Pædagogmedhjælpere til barselsvikariater på Center Tinderhøj

Rødovre Kommune logoPædagogmedhjælper · Rødovre ·
Rødovre Kommune / Uddannelse / Ufaglært / observation / teamwork / specialpædagogik / Fuldtid / Fuldtid

Tre af vores gode kollegaer går snart på Fædreorlov og vi søger derfor nogle nye kollegaer til at varetage deres barsler.

Har du mod på et krævende job – hvor du får virkelig meget igen? Og har du lyst til at gøre en forskel for nogle ganske særlige børn? Så er jobbet som pædagogmedhjælper på Det Specialpædagogiske Center måske lige noget for dig.
Det Specialpædagogiske Center er en skole for børn i alderen 6-15 år med diagnoseligende adfærd. Som pædagogmedhjælper bliver du en stor del af børnenes skoledag, hvor du er tilknyttet en klasse med 6-10 elever og et fast team af lærere og pædagoger, som arbejder tæt sammen. Det er hårdt, men givende – kom og find ud af hvordan!
Der er mange facetter af vores skole. Vi har bl.a. to gruppeordninger med forskellige elevgrupper samt et helhedstilbud for elever i 0.-4. klasse, derfor opfordrer vi dig til at orientere dig på vores hjemmeside: https://www.rk.dk/borger/skoler-sfo-klubber-og-uddannelser/skoleomraadet/specialomraadet/det-specialpaedagogiske-center

Om jobbet:

  • Vi skal ikke kun bruge folk med erfaring – kom du gerne helt grøn – vi skal nok lære dig det, men det tager tid, så derfor håber vi, at du er langtidsholdbar.
  • Vi er en gruppeordning bestående af 9 klasser på Tinderhøj afdelingen.
  • Vi arbejder tværfagligt og har brug for mange forskellige øjne på den enkelte elev. På den måde kan vi skabe betingelserne for det mest udviklende miljø. Du er derfor en meget vigtig del af teamet, og vi har brug for dine observationer.
  • Vi har et tæt samarbejde i vores teams, hvor du som medhjælper har en vigtig position i at få hverdagen til at fungere. Du skal kunne modtage og forstå en instruktion og arbejde videre med eleven alene, samtidig har du rig mulighed for sparring og for selv at byde ind.

Om Det Specialpædagogiske Center
Vores børnegruppe består af børn med generelle indlæringsvanskeligheder og forskellige udviklingsforstyrrelser, herunder bl.a. ADHD og autismespektrum-forstyrrelser. Vi arbejder med specialundervisning og specialpædagogik - blandt andet ud fra metoder som low arousal, co-teaching samt ud fra det pædagogiske værtsskab. Vi vægter et anerkendende, nysgerrigt og ressourceorienteret børnesyn. Social læring og arbejde med zonen for nærmeste udviklingstrin er centrale elementer i vores pædagogik. Vi arbejder ud fra en forudsigelig hverdag med en tydelig struktur med faste rutiner og dagsskemaer som understøttes visuelt.

DSC – Det Specialpædagogiske Center i Rødovre
Det Specialpædagogiske Center i Rødovre Kommune er beliggende på tre matrikler i Rødovre, afdeling Tinderhøj, afdeling Valhøj og Helhedstilbuddet Valhøj. De tre matrikler har forskellige profiler ift. børnegruppen.

Løn og ansættelse
Efter gældende overenskomst og i samarbejde med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi håber på at høre fra dig
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og cv via linket. Når du søger, så fortæl os din motivation for at søge, så kan vi meget bedre forstå, hvorfor vi skal vælge netop dig. Samtaler afholder vi løbende – så vent endelig ikke med at sende din ansøgning.
Medbring venligst referenceoplysninger ved jobsamtale.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne kan du kontakte skoleleder, Louise D. Rosenstand tlf. 51347888

*Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.*

Jobbet er placeret i Rødovre kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagogmedhjælper jobs i Rødovre eller Region Hovedstaden.

Oprettet 13 februar og udløber 8 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Louise Devantié Rosenstand nblackburnchanggeorgeyanglaurencn34487@moralesrkprince.dk +4551347888

Lignende jobs