Pædagogisk leder til Børnehuset Malmøgade

Aarhus Kommune logoPædagog · Aarhus ·
Aarhus Kommune / Uddannelse / pædagogisk ledelse / børnehave / vuggestue / Fuldtid / Fuldtid

Pædagogisk leder til Børnehuset Malmøgade – et børnehus med mangfoldighed i fokus

Brænder du for ledelsesopgaven, og vil du stå i spidsen for en daginstitution, hvor vi tager afsæt i Nest – en fællesskabsunderstøttende pædagogik, hvor en stærk vi-kultur danner fundament? Motiveres du af faglig udvikling, fællesskab og kvalitet, og vil du være en del af et veldrevet dagtilbud tæt på by og natur, så hører vi gerne fra dig!

Om Børnehuset Malmøgade

Børnehuset Malmøgade er en del af Dagtilbuddet Christiansbjerg og er normeret til 40 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Vi lægger stor vægt på at skabe de bedst mulige rammer for vores børn – vi møder dem, som de er, og gør os umage for at sikre, at alle børn trives og udvikler sig.

I Børnehuset Malmøgade bliver du daglig leder for 15 dygtige og engagerede medarbejdere, som har stort fokus på at skabe gode fællesskaber for både børn og voksne. Du træder ind i en spændende ledelsesopgave, hvor mangfoldigheden er stor, og hvor der er brug for en anerkendende, nærværende og nysgerrig leder, der kan sætte retning og kurs. En leder, som har lyst til at stå i spidsen for arbejdet med og udviklingen af Nest/ Bredere børnefællesskaber som fundament for det gode børneliv – i tæt samarbejde med personalet og de øvrige afdelinger i dagtilbuddet.

Du får ansvar for at omsætte Børn og Unges fælles strategier og målsætninger i institutionen, ligesom du har ansvaret for den daglige drift, herunder økonomi, mødeplaner og samarbejde med forældrerådet. Din faglighed inden for børns udvikling og trivsel er stærk, og du trives med at navigere i en varieret hverdag.

Du bliver en del af et lederteam, som bruger hinanden og hinandens kompetencer aktivt – også når det er svært. Vi er ærlige og åbne og tør udfordre hinandens praksis. Vi er sammen om at skabe det gode børneliv og tror på, at vi kan mere sammen, når vi leder med nysgerrighed, synlighed, ordentlighed, fællesskab og viden.

Derfor skal du vælge os

Du skal vælge os, fordi du vil være med til at gøre en forskel og arbejde for det gode børneliv i børnehuset.  Børnehuset ligger tæt på naturen i det nordlige Aarhus, og vi bruger den aktivt i vores dagligdag. Samtidig gør vi dagligt brug af vores egne gode rammer til forskellige aktiviteter.

Vi tager afsæt i Nest som fundament for det gode børneliv. Nest bygger bl.a. på, at børn gør det bedste, de kan – og lykkes de ikke, er det os, der har ansvaret for at gøre noget andet. Børn er grundlæggende kompetente og selvstændige, samtidig med at de har brug for omsorg, udfordringer, positive forventninger og tillid fra omgivelserne.

Vores børnegruppe er mangfoldig, og gennem vores børnesyn sikrer vi, at alle børn oplever samhørighed i fællesskabet. Vi har fokus på at skabe de bedste læringsmiljøer, hvor børnene får mulighed for at udfolde deres leg, fantasi og skaberevner – så de derigennem trives og udvikler sig.

Om jobbet som pædagogisk leder – og det, du skal bidrage med

Som pædagogisk leder i Børnehuset Malmøgade får du det daglige ansvar for at lede og udvikle børnehuset fagligt, organisatorisk og menneskeligt.

  • Du leder med afsæt i Nest-pædagogikkenog tager ansvar for at styrke, fastholde og videreudvikle vores profil som Nest-dagtilbud.
  • Du er fagligt stærkog kan lede på tværs af hele huset, hvor du understøtter en fælles faglig retning og et stærkt fællesskab.
  • Du bedriver praksisnær ledelse,hvor du gennem fælles læring, individuel feedback og sparring sikrer en fortsat udvikling af den professionelle pædagogiske praksis i forhold til kerneopgaven.
  • Du har fokus på personaleledelse og besidder stærke relationelle kompetencer.Du er tillidsvækkende og bevidst om at skabe følgeskab hos medarbejderne. Du er lyttende, oprigtigt nysgerrig på personalets forskelligheder og formår at bringe dem i spil.
  • Du er samlende og inddragendeog har fællesskab som en central værdi. Du er en nærværende og tilgængelig leder, der prioriterer kommunikation og videndeling på tværs af stuer.
  • Du er beslutningskompetent og modig.Du kan navigere i modvind og tør træffe beslutninger og gå nye veje – også i vanskelige situationer. Du fremstår troværdig og bringer dig selv i spil.
  • Du kan inddrage, anerkende og udvise tillid i forældresamarbejdetog møder andre åbent, fordomsfrit og med oprigtig interesse.

Krav til stillingen
Du har ledererfaring eller solid erfaring med ledelsesprocesser – samt lyst til at udvikle dig som leder. Hvis du ikke har en lederuddannelse, vil det være muligt på sigt at gå i gang med en.

Du har fortrolighed med digitale værktøjer.

Løn og ansættelse

Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den relevante faglige organisation. Årslønnen er ca. 627.616 kr. Hertil kommer kvalifikationstillæg for specifikke uddannelser jf. lokallønsaftalen.
Der indhentes børneattest samt straffeattest.

Vi håber, du kan starte den 1. juli 2026.

Kom og mød os!

Hvis du vil vide mere om stillingen eller aftale et besøg i Børnehuset Malmøgade, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Karin Lykke på telefon 29 20 41 47.

Du kan også læse mere her:
Om os: Børnehuset Malmøgade
Om Børne- og Ungepolitikken: Børne- og ungepolitik
Om Dagtilbud for alle og Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber
Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge
Om ledelse i Børn og Unge: Ledelse

Sådan søger du

Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Send din ansøgning og bilag elektronisk senest den 1. maj 2026
  • Første samtalerunde afholdes den 7. maj
  • Mellem første og anden samtale anvendes færdighedstest og personlighedstest. Tidspunkter aftales med HR-konsulent
  • Anden samtalerunde afholdes den 20. maj

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere pædagog jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.

Oprettet 27 marts og udløber 1 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Karin Lykke +4529204147

Lignende jobs