Pædagogmedhjælpere til Børnehuset Bakken, Hasle Dagtilbud

Aarhus Kommune logoPædagogmedhjælper · Aarhus ·
Aarhus Kommune / Ufaglært / Uddannelse / pædagogmedhjælper / børnepasning / vuggestue / Fuldtid / Fuldtid

Vil du være med til at skabe en tryg og lærerig hverdag for vores børn i Børnehuset Bakken?
Vi søger to medhjælpere på 37 timer – en til vores vuggestue gruppe og en til børnehavegruppen - som har lyst til at gøre en positiv forskel for vores børn og deres trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Om Børnehuset Bakken

Børnehuset Bakken er en integreret afdeling med 52 børn fordelt på en vuggestuegruppe Søstjernerne (0-2 år), en mellemgruppe, Delfinerne (2-4 år) og en børnehavegruppe Blæksprutterne (4-6 år). Bakken er en del af Dagtilbud Hasle, der består af 11 afdelinger.

I Børnehuset Bakken vil du møde nærværende voksne, som prioriterer det gode børneliv højt. Vi arbejder ud fra et børnesyn, der bygger på, at alle børn gør det bedste de kan og at det er de voksne, der har ansvaret for at se bag om adfærden og hjælpe barnet med at oversætte, forstå og imødekomme verden.  Vi er et hus med højt til loftet og vi ser muligheder frem for begrænsninger. Rytmik, motorik og bevægelse ligger dybt forankret i vores pædagogiske arbejde. Vi har en stor og skøn legeplads som vi bruger dagligt.  Vi tror på børnene og hjælper dem på vej – også når de bøvler med livets udfordringer. Vi arbejder derfor i smågrupper, for at skabe de allerbedste muligheder for nærvær og understøttelse af det enkelte barn.

Derfor skal du vælge os:

Her er rum for personlig og faglig udvikling. I huset vil du opleve en god stemning, med engagerede kollegaer at sparre med i hverdagen og som stadig prioriterer at grine sammen.

Et stærkt fagligt fællesskab med plads til faglig refleksion. Du bliver en del af et foranderligt udviklingsmiljø, hvor vi hele tiden fornyer os og tilpasser læringsmiljøet efter den aktuelle børnegruppe. Vores grundindstilling er positiv, anerkendende, og inkluderende. Det gælder både overfor børn, forældre og hinanden.

Vi søger en kollega som:

  • Har en anerkendende og positiv tilgang til både børn, forældre og kollegaer
  • Er engageret, initiativrig og nysgerrig efter at lære
  • Kan strukturere daglige opgaver i samarbejde med dine kolleger
  • Er fysisk og psykisk robust
  • Er tydelig og kan sætte egne grænser
  • Vil være en aktiv del af et forpligtigende fællesskab
  • Er fleksibel og har åbenhed og humor

Der er tale om 2 faste stillinger som pædagogmedhjælper 37 timer pr uge

Stillingerne ønskes besat snarest muligt og senest 01.04.2026.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

HVIS DU VIL VIDE MERE

Hvis du gerne vil vide mere om stillingen og Bakken er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Line Pilgaard på tlf. 21 31 47 77 ellerpili@aarhus.dk

Læs mere om os på dagtilbuddets hjemmeside Børnehuset Bakken (aarhus.dk)

ANSØGNING

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist:  13-03-2026

Skriv gerne i ansøgningen, hvis du specifikt søger den ene fremfor den anden stilling.
Vi holder samtaler løbende.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere pædagogmedhjælper jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.

Oprettet 24 februar og udløber 13 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Line Pilgaard +4521314777

Lignende jobs