Pædagog søges til højt specialiseret og meningsfuldt arbejde – Nørholm, Herning

Region Midtjylland logoSocialpædagog · Herning ·
Region Midtjylland / udviklingshandicap / socialpædagogik / teamarbejde / Fuldtid / Fuldtid

Arbejder du anerkendende og ressourcefokuseret? Og er du vild med teamarbejde, stærk faglighed og et godt arbejdsmiljø, så er det dig vi leder efter!

Vi søger en medarbejder, der er uddannet pædagog til en fast stilling på 37 timer om ugen fra den 01.04.2026.

Om stillingen:

Nørholm i Herning er et højtspecialiseret botilbud under Specialområdet Udviklingshandicap (SUA) i Region Midt. Nørholm består af fem afdelinger med i alt 35 pladser (§105, §107, §108) samt et internt dagtilbud (§103, §104). Vi er en stor arbejdsplads med omkring 100 ansatte.

Der er tale om en fast stilling på afdeling B på 37 timer med skiftende arbejdstider - dag og aften samt hver 2. eller 3. weekend.

Som nyansat på Nørholm kommer du til at gennemgå et spændende og omfangsrigt 10 dages introduktionsprogram som sætter dig grundigt ind i arbejdet som medarbejder på Nørholm. Du bliver tilknyttet en mentor, som tager imod dig den første dag, og som bliver din sparringspartner den første tid. Vi har stort fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø og du vil som ansat også få kursus i Sikkerhed og Nænsom nødværge.

Om målgruppen på Nørholm:

Borgerne på Nørholm er alle voksne borgere over 18 år. De har alle et Udviklingshandicap, med nedsat IQ og dertil har størstedelen en tillægsdiagnose inden for det sociale og/eller psykiatriske diagnosefelt. Flere af borgerne har foranstaltningsdomme eller behandlingsdomme.

Du kommer til at arbejde på afdeling B, hvor der bor 9 borgere. Alle borgere har et Udviklingshandicap og nogle kan til tider være højtråbende og ”udadreagerende”, men vi håndterer det med høj faglighed og uden magtanvendelser. Det er en social afdeling, hvor borgerne for det meste mødes omkring aftensmad og andre sociale arrangementer.

Om tilgangen og opgaven:

På Nørholm arbejder vi med visionen om, at vi er trædesten i borgerens liv til øget selvstændighed. Der er stort fokus på borgerens selv- og medbestemmelse, som både medarbejdere og borgere undervises i.

Som pædagog på Nørholm kommer du bl.a. til at arbejde med:

  • At skabe professionelle relationer til borgerne
  • At møde borgerne med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang under forståelsesrammen KRAP (Kognitiv, Ressource-fokuseret og Anerkendende Pædagogik)
  • Risikovurdering af borgere, med fokus på medarbejdernes sikkerhed
  • LA2u – Er vi i gang med at uddanne personalet og vil have implementeret i løbet af de næste par år.
  • At dokumentere på de 12 sundhedsfaglige problemområder

Vores pædagogiske fundament bygger på relations- og udviklingspsykologi. Vi arbejder med KRAP, Neuroaffektiv udviklingspsykologi, systemisk tankegang samt VUM (voksenudredningsmetoden).

Som højt specialiseret tilbud, har vi en stor samarbejdsflade både internt og eksternt. Vi har psykologer ansat i SUA, som tilbyder sparring og supervision i forbindelse med borgersager. Derudover samarbejder vi med psykiatrien, sagsbehandlere, Statsadvokaten, Politi og mange andre.

Vi forventer:

  • At du har gode samarbejdsevner. At du kan og vil arbejde i teams
  • At du kan håndtere plejeopgaver
  • At du har erfaring med målgruppen og/eller med borgere med psykiatriske udfordringer
  • At du kan bevare overblikket i akut opstående situationer med høje følelsesmæssige krav
  • At du trives i en dagligdag med mange forskellige bolde i luften
  • At du er ansvarsbevidst og tager medansvar for den pædagogiske praksis, samt det gode arbejdsmiljø
  • At du er ansvarsbevidst og tager medansvar for de sundhedsfaglige opgaver
  • At du er velformuleret og reflekterende fagligt, i både skrift og tale
  • At du kan præstere et stabilt fremmøde
  • At du har kørekort B
  • At så længe du har viljen, klarer vi sammen din oplæring

Mere om Nørholm:

På Nørholm har vi det gode arbejdsmiljø i centrum. Vi har en VI-kultur og hjælper hinanden på tværs af afdelinger og arbejdsopgaver. Vores arbejde bygger på ordentlighed, anerkendelse og samarbejde.

Der er afdelingsmøde/kollegial supervision og respons hver 14. dag. Hver 4. uge har kontaktteamet yderligere koordinations- og dokumentationstid.

Hvis du vil vide mere:

Hvis du vil vide mere om Nørholm kan du finde information på www.SUA.rm.dk

Du må også meget gerne rette henvendelse direkte til:

Afdelingsleder på afdeling B Jasper Nielsen på tlf.: 2424 9380

Der er ansøgningsfrist den 15. februar 2026.

Samtaler forventes afholdt den. 18. februar 2026.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og organisationen. Stillingen er omfattet af reglerne for ny løn, hvorfor der kan forhandles tillæg for kvalifikationer. Hertil kommer arbejdsgiverbetalt pension.
Der skal indhentes reference og straffeattest inden endelig ansættelse.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Jobbet er placeret i Herning kommune, Region Midtjylland. Se flere socialpædagog jobs i Herning eller Region Midtjylland.

Oprettet 22 januar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Jasper Nielsen +4524249380

Lignende jobs