Pædagoger søges til idrætscertificeret børnehave i Brønshøj
Pædagog / Kommunikation / Uddannelse / idræt / børnepædagogik / nærvær / bevægelse
Vil du arbejde i en idrætscertificeret daginstitution med en 650 m² stor have, idrætssal, masser af indendørsplads og gode kolleger?
Så er det måske dig – eller jer – vi søger til Haven i Brønshøj.
Til Haven søger vi to pædagoger, der brænder for at skabe de bedste rammer for både børnene og deres familier. Måske er du nyuddannet? Eller måske er du erfaren og søger nye udfordringer? Uanset hvad, er det vigtigste for os, at du brænder for børnehavepædagogik og har lyst til at bidrage til hverdagen i Haven.
I Haven vægter vi tryghed, nærvær, fællesskab og et godt forældresamarbejde. I praksis betyder det, at vi
- er nærværende og ser hinanden, børn, forældre og andre samarbejdspartnere i øjnene
- har fokus på både de enkelte børn og de børnefællesskaber, vi er ansvarlige for
- arbejder målrettet på at understøtte alle børns deltagelsesmuligheder og udvikling
- betragter hverdagens rutiner som en vigtig del af læringsmiljøet
- har et ressourceorienteret børnesyn
- arbejder ud fra omsorgsgrebet, hvor vi anerkender og understøtter børns følelsesmæssige behov og udvikling
Haven er en integreret institution. Vuggestuen består af to grupper: Brumbasserne og Mariehønerne. Børnehaven består af Hoppekaninerne og Pindsvinene – hver med 22 børn – samt Sommerfuglene, som er en basisgruppe med seks børn. De ledige stillinger er i børnehaven hos Hoppekaninerne og Pindsvinene.
Vi er så heldige at have fået tildelt ekstra midler til pædagoger. Derfor er stillingerne som 4. mand på stuen, hvor der vil være tre pædagoger og en medhjælper. Det giver tid, faglig fordybelse og bedre mulighed for at skabe en hverdag præget af ro, nærvær og kvalitet i relationerne.
Haven er en idrætscertificeret daginstitution, hvilket betyder, at vi i vores pædagogiske praksis har stort fokus på krop, leg og bevægelse. Det er vigtigt for os, at børnene oplever glæden ved idræt og motoriske aktiviteter, da det har en positiv indvirkning på deres sundhed, trivsel og læring. I praksis betyder det, at vi
- dagligt benytter vores store idrætssal, den grønne legeplads, sanserummet i kælderen med boldbassin, projektor og mange indendørsfaciliteter
- arrangerer to årlige idrætsdage
- samtænker krop, sprog og sanser i vores aktiviteter, fx når vi lærer børnene om farver ved at lade dem sortere farvede bolde på måtter eller tegne liggende på gulvet
Vi har i den seneste tid haft fokus på legens betydning og legens eksperimenterende karakter, og vi ser frem til, at du bliver en del af denne spændende proces. I 2026 starter vi op på et madforløb sammen med Meyers Madhus, hvor vi skal knytte den pædagogiske praksis, måltidet og køkkenaktiviteter tættere sammen.
Som medarbejder i børnehaven vil du i samarbejde med dine kolleger have til opgave at sikre børnenes trivsel og udvikling. Vi er professionelle, engagerede og bevidste om vores betydning i børnenes liv. Vi arbejder målrettet på at skabe nære, trygge relationer og deltagelsesmuligheder for alle børnene.
Du skal i samarbejde med dine kolleger strukturere hverdagen i tråd med institutionens rytme og børnegruppens interesser. Vi ser børnehaven som en helhed, og beslutninger træffes ud fra børneperspektivet og medinvolvering af børnene.
Hvem er du?
Vi forventer, at du
- er uddannet pædagog eller ønsker at arbejde i en børnehave – måske har du allerede erfaring
- er rummelig, empatisk og nærværende
- både kan give og modtage konstruktiv faglig feedback
- kan strukturere dagligdagen med udgangspunkt i børnegruppen
- kender til Aula, TOPI, Sprogtrappen og handleplaner (er en fordel)
- har lyst til at bidrage til et godt kollegialt fællesskab
- er loyal og imødekommende i samarbejdet med forældre, kolleger, ledelse og øvrige samarbejdspartnere
- ser helheden og tager medansvar for alle Havens børn
- kan arbejde mellem kl. 07-17.00 og deltage i 10 årlige personalemøder og forældremøder om aftenen samt én pædagogisk lørdag om året
Derfor skal du vælge os
Du skal vælge os, hvis du vil være en del af et fællesskab af initiativrige og dedikerede kolleger, der løfter i flok. Hos os er der plads til humor, og vi byder nye idéer og initiativer velkommen. Vi har fx tidligere afholdt fredagsrock, idrætsdage og 'Bag for en sag'. Vi tilbyder én times forberedelse om ugen, som du selv kan disponere over.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men ønsker du et andet timetal, kan du anføre det i din ansøgning, og så vil vi tage højde for dit ønske. Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Sascha Stær på 30 31 96 18. Læs også mere om Haven her.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 21. november 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Lignende jobs
Pædagog til idrætscertificeret Haven i Brønshøj
Leg og Læring: Pædagog i Dynamisk Idræts-Skole i Gentofte
Barselsvikar søges til SFO i Hvidovre Nord
Pædagog søges til Marte Meo børnehave på Frederiksberg
Pædagogmedhjælpere til hyggelige Børnehus i Skovens Grønne Omgivelser
Se flere Pædagog jobs i København eller hele Region Hovedstaden