Pædagogisk indsatsvejleder

Vallensbæk Kommune logoPædagog · Vallensbæk ·
Vallensbæk Kommune / Uddannelse / pædagogik / specialpædagogik / børnepsykologi / Fuldtid / Fuldtid

Pædagogisk indsatsvejleder til tværgående indsats for børn med særlige behov

I Vallensbæk er vi meget optaget af at understøtte alle børn til at lykkes og trives i deres hverdag i vores almene dagtilbud.

Derfor søger vi på dagtilbudsområdet en erfaren pædagog – gerne med en overbygning – til en ansættelse på tværs af alle dagtilbud. Det betyder, at du skal være trives med en omskiftelig hverdag med mange forskellige kolleger og samarbejdspartnere.

Din arbejdsopgave vil primært være understøttelse af de pædagogiske ledere og medarbejdere i de almene dagtilbud i udarbejdelsen af handleplaner på børn eller grupper af børn med sproglige, psykiske og/eller adfærdsmæssige udfordringer eller ved udsat skolestart Handleplanerne skal være af et højt fagligt niveau, ambitiøse, men samtidig realistiske i en pædagogisk hverdag. Du skal ydermere være indstillet på at være understøttende i forhold til at arbejde med handleplanerne i praksis.

Dine to nærmeste kolleger er vores to praksisvejledere - Louise og Pernille - der har fokus på kvalitetsudvikling i læringsmiljøerne i dagtilbuddene i samarbejde med dagtilbudsledere og pædagogiske medarbejdere og dine nærmeste samarbejdspartnere vil blive de pædagogiske ledere og medarbejdere fra dagtilbud og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Du vil få en fast base på Vallensbæk Rådhus, men det meste af din tid vil blive brugt i dagtilbuddene sammen med medarbejdere og børn. Det er en nyoprettet stilling, så du vil selv have mulighed for at præge indholdet inden for ovennævnte ramme og vi kan love dig en spændende hverdag, hvor der vil blive sat stor pris på din indsats!

På grund af stillingens indhold vil det være en fordel, hvis du har stor erfaring fra 0-6 årsområdet og meget gerne både fra almen- og specialområdet.

Hvis du har spørgsmål til dette, så tøv ikke med at kontakte dagtilbudschef Mette Theisen på 2495 2508 eller mmt02@vallensbaek.dk dog ikke i perioden fra den 25. marts til 8. april.

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning inden tirsdag den 14. april 2026.

Samtaler forventes afholdt den 21. april 2026 om eftermiddagen.

Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Jobbet er placeret i Vallensbæk kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i Vallensbæk eller Region Hovedstaden.

Oprettet 9 marts og udløber 14 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Mette Munck Theisen +4524952508

Lignende jobs