Pædagog til Blovstrødklyngen - Inkluderende Læringsmiljø
Pædagog / Allerød Kommune / Uddannelse / neuropædagogik / børn / inklusion / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md
Er du pædagog med hjertet på rette sted og fagligheden i orden? Så kom med på en pædagogisk udviklingsrejse hvor vi nørder neuropædagogik og du får mulighed for at styrke din faglighed gennem
et fælles uddannelsesforløb.
Ring til pædagogisk leder Maria Bait på +45 23 42 80 05 og hør nærmere om stillingen, eller få en rundvisning i vores fantastiske børnehus.
Vi søger en pædagog med tiltrædelse tidligst muligt og senest den 1. marts 2026. Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid, men vi er åbne for andre ønsker. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 7.00 -17.00.
Din nye hverdag
Som pædagog i Blovstrødklyngen bliver du en del af et team, der brænder for at skabe inkluderende og udviklende læringsmiljøer. Vi er midt i en spændende tid, hvor hele personalegruppen gennemgår et omfattende uddannelsesforløb med titlen ”Tilknytning, samspil og selvregulering”, faciliteret af Tea Thyrre Sørensen.
Her kan du se os fortælle lidt om Blovstrødklyngen:
Det betyder, at du hos os får:
- Massiv kompetenceudvikling hvor vi lærer, hvordan vi med viden om barnets og eget nervesystem kan understøtte trivsel gennem leg.
- En arbejdsplads, hvor vi løfter i flok. Hos os står du ikke alene med opgaverne. Vi hjælper hinanden på tværs af stuerne og tager fælles ansvar for, at hverdagen fungerer for alle.
- Fantastiske fysiske rammer både inde og ude, hvor vi bl.a. har bålhytte og legezoner, der inviterer til bevægelse. Beliggenheden er ideel: Vi har naturen lige uden for døren til spontane ture, og S-toget tæt på, så du nemt kommer til og fra arbejde.
- Rig mulighed for faglig sparring på vores faste møder og udviklingsdage. Derudover sikrer vi dig forberedelsestid, som du blandt andet kan bruge på at tilrettelægge læringsmiljøer, forberede forældresamtaler og evaluere på børnegruppens trivsel og udvikling.
Vi leder efter dig, som:
- Er uddannet pædagog og har en nysgerrig tilgang til faget.
- Vil lege med og ser legen som barnets vigtigste sprog og deltager aktivt – både på gulvet og på legepladsen.
- Kan omsætte teori til praksis. Du har mod på at lære om/ arbejde med neuropædagogik og bruge din viden i det daglige samspil med børnene.
- Vægter forældresamarbejdet og møder forældre med åbenhed, anerkendelse og forståelse for deres perspektiv.
- Er en holdspiller og som bidrager til den gode stemning, tager ansvar og løfter i flok.
Praktisk information
Blovstrød Børnehus består af 2 huse – Pilelunden, der blev indviet 1. marts 2019 og Bøgelunden, der blev indviet 1. februar 2021. Hvert hus har plads til 150 børn, der er fordelt i mindre grupper. Åbningstid: 7.00 -17.00.
Vi er en del af Blovstrøds Børne- og Læringsby og vi arbejder tæt sammen med hele 0 -18 års området.
Vores grønne profil betyder, at vi har et aktivt udeliv. Vi vægter, at børn får kendskab til naturen, sundhed, bevægelse samt miljø og bæredygtighed. Vores hjemmeside: https://blovstroedklyngen.aula.dk/
Vores fundament
Vi arbejder ud fra Allerød Kommunes Børne- og læringssyn samt vores Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Det betyder, at vi møder børn, forældre og kolleger med positive forventninger, et stærkt ressourcesyn og en anerkendende tilgang. Vi tror på, at udvikling sker i stærke fællesskaber, hvor alle børn har plads og mulighed for at lykkes.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Maria Bait på +45 23 42 80 05.
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 2. januar 2026.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for BUPL.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læseAllerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Jobbet er i Region Hovedstaden i Allerød kommune, se flere Pædagog jobs i Allerød eller Region Hovedstaden
Oprettet 12 december og udløber 2 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Maria Inger Bait +4523428005
Lignende jobs