Pædagoger til Børnehuset Bifrost - Odense Kommune
Vi søger to fagligt dygtige pædagoger, der kan lede sig selv og læringsmiljøet. Du skal mestre refleksion over egen og andres pædagogiske praksis. Og du arbejder systematisk og kvalificeret med den pædagogiske læreplan.
Stillingerne er 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. marts 2026 eller snarest derefter. Begge stillinger er i børnehaven.
Om os
Bifrost er én af fem børnehuse af Børneinstitution Kragsbjerg, som udover Bifrost består af SkatteØen, Den Blå Planet, Tryllefløjten og Elverhaven.
Vores vision er at være én institution. Vi arbejder med fokus på høj kvalitet med udgangspunkt i højeste faglighed. Som pædagog er din vigtigste opgave derfor at bidrage fagligt, professionelt, loyalt og ansvarligt til udførelsen af den pædagogiske kerneopgave.
For at understøtte de forskellige fagprofileres opgaver i børnehusene, har vi i ledelsesteamet udarbejdet en faglig profil. Den beskriver klare forventninger til de pædagogiske medarbejdere.
Vi har i Bifrost 28 vuggestuebørn fordelt i to grupper. Og vi har 43 børnehavebørn samt en udflyttergruppe for de ældste børnehavebørn.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et børnehus, hvor der arbejdes ud fra den overbevisning, at børn trives og udvikler sig, når de tilbydes forudsigelige, anerkendende, stimulerende læringsmiljøer med plads og fokus på leg. Vi ved, at børn trives og udvikler sig, når humørfyldte, omsorgsfulde og engagerede medarbejdere arbejder struktureret og fagligt i fællesskab. Derfor er det vores mål.
Vi arbejder med at skabe den bedst mulige struktur og organisering, så vi får skabt læringsmiljøer som børnene profiterer af. Det vil du blive en del af.
Vi er et børnehus med høj trivsel. Vi er bevidste om at sætte kerneopgaven i centrum, og vi løfter opgaver i et fagligt fællesskab. Vi har et særligt fokus på tidlig indsats, sprog og det tætte forældresamarbejde.
Du vil i en opstart have en pædagogisk kollega som mentor, som sammen med den daglige pædagogiske leder, vil guide og understøtte dig i at lære børnehusets fundament at kende. Du vil have tid til forberedelse ugentligt.
Vi har fokus på faglighed og på det gode fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Vi har en engageret og deltagende ledelse tæt på, når der er behov for det. Vi har en alsidigt sammensat børne- og forældregruppe. Vi lytter til dine gode idéer og har lyst til at give dem plads til glæde og gavn for børnene i Bifrost
Om dig
Vi vil glæde os over, at du:
- Prioriterer deltagelse i børns leg højt
- Er fagligt modig og tør lave ’fejl’, der kan blive til værdifulde nye erfaringer
- Har overblik og naturligt tager ledelse på børnegruppen og læringsmiljøet
- Tager initiativ til og deltager i kollegial sparring, der udfordrer og kvalificerer den pædagogiske praksis
- Ser dig selv som medansvarlig for et godt arbejdsmiljø og kollegial udvikling og dermed tør gå i dialog – også om det, der skal ændres
- Arbejder stabilt og kontinuerligt så hverdagen omkring dig er forudsigelig
- Skaber pædagogiske læringsrum både indenfor og udenfor
- Vil være aktiv i udviklingen af vores læringsrum med afsæt i science og natur/udeliv
- Bruger dine kompetencer til at kunne håndtere en travl hverdag på en hensigtsmæssig måde
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Du kan kontakte institutionsleder Mette Rose Vejersø på 30 52 84 03, hvis du er interesseret i stillingen.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 24. januar 2026, og vi forventer at afholde samtaler i uge 5.
Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere pædagog jobs i Odense eller Region Syddanmark.
Oprettet 9 januar og udløber 24 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Mette Rose Vejersø +4530528403
Lignende jobs
Uddannet pædagog til Dalumgård Børnehus
Pædagog til børnehaven - Lungstedvangen, Odense
Pædagogmedhjælper til Vuggestuen - Børnehuset Tryllefløjten, Odense
Pædagog til Børnehus Sanderum-Tingløkke, Odense
Pædagog eller pædagogisk assistent - Hjertegården Børnehus, Odense