Pædagog til Børneplaneten Børnehus i Dalum/Hjallese
Pædagog / Uddannelse / børnehave / sprogudvikling / leg
Elsker du at opleve og skabe nye eventyr hver dag? Er du nysgerrig og trives med at arbejde i et team, der har fokus på at udvikle sig på en faglig måde? Kan du lide at være et sted hvor du kan finde glæde, grin og gode oplevelser? Så er du heldig, for vi har det hele i Børneplaneten Børnehus
- og vi søger en uddannet pædagog til en fast stilling på 37 timer ugentligt eller efter aftale.
Om os
Børneplaneten er et kommunalt integreret børnehus med børn i alderen 0-6 år, beliggende i Dalum/Hjallese, tæt på skov og den Fynske landsby. Børneplaneten er en del af Børneinstitution Centrum-Syd, som består af 9 børnehuse. Børneplaneten er normeret til 17 vuggestuebørn og 42 børnehavebørn.
Børneplaneten er et dejligt, venligt og fantastisk hus og hos os er hverdagen fyldt med glæde, grin og nysgerrighed. Vi har selvfølgelig fokus på at se tingene fra barnets perspektiv og hver dag give barnet nye oplevelser. Vores hus rummer mangfoldighed, og vi elsker, at børn og familier er forskellige. Vi understøtter børnene i deres udvikling gennem leg, fællesskab og faglighed.
Vi har fokus på den sproglige og sociale udvikling hos børnene. Vi synger meget, læser historier og rim og remser for at styrke den sproglige udvikling - vi elsker at lege. Vi har en skøn og stor legeplads og vores område giver muligheder for at tage afsted på vores ladcykler eller tage på dejlige ture i den omkringliggende natur.
Om dig og jobbet
Vi søger dig, der:
- Er uddannet dygtig pædagog der kan bruge din erfaring i dit arbejde
- Elsker at skabe nye eventyr og oplevelser med børnene, giver børnene den bedste læring og barndom igennem legen.
- Trives i et fagligt fællesskab med fokus på samarbejde og udvikling.
- Er god til at samarbejde med familie og medarbejdere.
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet.
- Er tydelig, reflekterende og deler dine perspektiver med kolleger.
- Møder børn, forældre og kolleger med respekt og ligeværd.
- Bevarer overblikket i en travl hverdag og tager imod nye udfordringer med et smil.
- Kommer med godt humør, er omsorgsfuld og nærværende.
Vi tilbyder
- Et hus, hvor vi vægter respekt for store som små.
- Et fagligt miljø med plads til nytænkning og udvikling.
- Et hus, der arbejder med børnene sociale relationer, sang/musik, sprog, bevægelse og glæde ved leg.
- Et hus, der er i udvikling, hvor dine tanker og input er vigtige.
- Et hus, hvor du kan finde en personalegruppe, som er klar til at støtte og til at prøve noget nyt. Et godt fællesskab.
- Et børnehus, hvor vi bruger naturen aktivt – vi er ude hver dag!
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er 37 timer ugentlig eller efter aftale, med tiltrædelse den 1.januar 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den
forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Er du uddannet pædagog, - og har du lyst til at høre nærmere om vores dejlige børnehus, er du velkommen til åbent hus onsdag den 12. november fra kl. 14:00-17:00.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte daglig pædagogiske leder Fridbjørg Eyrún Hrafnberg-Madsen på 23 49 68 70 eller e-mail fresirramirezlopezjoseph@vaughn-hernandez.dkwu.dklee-rose.dkodense.dk. Vi ser gerne at du kommer til åbent hus.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 14. november 2025. Vi afholder samtaler den 18. november 2025 i tidsrummet 16:00-19:00.
Lignende jobs
Pædagog til Den Blå Planet i Odense - Børnehus med Hjerte
Kom og gør legen magisk i Børnehuset Marienlund i Odense
Bevægelsesglad vuggestuepædagog til Evigglad Børnehus i Odense
Bevægelsesglad Vuggestuepædagog til Børnehus i Odense
Pædagog søges til eventyrlig hverdag i Kastanjen ved Odense
Se flere Pædagog jobs i Odense eller hele Region Syddanmark