Pædagogisk konsulent til dagtilbudsområdet i Holbæk Kommune

Pædagogisk Konsulent / Holbæk Kommune / Uddannelse / pædagogik / børn / tilsyn / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md

Brænder du for at udvikle dagtilbudsområdet i tæt samarbejde med pædagogiske ledere, områdeledere og kolleger? Har du viden og erfaring fra det pædagogiske felt – fx fra arbejdet som leder, underviser eller pædagogisk konsulent? Så har vi måske stillingen til dig i Fagsekretariatet for læring og trivsel.

Om stillingen:

Vi søger en pædagogisk konsulent, der med faglig tyngde og stærke samarbejdsevner vil være med til at styrke kvaliteten i vores dagtilbud.

Du vil skulle varetage tilsynsopgaven, indgå i udviklingsprocesser samt udvikle dialogen med ledere, forældre og politikere. og arbejde med de strategiske prioriteringer primært på dagtilbudsområdet. Holbæk Kommune har med sin nye udvalgsstruktur valgt at have mere fokus på dagtilbud, så der ligger en spændende opgave I at få dagtilbud mere ud i lyset.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Tilsyn med KIDS i de kommunale og private dagtilbud
  • Sparring og støtte til udvikling af den pædagogiske praksis, faglige netværk samt faglig ledelse
  • Implementering af ny lovgivning, strategiske indsatser og kompetenceudviklingsforløb
  • Bidrag/udarbejdelse af politiske oplæg og notater, herunder indgå i forberedelse af politiske sager
  • Samarbejde på tværs af børneområdet – med ledere, chefer og kolleger i fagsekretariat, PPR mv.

Vi kommer i de kommende år til at have stort fokus på rekruttering og at skabe et miljø man har lyst til at blive i. Derudover har vi særligt fokus på at styrke det tværprofessionelle samarbejde gennem implementering af den løsningsfokuserede metode (LØFT), og relationerne mellem pædagog og barn gennem arbejdet med ICDP. Vi er også i gang med at ændre tilgangen til arbejdet med børns sprog (Sprog i samspil). Derfor er det en fordel, men ikke en forudsætning at du har kendskab til en eller flere af de arbejdsformer.

Vi forestiller os, at du:

  • Det vil blive vægtet højt at du har en pædagogisk uddannelse
  • Relevant videreuddannelse og/ eller erfaring fra arbejdet som leder, underviser eller konsulent på dagtilbudsområdet
  • Kan facilitere og understøtte pædagogfaglige udviklingsprocesser, kompetenceudvikling samt forskellige ledelsesfora
  • Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • Er en stærk medspiller, som tænker og handler inddragende og samskabende i alle processer
  • Har en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på børneperspektiver
  • Har erfaring fra en politisk styret organisation og i samarbejde på tværs

Vi tilbyder:

Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe trivsel og læring for alle børn i Holbæk Kommune.

Vi har et arbejdsmiljø præget af tillid, faglig sparring og højt humør – med stor frihed til at tilrettelægge dine opgaver. Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi sammen skaber rammerne for børns trivsel og læring.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt. Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og CV senest søndag den 4. januar 2026 via Holbæk Kommunes rekrutteringssystem.

Vil du vide mere? Kontakt Faglig leder Pauline Ansel-Henry på tlf. 72 36 75 68 eller pædagogisk konsulent Lena Basse på tlf. 72 36 91 23.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Jobbet er i Region Sjælland i Holbæk kommune, se flere Pædagogisk Konsulent jobs i Holbæk eller Region Sjælland

Oprettet 15 december og udløber 4 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Pauline Lykke Ansel-Henry +4572367568

Lignende jobs