Pædagogisk konsulent ved Centre for Educational Development
Brænder du for pædagogisk udvikling, digital læring og formidling – og har du blik for, hvordan AI og digitale undervisningsformater integreres i undervisning og læring på universitetet? Så har vi en spændende stilling som pædagogisk konsulent ved Centre for Educational Development (CED) på Aarhus Universitet (AU).
Om jobbet
Som pædagogisk konsulent i CED bliver du en del af et IT-didaktisk stærkt miljø, der arbejder med digital udvikling og understøttelse af undervisning og læring på tværs af Aarhus Universitet. Stillingen har et særligt fokus på kvalitet og videreudvikling af digitalt læringsindhold samt IT-didaktisk kompetenceudvikling af undervisere.
Dine primære opgaver vil være at:
- Drive det redaktionelle arbejde med at videreudvikle og kvalitetssikre indhold på AU Educate og AU Studypedia med fokus på klar, målrettet og engagerende online formidling med faglig substans
- Udvikle og tilrettelægge digitale self-paced kurser for undervisere og studerende
- Bidrage til kompetenceudvikling af undervisere på AU, særligt med fokus på
- pædagogisk og didaktisk anvendelse af GenAI i undervisningen
- generel IT-didaktisk kompetenceudviklin
- Rådgive og samarbejde med undervisere og fagmiljøer om digitale og pædagogiske løsninger
- Følge og omsætte ny viden om digital læring, læringsteknologi og AI til praksisnære formater – både i form at online resurser og fysiske workshop i fagmiljøerne på AU.
Herudover kan du i mindre omfang indgå i øvrige opgaver i centret efter konkret aftale.
Om dig og dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant og afsluttet akademisk uddannelse (fx inden for pædagogik, didaktik, uddannelsesvidenskab, IT-didaktik eller lignende)
- Er teoretisk og praktisk velfunderet inden for IT-didaktik og pædagogi
- Har solid indsigt i digital læring og læringsteknologi – gerne i en universitetskontekst
- Har viden om – og gerne praktisk erfaring med – GenAI i undervisnings- og læringssammenhænge
- Er meget stærk i skriftlig online formidling og kan omsætte kompleks viden til klare, brugervenlige tekster – uden at substansen tabes.
- Har indsigt i og erfaring med udvikling af forskellige typer af undervisningsdesigns- og metoder fra rene selfpaced onlineressourcer over blended learning til kurser med fysisk tilstedeværelse
- Arbejder struktureret, selvstændigt og trives i samarbejde med mange forskellige fagligheder
- Har erfaring med at vejlede og inspirere andre undervisere i forhold deres undervisningspraksis
- Har lyst til at arbejde i en rådgivende og udviklende rolle tæt på undervisningspraksis
Det vil være en fordel, hvis du har:
- Erfaring med Typo3 eller andre CRM-systemer
- Kendskab til AU’s Learning Management System, Brightspace
Om Centre for Educational Development
Centre for Educational Development (CED) bidrager til universitetets forskning, talentudvikling, videndeling og undervisning i universitetspædagogik. Alle universitetets undervisere og ledere kan hente hjælp til deres løbende kompetenceudvikling på CED, der er en af Nordens største universitetspædagogiske enheder. Vi er ca. 60 kolleger i centeret, der er organiseret omkring digital udvikling, undervisningsudvikling og uddannelsesudvikling. Vi er ambitiøse og sætter høje krav til egne aktiviteter, både på Aarhus Universitet, i vores danske netværk og internationalt.
Der er 24 medarbejdere og en række studentermedhjælpere i CED’s Afdeling for Digital Udvikling, som er ledet af en funktionschef. Afdelingen arbejder bredt med anvendelsen af læringsteknologi i universitetsundervisning, herunder udvikling, implementering, drift og support af Aarhus Universitets digitale økosystem for læring, digital indholdsproduktion samt didaktisk kompetenceudvikling inden for brugen af læringsteknologi.
Vi tilbyder et spændende job i et mangfoldigt, tværdisciplinært center med kerneopgaver på tværs af hele universitetet og bred samfundsmæssig bevågenhed. Vi har et godt kollegialt miljø karakteriseret ved høj faglighed, støttende samarbejder og mulighed for løbende faglig og professionel udvikling. Vi værdsætter nysgerrighed, samskabelse, handlekraft og ekspertise.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.
Stillingen er varig og på fuld tid (37 timer).
Du ansættes i centerets Afdeling for Digital udvikling, hvor du får reference til funktionschefen.
CED har til huse på Trøjborgvej 82-84, 8000 Aarhus C, som også vil være dit arbejdssted.
Ansættelsesprocessen
Ansøgningen skal indeholde:
- Motiveret ansøgning, max 2 sider
- CV med oplysninger om uddannelse og erhvervserfaring med fokus på aktiviteter og kvalifikationer af relevans for stillingen
- Dokumentation for kandidatgrad og eventuel efteruddannelse.
Samtaler forventes at blive afholdt i uge 11.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
****Om Aarhus Universitet**
*Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk***
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere pædagogisk konsulent jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 29 januar og udløber 16 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anders Hyldig +4593521100
Lignende jobs
Teamkoordinator for sekretariatet ved Centre for Educational Development i Aarhus