Pædagog søges til Specialskolen Hørningskolen i Skanderborg
Pædagog / Skanderborg kommune / Uddannelse / specialpædagogik / neuropædagogik / inklusion / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md
Specialskolen Hørningskolen søger en pædagog fra den 1. februar 2026 eller snarest derefter!
Har du lyst til at være pædagog inden for specialområdet? Har du lyst til at være en del af en gruppe medarbejdere, der er kendetegnet ved høj professionalisme, bred faglighed og stort engagement? Har du lyst til at være en del af en velfungerende og dynamisk arbejdsplads, hvor anerkendelse, fællesskab og udvikling er bærende værdier? Så har vi det helt rigtige job til dig!
Hørningskolen er en specialskole for 61 skønne elever med vidtgående støttebehov. Skolens elevgruppe omfatter børn og unge med forskellige diagnoser, herunder diverse syndromer, autismespektrumforstyrrelser, sjældne sygdomme og ADHD. Flere af eleverne er nonverbale og/eller har fysiske handicap. Fælles for dem alle er, at de har en udviklingshæmning, der spænder fra let til svær/dyb grad.
Hørningskolen har åbent alle årets dage fra kl. 6.30 til 16.30, og det er muligt at være tilmeldt fritidsdelen uanset klassetrin. Vi er 64 dygtige og engagerede medarbejdere, der arbejder for at skabe et helhedsorienteret tilbud med både skole-og fritidsdel. Til hver klasse er knyttet en lærer, to pædagoger og en medhjælper.
Skolens vision er, at eleverne bliver klar til livet!
Vi tilbyder
- fast team- og klassetilknytning
- tæt og forpligtende teamsamarbejde med dit kommende klasseteam
- et fagligt miljø, der er specialiseret og med høj faglighed og engagement
- en personalegruppe med god blanding af mænd og kvinder i forskellige aldre
- godt og tæt samarbejde med forældregruppen
- et godt kollegialt miljø med god trivsel
- en aktiv personaleforening
- specialskoletillæg
- en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på en positiv, tillidsfuld og anerkendende tilgang til hinanden, hvor vi alle har et ansvar for at skabe den bedste lærings- og arbejdsmiljø for eleverne og personalet
Vi søger en pædagog som
- har erfaring med specialområdet
- har neuropædagogisk indsigt herunder low arousal
- har diagnosefaglige viden og forståelse, og kan omsætte disse til praksis
- kan være klar og tydelig i sin kommunikation
- kan skabe et trygt og forudsigeligt miljø
- kan være rammesættende, og skabe og følge struktur og skema
- kan stille og fastholde passende krav
- har lyst til at indgå i tæt team- og forældresamarbejde
- kan se det skønne i det skæve
- er stabil og robust psykisk og fysisk
Jobbet kræver kendskab til og erfaring med specialpædagogiske opgaver. Derudover skal du være i stand til at reflektere over din egen praksis, justere forventninger og målsætninger sammen med andre og være klar til at modtage feedback og sparring.
Stilling er på 37 timer om ugen og arbejdstiden ligger mellem 6.30 og 16.30.
Løn- og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst med Bupl.
Ansøgningsfrist
Mandag den 12. januar 2026.
Samtaler
Forventes afholdt mandag den 19. januar 2026 fra kl. 13.00.
Har du spørgsmål til stillingerne,
er du velkommen til at kontakte:
Skoleleder Johanna Kristensen på telefon 87 94 23 01 / 24 90 80 46
Pædagogisk leder Gitte Stausholm på telefon 87 94 23 03 / 27 47 87 00
Eller se vores hjemmeside.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Jobbet er i Region Midtjylland i Skanderborg kommune, se flere Pædagog jobs i Skanderborg eller Region Midtjylland
Oprettet 17 december og udløber 12 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Johanna Kristensen +4587942301
Lignende jobs