledag, med engagerede og stabile voksne, der kan skabe et trygt og forudsigeligt undervisningsmiljø. Nogle elever kan have brug for hjælp til at regulere sig, ligesom dagligdagen tilrettelægges med en opmærksomhed
på at imødegå opmærksomhedsforstyrrelser eller ASF. Nogle elever kommer med en oplevelse af, at de ikke har slået til i skolen, følt sig isoleret og misforstået. Din opgave vil være, sammen med dygtige kollegaer
at forsøge at ændre den oplevelse for den enkelte elev. Du vil komme ind på en skole der tit lykkes med lige præcis dette.
Du skal være stærk i det relationelle arbejde med eleverne og skal finde det naturligt at indgå i undervisningen sammen med lærerne. Vi ser på muligheder i stedet for begrænsninger, både hos den enkelte elev, men generelt i hverdagen. Vi kigger mere på hensigter og intentioner, end på adfærd.
Dette mindset forventer vi også af dig. Hverdagen skal desuden være forudseelig, struktureret og tryg for vores elever.
Det er en større opgave og alle elever er forskellige, og for at lykkes skal du/vi have en stor specialpædagogisk værktøjskasse. Den kan du komme med, eller være indstillet på at få i samspil med kollegaer, psykolog, supervisor og ledelse på skolen. Vi arbejder ud fra flere perspektiver og dem skal du være nysgerrig på at få
et indgående kendskab til.
Du skal være medskaber af at forældre er orienteret og i samarbejde omkring elevernes skoledag. Det opnår vi igennem en anerkendende og lyttende tilgang og et udvidet skole/hjem samarbejde.
Skolens ”sociale liv” og sammenhold. Hvis du vil vide mere om en særdeles velfungerende og aktiv personaleforening, er du velkommen til at kontakte TR og medlem af personaleforeningens bestyrelse, Stefan Tausen, på tlf. 2671 0257.
Om Ravnsholtskolen Vi er en skole, der tør at udfordre de gængse rammer, med en engageret personalegruppe og en stærk forældrekreds. Vi har fokus på at udvikle både elever og medarbejdere
i et åbent og tillidsfuldt arbejdsmiljø.
Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan – og vi tager dem gerne i hånden og viser vejen.
I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og ungepolitik med dertilhørende underliggende
børne- og læringssyn.
Ravnsholtskolen ligger smukt i Allerød med nem adgang til S-togslinjen.
Løn og vilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Arbejdspladsen er røgfri, og vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, der tilgodeser både dit privatliv og din professionelle udvikling.
Er du interesseret?
Du må meget gerne ringe og aftale et besøg.For yderligere spørgsmål, kontakt afdelingsleder Cliff Hansen
på 21 36 27 29 eller skoleleder Wibe Simonsen på 21 17 89 09.
Send din ansøgning senest mandag den 20. april 2026.
Der afholdes samtaler torsdag den 23. april 2026. Der kan dog afholdes samtaler løbende.
Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læseAllerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Jobbet er placeret i Allerød kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i Allerød eller Region Hovedstaden.
Oprettet 30 marts og udløber 20 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Cliff Robert Kofoed Hansen +4521362729
Lignende jobs
Fagligt stærk pædagog til Firkløveret i Engholmklyngen
Pædagog til skole og fritid - Lillevang Skole
Pædagogisk personale til SFO og skole i Allerød Kommune
Pædagog med specialpædagogiske kompetencer til Grønnevang Skole
Lærer til ressourceteamet – med specialpædagogisk erfaring