Pædagogisk konsulent med fokus på dansk i ungemiljøet
Vil du være med til at understøtte skolernes arbejde med fagfornyelsen og danskfagets udvikling og inspirere undervisere til, hvordan forskellige læremidler kan bidrage til netop det? Har du lyst til at arbejde med pædagogisk og didaktisk vejledning, kurser og udviklingsprojekter? Og er du en fagligt og didaktisk stærk danskfaglig profil, når det gælder mellemtrinnet og udskolingen?
Så er du måske vores nye kollega i Center for Undervisningsmidler (CFU) ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (UCL).
Hvem er vi?
CFU er sat i verden for at støtte, supplere og udvikle god undervisning i grundskoler. Vi tilbyder faglig sparring, kurser, temadage og vejledning i læremidler med afsæt i praksisnære behov. Du bliver derfor en del af et engageret team af pædagogiske konsulenter, der alle brænder for læremidler, didaktik, faglighed og skoleudvikling.
CFU UCL er en del af et nationalt samarbejde mellem landets seks CFU-afdelinger, hvor vi samarbejder om berigelse af og vejledning i læremidler og nationale projekter. Derudover er CFU i UCL netop blevet samlet i én afdeling med skoleområdet i efter- og videreuddannelsen. Der er således et tæt samarbejde om kompetenceudvikling på tværs af hele skoleområdet og om at være en foretrukken samarbejdspartner for kommuner, skoler og undervisere i hele UCLs dækningsområde.
Dit primære arbejdssted bliver i CFU ved UCL på Niels Bohrs Allé i Odense, men der må forventes mødeaktivitet på UCL’s øvrige adresser – især i Vejle.
Om stillingen
Vi søger en pædagogisk konsulent til dansk mellemtrin/udskoling, som har lyst til at understøtte skolernes daglige arbejde med at skabe god og praksisnær undervisning og læring hos alle elever.
Vi søger en kollega, der er tæt på praksis. Derfor er stillingen en kombinationsansættelse, hvor du er ansat på din skole med 40% og udlånt til CFU med 60%.
Som pædagogisk konsulent i dansk vil du bl.a. skulle:
- have indsigt i læremidler inden for danskfaget, udarbejde forskellige typer af berigelser til mitCFU og vejlede lærere og fagteams om læremidler
- indgå i og facilitere skoleudviklingsprocesser, herunder facilitere fagteammøder, fællesmøder og formidle fagdidaktik på skoler.
- udvikle og gennemføre kurser og oplæg med fokus på danskfaget.
- opdyrke og deltage i projekter med interne og eksterne samarbejdspartnere, f.eks. læreruddannelsen, fonde, kommuner, skoler og faglige foreninger.
- udbygge og pleje lokale, regionale og nationale netværk.
- holde dig opdateret omkring fagfornyelsen i danskfaget.
Om dig
Vi søger dig, som er nytænkende og ambitiøs på danskfagets vegne og har visioner og ideer til at udvikle faget. Vi forestiller os, at du:
- er læreruddannet med linjefag i dansk (4.-9. klasse), gerne med en overbygning eller efteruddannelse indenfor danskfaget og/eller læsning.
- har et godt kendskab til læremidler målrettet danskfaget.
- har god viden om danskfaget i ungemiljøet
- er didaktisk og fagligt stærk funderet, når det gælder fagfornyelsens ambitioner.
- er nysgerrig på, hvordan forskellige teknologier kan understøtte tilgangen til danskfagets indholdsområder – med blik for, at teknologiforståelse bl.a. skal integreres i danskfaget.
- har erfaring med at understøtte voksnes læreprocesser, fx undervist eller vejledt kolleger.
- er en dygtig og relationskompetent formidler og kan sætte dig selv og din faglighed i spil.
- er nysgerrig, initiativrig og god til at indgå i samarbejdsrelationer internt og eksternt i CFU.
- er imødekommende i forhold til opgaveløsning på tidspunkter, hvor det er hensigtsmæssigt for vores brugere og samarbejdspartnere.
Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring med udviklingssamarbejde på tværs af fag og organisationer, med at holde oplæg og kurser eller med forenings- eller bestyrelsesarbejde.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en kombinationsansættelse på 60 % og ønskes besat pr. 1. august 2026.
Ansættelsen sker i henhold til Cirkulære om fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt Cirkulære om organisationsaftale for visse konsulenter/pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC’s forhandlingsområde).
Der vil være mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dorte Stage Mølgaard, afdelingsleder for skoleområdet i Pædagogik, Læring og Undervisningsmidler på telefon 2116 8120 eller mail dsmo@ucl.dk.
Vi holder 1. samtaler fredag den 8. maj og evt. 2. samtaler onsdag den 13. maj.
Som pædagogisk konsulent vil der kunne være opgaver i hele UCL’s dækningsområde, og der kan også være opgaver i andre dele af landet. Du skal derfor have kørekort og egen bil til rådighed.
Du kan læse mere om vores arbejde på:
Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og bilag via ucl.dk/job senest søndag den 3. maj 2026.
Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere pædagogisk konsulent jobs i Odense eller Region Syddanmark.
Oprettet 10 april og udløber 3 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Dorte Mølgaard terry98dsmomichael90@uclwestgomezblanchard.dk +4521168120
Lignende jobs
Elektrikere søges til typehusprojekter på Fyn
Pædagog til Børnehuset Lillelund
El-scootere; kørende reparatør og konsulent
Specialpæagog søges til Specialgruppen Trommen i Børneområde Vest