Pædagoger til nyetableret Børnehus Mosaikken, Odense

Odense Kommune logoPædagog · Odense ·
Odense Kommune / Uddannelse / pædagogik / børneomsorg / læringsmiljøer / Fuldtid / Fuldtid

Børneinstitution Abildgård søger 6 pædagoger á 37 timer ugentligt til vores nyetablerede ”Mosaikken Børnehus”.

Børnehuset ”Mosaikken” er beliggende på Kløvereng 171, Odense NØ. Børnehuset er nyetableret i en ny meget indbydende bygning. Vi er i gang med udvikling af nye læringsmiljøer med fokus på høj standard i både fysisk indretning og høj pædagogisk kvalitet.

Børnehuset Mosaikken er kendetegnet ved temaet ”Science” i indretning og udvikling af læringsmiljøer med vægtning, som bl.a. åbner for en aktiv inddragelse af naturen og naturfænomener som lys, luft, magnetisme og vejrfænomener.

Børnehuset Mosaikken er ressourcehus med plads til 3 ressourcepladser og med tilhørende personaleressourcer. Det betyder, at pædagogikken og organiseringen tilrettelægges og udføres, så alle børn får de bedste deltagelsesmuligheder, og at de møder forventninger og krav, der er tilpasset deres aktuelle behov og forudsætninger samt målrettet deres nærmeste udviklings- og deltagelseszone.

Om Børneinstitution Abildgård (Institutionsleder, Aase Jensen)
Børneinstitution Abildgård er sammensat af børnehusene Planteskolen, Skovspiren, Mosaikken og Stjerneskud.

Børnehusene Skovspiren, Mosaikken og Stjerneskud er nyetablerede børnehuse på adresserne Kløvereng 171, 173 og 175, 5240 Odense NØ. De 3 børnehuse er kendetegnet ved at være placeret i samme bygning; men er etableret som 3 selvstændige børnehuse med egen leder, personalegruppe, børnegruppe og forældregruppe og forældreråd.

Planteskolen er beliggende på Åsumvej 119, Odense NØ med egen leder, personalegruppe, børnegruppe, forældregruppe og forældreråd.

Kerneopgaven
I vores pædagogiske arbejde står vi på kerneopgaven ”Stærke børnefællesskaber.” afspejlet i vores børnesyn:

  • Alle børn hører til i et fællesskab med plads til forskellighed.
  • Børnene er aldrig problemet.
  • Børnene viser os, hvad vi som pædagogisk personale skal blive klogere på og justere i vores læringsmiljøer.

Vi vægter udvikling af høj kvalitet i vores børnehuse med f.eks. følgende pædagogisk fokus:

  • Vi møder alle vores børn med høje positive forventninger med blik for deres trivsel, udvikling og dannelse.
  • Vi gør os umage i udvikling af tidssvarende læringsmiljøer af høj kvalitet, der er tilpasset børnenes aktuelle trivsel og udvikling.
  • Vi lytter til børnenes meninger og inddrager deres medbestemmelse i udvikling af fleksible læringsmiljøer.
  • Vi understøtter i høj grad sproglig udvikling for alle børn igennem hele dagen.
  • Vi anerkender, at børn er forskellige og kan noget forskelligt og har forskellige behov.
  • Vi understøtter vores børn i omverdensforståelse, dannelse og læring igennem ture ud af vores børnehuse til det omkringliggende samfund. Derfor benytter vi flittigt vores indkøbte ladcykler og vores 3 minibusser til at besøge nye steder, som giver nye indtryk og læring for vores børn.

Samarbejdet med forældre vægtes meget højt, da forældrenes viden om deres børn er af stor værdi i samarbejdet mellem børnehuse og forældre. Forældresamarbejdet bygger på den fælles værdi "medmenneskelighed".

Derudover lægges der stor vægt på høj kvalitet i arbejdsmiljøet, og der er fokus på den positive sammenhængskraft i personalegruppen i lyset af  ”Sammen om stærke kollegaskaber”, som bygger på værdierne ordentlighed, ansvarlighed, tillid og mod.

Vi tilbyder dig en mentorordning i opstarten af din stilling.

Om Mosaikken Børnehus
Mosaikken Børnehus er normeret til 36 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.

Du får hos os læringsmiljøer, hvor dine kompetencer bydes velkommen til at bidrage. Hos Mosaikken Børnehus er ambitionen, at der arbejdes med en klar rød tråd fra vuggestue til børnehave, hvor science-tilgangen kombineret med børns sprogtilegnelse udvikles i takt med børnenes alder. Det betyder, at du som medarbejder får mulighed for at arbejde målrettet med sprog kombineret med former, farver, kodning, konstruktion, Duplo og LEGO og se, hvordan børn udvikler sig gennem konkrete forløb og undersøgende læringsmiljøer.

I Mosaikken prioriteres trygge rammer, anerkendende relationer og tydelig pædagogik. Vi bruger blandt andet feedforward og low arousal som en del af vores fælles faglighed, fordi vi ved, at børn lærer bedst, når de mødes af voksne, der både skaber ro, retning og muligheder for deltagelse.

Hvis du trives i et hus, hvor faglighed, mod til at prøve nyt og stærke fællesskaber går hånd i hånd, vil du passe godt ind hos os. I Mosaikken får du plads til at bringe dine kompetencer i spil, udvikle nye ideer og være med til at skabe et børnehus, hvor science bliver en naturlig og legende del af børnenes verden.

Mosaikken Børnehus er et ressourcehus med tre ressourcepladser, som alle indgår i det almene læringsmiljø. Der er tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper.

Børnehusets åbningstid er fra mandag til fredag kl. 6.45-16.45, og der er forældrebetalt frokostordning til børnene.
Vi håber, at stillingsopslaget har vakt din interesse og nysgerrighed, og vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Susan Steimle på sager@odense.dk eller på 20 55 82 69.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 21. april 2026. Samtaler forventes afholdt den 29. april og 30. april 2026.

Der er udarbejdet en jobanalyse til stillingen, som du bedes læse og forholde dig til.

Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere pædagog jobs i Odense eller Region Syddanmark.

Oprettet 7 april og udløber 21 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Susan Steimle +4520558269

Lignende jobs