Pædagog søges til meningsfuldt arbejde med unge voksne i Kolding
Pædagog søges til meningsfuldt arbejde med unge voksne
Piledammen i Kolding midtby søger en engageret pædagog eller sundhedsfaglig medarbejder til en fast stilling på 32 timer om ugen – med mulighed for op til 37 timer. Hos os bliver du en del af et socialpædagogisk og terapeutisk behandlingstilbud for unge voksne mellem 17 og 30 år, som lever med psykiske og/eller psykiatriske udfordringer, og som har behov for støtte i deres udvikling mod et mere selvstændigt og meningsfuldt liv. Vi er på udkig efter dig, som har lyst til at indgå i et tæt fagligt fællesskab og bidrage til et trygt og udviklende miljø for vores beboere.
Et fællesskab med stor betydning
Piledammen er et opgangsfællesskab med ni selvstændige lejligheder og et mindre fælleshus, hvor hverdagen leves i tæt samspil mellem beboere og personale. Her bor både unge i længerevarende forløb og unge i udslusning. Vores arbejde tager afsæt i en relationel og mentaliserende tilgang, der understøtter trivsel, udvikling og selvstændighed.
Tilbuddet er godkendt efter Servicelovens:
- §43
- §107
Derudover tilbyder vi udslusning efter §85, som er en selvstændig indsats og ikke omfattet af STS-godkendelsen.
Din rolle hos os
Som pædagog på Piledammen bliver du en del af en arbejdsplads med dygtige kolleger, søde – og udfordrede – beboere samt et stærkt fagligt miljø. Du vil arbejde tæt sammen med både beboere og kolleger i det daglige og have mulighed for stor selvstændighed og indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde.
Vi lægger vægt på, at du:
- Brænder for at støtte unge voksne i deres udvikling mod større selvstændighed og ansvar for eget liv
- Har en stærk mentaliseringsevne og kan holde hovedet koldt og hjertet varmt – også i pressede situationer, hvor angst og urolige nervesystemer kan fylde
- Trives i et mindre team, hvor samarbejde, dialog, fleksibilitet og gensidig respekt er centrale værdier
- Kan arbejde selvstændigt og reflekteret, bevare overblik og dokumentere dit faglige arbejde grundigt
- Er åben for feedback, supervision og personlig udvikling
Dine arbejdsopgaver på Piledammen
Dit arbejde rummer både pædagogiske, miljøterapeutiske og terapeutiske opgaver, som tilsammen understøtter beboernes trivsel og selvstændighed. I praksis vil det primært indebære:
1. Pædagogisk
- Kontaktpersonsarbejde for mindst 2 beboere
- Udarbejdelse af statusrapporter med afsæt i individuelle samtaler
- Støtte i bo-selv-træning og ADL-opgaver
- Ledsagelse af beboere fx til læge, sygehus, psykiatri og jobcenter
2. Miljøterapeutisk
Vi arbejder målrettet med at skabe et trygt, struktureret og støttende miljø, hvor de unge får mulighed for at udvikle sociale kompetencer og styrke deres selvstændighed i hverdagen.
Det sker blandt andet gennem:
- Fælles måltider, hvor der er fokus på madlavning, ansvar og socialt samvær
- Deltagelse i praktiske opgaver i hus og have som en del af en meningsfuld hverdag
- Nærvær, støtte og samvær i udfordrende og sårbare situationer
3. Terapeutisk
- Deltagelse i superviserede terapeutiske aktiviteter og individuelle samtaler, hvor arbejdet tager udgangspunkt i beboernes psykiske trivsel, ressourcer og udvikling
Vi tilbyder dig
- En fast stilling på 32 timer ugentligt med mulighed for op til 37 timer
- Et meningsfuldt arbejde med mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et engageret og tværfagligt kollegialt fællesskab
- Regelmæssig supervision og mulighed for faglig sparring
Dine kommende kolleger er uddannet inden for det socialfaglige område og har erfaring med blandt andet psykologi, pædagogik, social‑ og sundhedsarbejde (SOSU), sygepleje, psykoterapi, NADA og TRE.
Arbejdstid og struktur
Arbejdstiden er tilrettelagt i en 3-ugers rotation med hverdagsvagter på 7–8 timer. Du kan forvente cirka én aftenvagt om ugen samt én 24-timers weekendvagt hver tredje weekend.
Har du lyst til at være med?
Hvis Piledammen lyder som et sted for dig, hører vi meget gerne fra dig. Du søger jobbet ved at besvare vores screeningsspørgsmål og vedhæfte dit CV.
Vi holder løbende samtaler, og vil tage stillingsopslaget ned, når rette kandidater er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Marco Palermo på telefon 30 94 96 53.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan læse mere om os på piledammen.dk
Jobbet er placeret i Kolding kommune, Region Syddanmark. Se flere pædagog jobs i Kolding eller Region Syddanmark.
Oprettet 23 januar og udløber 1 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Marco Palermo anna12mmcgeemap@boegegaardendaypayne.dk +4530949653
Lignende jobs
Specialcentret, afdeling Bøgeallé 1 i Ribe søger en pædagog