Pædagog til specialbørnehave i Abildgård Børnehus

Pædagog / Frederikshavn Kommune / Uddannelse / børn med særlige behov / inklusion / pædagogisk udvikling / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md

Du træder ind ad døren til Abildgård Børnehus.
På gulvet sidder et barn og bygger med klodser. Et andet barn står lidt på afstand. Kroppen læner sig frem, blikket følger legen, men invitationen kommer aldrig helt ud.

Hos os ved vi, at det ikke altid er viljen, der mangler. Nogle gange mangler barnet redskaberne.

Som pædagog hos os er du den, der ser intentionen bag handlingen. Du hjælper børnene ind i legen, måske ved at sætte ord på, måske ved at bruge tegn, kropssprog eller små pædagogiske greb, der gør det muligt for børnene at forstå hinanden. Du oversætter initiativer, skaber forbindelser og giver fællesskabet mulighed for at opstå – for hos os leger vi i børnehøjde, og alle børn har ret til at være en del af legen.

Kan du se dig selv i den rolle, og trives du med faglig udvikling og tæt samarbejde, så er du måske vores nye pædagog.

Om os
Vi er en specialbørnehave med fire stuer, hvor vi arbejder både efter Barnets Lov §83 og Dagtilbudsloven §4. Vores opgave er at skabe rammer, hvor børn med særlige behov kan indgå i meningsfulde fællesskaber, og vi tager den opgave meget alvorligt. Det kræver faglighed, kreativitet og et stærkt team.

Hos os tror vi på, at børn gør det godt, og når noget bliver svært, er det vores opgave at finde vejen. Vi vil gerne være blandt de bedste inden for vores felt – og det kræver, at vi hele tiden udvikler os. Derfor prioriterer vi kollegial sparring, feedback og videndeling højt. Vi arbejder tæt sammen i teamet, og vi har et konstruktivt samarbejde med PPR, VISO, familieafdelingen og andre relevante aktører. Forældresamarbejdet er en vigtig del af vores faglighed, og vi ser familien som en central partner i barnets udvikling.

Vi lægger stor vægt på trivsel, både for børn og voksne. Hos os er et godt kollegaskab en forudsætning for det pædagogiske arbejde, og vi hjælper hinanden i en hverdag, der til tider kan være krævende. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i dialog, og at tryghed og tydelige rammer giver plads til faglig udvikling.

Vi tilbyder dig

  • Et stærkt fagligt miljø med plads til udvikling
  • Kollegial sparring og tid til refleksion
  • Et team, der hjælper hinanden og deler viden
  • En hverdag, hvor du gør en reel forskel for børn og familier
  • Mulighed for at bringe dine særlige kompetencer i spil.

Vi søger dig, der

  • Er uddannet pædagog og har lyst til at arbejde med børn, der har brug for en ekstra indsats
  • Har blik for barnets ressourcer og tror på, at alle børn kan lykkes
  • Trives med samarbejde og er nysgerrig på faglig udvikling
  • Kan skabe tryghed og struktur – og samtidig være fleksibel, når dagen kræver det

Praktisk
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vil du med på holdet?
Send din ansøgning og CV senest den 12. januar 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 15. januar 2025.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Louise Staal Kolind, pædagogisk leder, på 20110049. Er du interesseret i en rundvisning, kan der laves aftale om at komme og se efter kl. 16 den 29. og 30. december 2025.

Jobbet er i Region Nordjylland i Frederikshavn kommune, se flere Pædagog jobs i Frederikshavn eller Region Nordjylland

Oprettet 16 december og udløber 12 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Randi Pauli Pauli Nyhagen +4561167911

Lignende jobs