Pædagog til Fællesinstitutionen Nustrup/Sommersted – afdeling Kridthuset
Brænder du for relationsarbejde, nærvær og stærke børnefællesskaber? Vil du være en del af et engageret team i et lokalt forankret hus, hvor der er høj faglighed og høj trivsel for både børn og voksne? Så kommer vi nu til at mangle en pædagog, der har lyst til at arbejde i både vores vuggestuegruppe og i børnehaven.
Om stillingen
Vi mangler endnu en holdspiller, som vil være en del af et dejligt hus, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af vuggestue og børnehavegrupperne. Vi har et hus, hvor kulturen er præget af fleksibilitet og faglighed, og hvor vi prioriterer en anerkendende, nysgerrig og positiv tilgang til både børn, forældre og hinanden. Vi bor i nye, lyse og lyddæmpende lokaler, som ligger i en afdeling på skolen i Nustrup. Vi har både vores egen afdeling – men bruger også billedkunst, multisalen, hallen og SFO-lokalerne flittigt, så vi har masser af plads at fordele os på.
I Kridthuset er vi en grøn institution. Vi modtager i 2026 det 20. Grønne Spirer flag fra Friluftsrådet. Det betyder, at vi arbejder meget i og med naturen, udeliv og miljø.
Hos os er der masser af leg og plads til alle legetemaer, både ude og inde. Vi vægter at rammerne skal give mulighed for, at alle børn kan opleve sig i en privilegeret position i løbet af dagen. Derfor vægter vi højt, at der skabes plads til deltagelse, ud fra de enkelte børns/gruppers behov.
Dine opgaver:
- Det daglige pædagogisk arbejde i både vuggestue og børnehave, hvor vi har fokus på at værdsætte overgange, garderobe m.m. som en stor del af det pædagogiske arbejde
- Primærfunktion for nogle af børnene, som indebærer løbende dokumentation, afholdelse af samtaler og tæt kontakt med familien om barnets trivsel og udvikling
- Planlægge/deltage i aktiviteter og samarbejde på tværs af huset
- Skabelse af trygge, udviklende og legende læringsmiljøer med mulighed for deltagelse af alle børn
- Aktivt bidrage til børnefællesskabet med skolen
- Samarbejde og refleksion i teamet, samt med kollegaer fra den anden matrikel.
Vi søger dig, der:
- er relationsstærk og nærværende i mødet med børn, forældre og kolleger, så du har glimt i øjet og møder andre med smil og ro
- kan bevare roen – også når det i en travl hverdag ”bimler og bamler” med uro omkring dig
- bevarer overblikket ved at have blik for både det enkelte barn og fællesskabet. At du ser dig selv som en vigtig brik i lege- og læringsmiljøerne og kan veksle mellem både at have overblikket, men også være aktivt deltagende og fordybet i lege og aktiviteter
- er glad for udeliv og for at bruge naturen aktivt i hverdagen
- vil være en del af et team, hvor du sammen med os tør være modig og drage mange erfaringer, for vi tror på, at vi lærer af og med hinanden.
Om Kridthuset
Kridthuset er en del af Fællesinstitutionen Nustrup/Sommersted. Troldemarken hører til i Sommersted, og Kridthuset hører til i Nustrup. Vi har derfor et fælles ledelsesteam, og vi arbejder på tværs af husene, som en fælles personalegruppe, selvom vi er fordelt på to matrikler. Derfor holder vi både personalemøder sammen og hver for sig.
Vi er et lille, fleksibelt og trygt dagtilbud med et stærkt lokalsamfund omkring os. Vi har pt. 29 børnehavebørn og 4 vuggestuebørn, men oplever et stigende børnetal. I august 2025 er vi flyttet ind på fælles matrikel med skolen, og er nu en del af et samlet børnefællesskab. Det har skabt nye, spændende samarbejdsmuligheder på tværs – både fysisk og fagligt.
Vi arbejder ud fra en neuropsykologisk udviklingsforståelse, hvor leg er en central drivkraft. Vores tilgang er inspireret af ICDP, og vi lægger stor vægt på empati, respekt og nysgerrighed i mødet med børnene. Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan. Derfor er det os, voksne, som skal skabe rammerne for, at børnene kan fungere og udvikle sig. Hos os får du mulighed for at være med til at præge den pædagogiske retning, udvikle faglige fokuspunkter og være en vigtig del af et velfungerende og reflekterende team.
Praktiske oplysninger
Timetallet på stillingen kan du være med til selv at afgøre, da det for os er vigtigst at finde den rette kollega. Skriv gerne i din ansøgning hvor mange timer du ønsker.
Vi vil i ansøgningen også gerne høre, hvad du mener, du kan bidrage med i lege- og læringsmiljøer og i personalegruppen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes reference samt straffe- og børneattest.
Tiltrædelse pr. 1. april 2026.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere eller aftale en rundvisning, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Katrine Rosendahl Nielsen på telefon 40 38 84 55 (dog ikke i uge 7) eller mail: kabur@haderslev.dk
Alternativt kan institutionsleder Bente Sommerlund Thiemer kontaktes på telefon 61 24 57 76 eller mail: besth@haderslev.dk
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 22. februar 2026.
Samtaler forventes afholdt i uge 9.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.
Jobbet er placeret i Haderslev kommune, Region Syddanmark. Se flere pædagog jobs i Haderslev eller Region Syddanmark.
Oprettet 5 februar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Katrine Rosendahl Nielsen +4540388455
Lignende jobs
Pædagog til Børnehuset NOBI i Gram
Pædagog og pædagogmedhjælper i Lagoni, Møllebakken, Vojens
Skolerådgiver til Det Rådgivende Team i Haderslev Kommune
Pædagoger søges til Østerbyskolens førskole/SFO
Vonsbæk Børnehus søger to omsorgsfulde og legende pædagoger