Engagerede Pædagoger søges til Eventyrlandet på Østerbro
Pædagog / Uddannelse / børnepædagogik / faglig udvikling / børnehave
Uddannede pædagoger søges
Om stillingerne
Vi søger ambitiøse og engagerede uddannede pædagoger til vores 3 afdelinger. Du har lyst til at være en del af en fagligt stærk team i vores selvejende institution.
Stillingerne er på 35 timer, men er fleksible på timetallet. Alle pædagoger har 2-3 timer tid til andet arbejde om ugen.
Vores rammer og ambitioner
Som selvejende institution har vi stor beslutningskraft og mulighed for at skabe udvikling. Vi
arbejder målrettet med den pædagogiske kvalitet bl.a. gennem supervision, kurser og
samarbejde med psykolog og pædagog Lars Rasborg.
Vi har tre afdelinger, alle på Østerbro, både vuggestue og børnehave.
Vi prioriterer leg, nærvær, sprog, venskaber og læringsmiljøer, hvor børnene bliver en del af et trygt og udviklende fællesskab.
Om dig
Vi søger pædagoger, der:
- Har pædagogisk baggrund
- Brænder for faglig udvikling og pædagogisk kvalitet
- Er nærværende, anerkendende og kan spille andre gode
- Er modig, livsglad og møder børn, forældre og kolleger med respekt og professionalisme
- Er struktureret, reflekteret og handlekraftig
Dine opgaver og ansvar
- Være stuepædagog og samarbejde med kolleger i hele afdelingen
- Sikre børnenes trivsel, udvikling og læring i samarbejde med kolleger og ledelse
- Varetage det daglige forældresamarbejde
- Sikre implementering af institutionens værdier og pædagogiske strategi
- Skabe overblik og struktur i en dynamisk hverdag
Vi tilbyder dig
- En hverdag med sparring, udvikling og fokus på kvalitet
- En engageret og ansvarsfuld personalegruppe
- 1-2 aftenmøder om måneden
- En stærk faglig og loyal ledelse
- En unik arbejdsplads, hvor faglighed, trivsel og børneperspektivet er i centrum
Værdier i Eventyrlandet
Hos os er målet klart: Vi ønsker det bedste børneliv for alle børn. Midlet er et arbejdsmiljø præget af arbejdsglæde, høj faglighed, engagement og nærvær
- Vi har et tæt samarbejde med forældre og øvrige sparringspartnere
- Vi arbejder struktureret og målrettet, bl.a. med læreplaner, sprogtrappe, legemanuskripter m.m.
- Vores pædagogiske fundament bygger på Lars Rasborgs metode om spejling og jeg-støtte
- Vi er optaget af sprogets betydning og den anerkendende kommunikation – både i børnehøjde og
- i personalegruppe
Praktisk information
- Ansættelse: 1. januar 2026
- Arbejdstid: 35 timer pr. uge
- Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst og regler
- Røgfri arbejdsplads: Rygning, snus og damp er ikke tilladt i arbejdstiden
- Du skal kunne tale og forstå dansk
Sådan søger du
Du er meget velkommen til at kigge forbi og se afdelingen og hilse på os. Kontakt Leder, Kristine Theilmann Hybel på 4045 0011 og lav en aftale.
Send din ansøgning inkl. CV, dokumentation for uddannelse og referencer til Kristine Theilmann
Hybel på sierra21blackburnjameslx14randybrown@hobbs.dkthompson.dkkk.dk senest 10. december 2025. Skriv om du søger vuggestue eller børnehave og eventuelt hvilken afdeling.
Vi holder samtaler løbende.
Kontakt
Du er meget velkommen til at kontakte leder Kristine Theilmann Hybel på 4045 0011, hvis du har yderlige spørgsmål til stillingen.
Lignende jobs
Pædagog søges til mangfoldig børnehave på Amager
Pædagog søges til hyggelig vuggestue i Brønshøj
Pædagog søges til hyggelig vuggestue på Nørrebro
To pædagoger søges til Børnehuset Villa Bohème i København
Pædagog søges til Amagers hyggeligste vuggestue! i København
Se flere Pædagog jobs i København eller hele Region Hovedstaden