Pædagog til vuggestue i Lind - Fuld tid

Pædagog / Højgård Børnehus / Uddannelse / pædagogisk læreplan / sangprofil / børneudvikling / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md

Højgård Børnehus i Lind søger pr. 1. marts 2026 en uddannet pædagog til en vuggestuegruppe med 16 børn. Vi er en selvejende, integreret institution i 2 huse beliggende i gåafstand fra hinanden. Vi har plads til 208 børn i alderen 0 år til 6 år.

Vi forventer af dig, at du har en positiv tilgang, god humor, udviser engagement og møder glad på arbejde. Du skal være nærværende og omsorgsfuld i dit arbejde med børnene. Vi forventer, at du er initiativrig, fleksibel og åben over for en foranderlig hverdag, og det vil være en fordel at du har erfaring fra vuggestue.

Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt og samtidigt kunne arbejde i et team og have respekt for fælles trufne beslutninger. Teamet består af 2 pædagoger og 2-3 medhjælpere, hvoraf du bliver den ene pædagog.

  • Du skal kunne arbejde målrettet med de pædagogiske læreplaner.
  • Du skal have fokus på Nærvær, Anerkendelse og Udvikling.
  • Du skal være bevidst om vigtigheden af, at du reflekterer over både egen og andres praksis.
  • Du skal meget gerne være struktureret, have overblik og se muligheder frem for begrænsninger.
  • Du må gerne være interesseret i musik og bevægelse med børnene, da vi i er en certificeret Sangprofil institution.

Stillingen er hos Rumlerne, og du bliver en del af et vuggestueteam på 3 stuer, som har et rigtigt godt samarbejde. Vi tilrettelægger stuen så den er tilpasset børnegruppen med gennemgående værdier som faste rammer og rutiner, genkendelighed, men også med plads til forandring ift. ny pædagogfaglig viden.

Derudover er åben kommunikation, gensidig respekt og medmenneskelighed essentielt for vores samarbejde.
Vi kan tilbyde faglige kompetente kolleger, der er engagerede og trives med hinanden. Samtidig har vi en positiv og engageret forældregruppe og sidst men ikke mindst en masse dejlige børn.

Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag den 7. januar 2026.

Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 14. januar 2026 fra kl. 16.00.

Jobbet er i Region Midtjylland i Herning kommune, se flere Pædagog jobs i Herning eller Region Midtjylland

Oprettet 11 december og udløber 7 januar. Kilde: Jobnet

Lignende jobs