Pædagog med stærke relationskompetencer søges til Munkekærskolen og SFO

Solrød Kommune logoPædagog · Solrød ·
Solrød Kommune / Uddannelse / relationskompetencer / børneperspektiv / samarbejde / Fuldtid / Fuldtid

På Munkekærskolen og i vores SFO søger vi en pædagog, der kan og vil noget med relationer. Vi oplever et øget børnetal og søger derfor en ny kollega, der har lyst til at blive en del af vores fællesskab. Stillingen er fast og er på 35-37 timer ugentligt og rummer opgaver både i skolen og i SFO’en. Tiltrædelse er snarest muligt eller pr. 1. april 2026.
Fra april og frem til sommerferien indebærer stillingen en særlig tovholderrolle omkring vores kommende skolestartere. Her bliver du den kendte og gennemgående voksne i børnegruppen og får en central rolle i at skabe tryghed, genkendelighed og sammenhæng for både børn og forældre. Dette i tæt samarbejde med kollegaer. Efterfølgende vil stillingen rumme timer på 0. årgang, så relationerne kan videreføres og styrkes.
Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn, hvor alle børn har styrker og potentialer. Vi arbejder bevidst med at skabe fællesskaber og legen tages alvorligt som en vigtig del af børns udvikling og trivsel. Vi tror på faglig refleksion, fælles ansvar og et stærkt kollegialt samarbejde.
Måske er du den, der:

  • kan skabe ro, retning og mening i både skole- og SFO-tid
  • trives i en hverdag med både struktur og uforudsigelighed
  • har blik for børns perspektiver og tager dem alvorligt
  • har lyst til aktivt at bringe dine erfaringer, idéer og faglighed i spil
  • ser styrken i det tætte samarbejde mellem skole og SFO

Hvem er vi?
Munkekærskolen er et sted, hvor fællesskab, tryghed og udvikling prioriteres og er noget vi arbejder med hver dag. Vi har en kultur, hvor pædagogisk faglighed vægtes højt, og hvor vi taler sammen om det, der lykkes, og det, der er svært. Du bliver en del af et team, hvor der er plads til forskellighed, hvor vi hjælper hinanden, og hvor et godt arbejdsmiljø er med til at skabe god pædagogik.
Du kan forvente en hverdag med høj grad af indflydelse, børn som har brug for dig - præcis som du er, kollegaer der er engagerede, fagligt stærke og til at grine med, og en ledelse der tror på dialog og tillid.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, vil vi meget gerne høre fra dig. Send os din ansøgning - vi glæder os til at møde dig
****Ansøgningsfrist:Søndag d. 22. februar 2026 kl. 12.00

****Ansættelsessamtaler:** Onsdag d. 25. februar 2026 fra kl. 08.30**
****Vil du vide mere?**
Kig ind på vores facebooksider og dan dig et billede af både skole og SFO på Munkekærskolen og Munkekær SFO.**
Har du spørgsmål eller lyst til at komme på besøg inden du ansøger, så kontakt SFO-leder Britt Juul Andersen på mail: bjua@solrod.dk.
****Løn og ansættelsesvilkår:**
i henhold til gældende overenskomst

*I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.***

Jobbet er placeret i Solrød kommune, Region Sjælland. Se flere pædagog jobs i Solrød eller Region Sjælland.

Oprettet 5 februar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Anja Touma +4556182600

Lignende jobs