Pædagogisk assistent eller medhjælper til Klostervangen
Vi har fået mulighed for at ansætte en ekstra medarbejder til Klostervangen, derfor søger vi nu en pædagogisk assistent eller medhjælper.
Kom og leg med os. Vi søger en ny kollega, som brænder for at give børnene en god dag
Lidt om os
Klostervangen er en mindre daginstitution med plads til 24 vuggestuebørn og 38 børnehavebørn beliggende tæt på Frederiksborg Slot. Huset er struktureret med to vuggestuegrupper og én børnehavegruppe, der er opdelt i mindre grupper.
Vi ser det som en stor værdi at være et fælles hus, hvor kendskabet til børn og medarbejdere på tværs af huset er vigtigt. Vi er et hus bestående af en stabil medarbejdergruppe med en blanding af garvede pædagoger og yngre medhjælpere, der alle sammen arbejder for at skabe et trygt og udviklende miljø for børnene. Vi arbejder ud fra Fælles Børn Fælles Ansvar, og hjælper hinanden i hverdagen omkring hele børnegruppen i hhv. vuggestue og børnehave
Vi lægger vægt på
- At understøtte og udvikle børnefællesskaber
- Nærværende og omsorgsfulde voksne
- At inspirere og støtte børn i deres kreativitet
- Udvikling af pædagogisk praksis og læringsmiljøer
- Børnefællesskaber og indretning af læringsmiljøer, der giver deltagelsesmuligheder for alle børn!
- Udeliv er en del af vores hverdag, legepladsen er et ”pædagogisk rum”
- Et forældresamarbejde præget af gensidig respekt
- At personale og leder har et fælles ansvar for et godt arbejdsmiljø
Sådan ser vi dig
Du er omsorgsfuld, nærværende og engageret. Du har øje for børnenes udvikling og trivsel og er interesseret i at understøtte børn i lege og aktiviteter. Du skal være med til at skabe ro og nærvær gennem struktur, genkendelighed og forudsigelighed for børnene i hverdagen. Vi ser os selv som karavanefører for børnegruppen, hvor vores måde at agere på påvirker børnene. Du skal være i stand til at sætte dig selv i spil sammen med børnene. Du har blik for at skabe trygge relationer og kan både støtte fællesskaber og favne hvert enkelt barn.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen sendes elektronisk senest den 31. marts 2026.
Ansættelsessamtaler vil blive holdt løbende og med opstart 1. april 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftaler.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Rikke Frylling på telefon 72 32 42 44 eller mail rikfy@hillerod.dk for yderligere oplysninger.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket
*Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.*
Jobbet er placeret i Hillerød kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagogisk assistent jobs i Hillerød eller Region Hovedstaden.
Oprettet 17 marts og udløber 31 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Rikke Frylling castillojeffreyrikfylsmith@harrishortonhillerod.dk +4572324244
Lignende jobs
Pædagogmedhjælper 37 timer til børnehaven i Børnehuset Labyrinten
Pædagog til vuggestuen i Spiren/Lindevej
Pædagogisk assistent med flair for relationsarbejde i Frederikssund
Pædagogmedhjælper søges til Børnehuset Marienlyst i Ølstykke