Pædagogmedhjælper
Lige midt i Værløses dejlige natur: Dalgårdens Børnehus søger en 35 timers pædagogmedhjælper til børnehaveafdelingen pr. 1.marts 2026 eller efter aftale. Er du den brik vi mangler?
Vi er et børnehus med 30 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn fordelt på i alt 6 stuer. Vores åbningstider er 7-17 og 7-16 om fredagen. Du følger et grundskema hvor du både skal kunne åbne og lukke.
Indendørs har vi lyse og hyggelige grupperum og legekroge samt en stor kælder med plads til at bruge kroppen. Udendørs en dejlig stor naturlegeplads.
Den ledige stilling er i vores storbørnsgruppe med 20 børn. Du kommer til at arbejde på stue med Kira og Rikke, pædagoger som har mange års erfaring. I børnehaveafdelingen er der ud over dig, 8 kollegaer som kender huset og hverdagen rigtig godt.
I børnehaven arbejder vi tæt sammen og hjælper hinanden på tværs af stuerne, så du skal synes det er spændende at lære alle børn at kende og at være på andre stuer, når der er brug for det.
I storgruppen er der fokus på at børnene lærer at indgå i et fællesskab, på selvstændighed og selvhjulpenhed, omverdenbevisthed og gode kammeratskaber. Vi tager på ture, laver forskellige tematiserede forløb og dagen har en fast struktur. Samarbejdet med distriktsskolen, hvor vi bla. besøger hinanden, er også vigtig.
Vi har øje for, at hvert barn har sin måde at lære på og forskellige behov og nogen har brug for lidt ekstra opmærksom og hjælp. Du vil blive introduceret i børnegruppens sammensætning og får også opgaver som måske er nye for dig. Der er rig mulighed for udvikling både fagligt og personligt.
Vi sætter pris på at du:
- Har lyst til at lære og måske planlægger uddannelse inden for et par år
- Har god energi og godt humør
- Er god til at holde balancen i blæsevejr
- Har lyst til at prøve det af, som du er god til eller bare selv har det sjovt med. Vi har brug for dit engagement og dine kompetencer! Omdrejningspunktet i vores dagligdag er omsorg for og gode relationer til vores børn.
Vores struktur og ledelsesform er baseret på nærhed, tydelig organisering, tillid og dialog.
Som nye kollega, får du et tre dages introforløb, inden du skal i gang.
Har jobbet fanget din interesse så send os din motiverede ansøgning og dit CV senest den 25. februar. Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.
Du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Joan Jønsson på tlf.: 7216 5060 hvis du vil vide mere eller gerne vil besøge os. Du kan også læse mere om os her: https://www.furesoe.dk/borger/dagtilbud-skole-og-unge/dagtilbud/dalgaardens-boernehus/
Dalgårdens Børnehus, Dalsø Park 107-109, 3500 Værløse
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Jobbet er placeret i Furesø kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagogmedhjælper jobs i Furesø eller Region Hovedstaden.
Oprettet 5 februar og udløber 25 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Joan Jønsson +4572165060
Lignende jobs
Pædagogmedhjælper og tilkaldevikar til Børnehuset Bulderby i Lyngby-Taarbækudløber snart
Børnehuset ved Søerne søger pædagogmedhjælpere til vuggestue og skovbørnehave
Tilkaldevikarer til børnehuset Kirstinevang
Erfarne pædagogmedhjælpere til Haraldsgården i København
Trongårdsskolen søger en 30 timers pædagogmedhjælper med timer i skole