Pædagogisk personale med smil, omsorg og energi søges i Frederikssund
I Børnehuset Gyldensten vuggestue søger vi pædagogisk personale, der har lyst til at være med til at sætte retning og skabe en tryg, legende og inspirerende hverdag.
Hos os spirer hverdagen med musik, leg og læring. Vi søger dig, der møder børnene i øjenhøjde, giver plads til deres initiativer og skaber glæde gennem fællesskab, nærvær og engagement.
Om os
I Børnehuset Gyldensten leger vi os kloge. Vi er et stort og levende børnehus med:
- 4 stuer i børnehaven
- 4 stuer i vuggestuen
- 20 engagerede kolleger
- Plads til 128 skønne børn (80 børnehavebørn og 48 vuggestuebørn)
Vi vægter natur, dyr, relationer og fællesskab højt – og vi elsker at se børns øjne lyse op, når de oplever glæden ved sang, leg og læring.
Hvad kan du glæde dig til?
- At blive en del af et engageret personale, hvor samarbejde og fællesskab er i fokus
- At bidrage med dine idéer, dit humør og din faglighed i en hverdag med plads til udvikling
- Masser af leg, kreativitet, grin og læring – og tid til at være nærværende sammen med børnene
Hvem er du?
- En voksen, der har lyst til at tage børnene med på små og store ture og ser naturen som et vigtigt læringsrum
- Du kan sætte lege og kreative aktiviteter i gang og støtte børns fantasi og nysgerrighed
- Du har lyst til at arbejde med trygge og inkluderende fællesskaber, hvor alle børn får mulighed for at deltage
- Du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent - eller har relevant erfaring – og vigtigst af alt: du møder børn, forældre og kolleger med hjerte, humor og energi
Praktisk information
- Tiltrædelse: Hurtigst muligt
- Ansøgningsfrist: onsdag den 4. februar 2026
- Samtaler afholdes løbende
- Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der indhentes børneattest og referencer ved ansættelse
Har du spørgsmål – eller har du bare lyst til at høre mere om, hvordan det er at være en del af Gyldensten – er du meget velkommen til at kontakte vores pædagogiske leder Maria Sømmerly Juul på telefon 21 57 78 68.
Børnehuset Gyldensten – her går leg, læring og hjerterum hånd i hånd.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet er placeret i Frederikssund kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i Frederikssund eller Region Hovedstaden.
Oprettet 21 januar og udløber 4 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Maria Sømmerly Juul +4521577868
Lignende jobs
Er du vild med fællesskab? Vi søger pædagog til vuggestue, Ølstykke
Vuggestuepædagog i Ølstykke – Bliv del af fagligt og hjertevarmt fællesskab
To pædagoger til Børnehuset Hyldekær i Gundsømagle
To pædagoger søges til Børnehuset Nordstjernen i Jyllinge
Kalder alle pædagoger som gerne vil arbejde med pædagogisk idræt i Frederikssund