Pædagogmedhjælpere søges til Forårs-SFO på Skt. Klemensskolen i Odense

Pædagogmedhjælper / Odense Kommune / Ufaglært / Uddannelse / børn / pædagogik / skole / Fuldtid / Fuldtid

I forbindelse med Forårs-SFO 2026 på Skt. Klemensskolen søger vi et antal pædagogmedhjælpere til stillinger på 30-37 timer om ugen. 

Stillingerne er tidsbegrænsede i perioden 16. februar 2026 til den 3. juli 2026. Timerne vil være placeret fra kl. 06.30-16.45 og kan dække:

  1. Forårs-SFO og SFO eller
  2. Skole og SFO

Skriv gerne, om du er interesseret i den ene eller begge muligheder.

Om os
Skt. Klemensskolen har ca. 450 elever og ca. 55 ansatte, heraf 35 lærere, 2 børnehaveklasseledere og 10 pædagoger samt teknisk og administrativt personale. Skolen har gode fysiske rammer såvel inde som ude.

Vi er en engageret og dedikeret personalegruppe med høje forventninger til os selv og hinanden. Vi arbejder tæt sammen i professionelle læringsfællesskaber for at skabe de bedste rammer for børnenes læring, trivsel og udvikling.

I Forårs-SFO’en lægger vi vægt på at sikre børnene en tryg overgang fra børnehave til skole samt gøre dem så parate til 0. klasse, som de kan blive. Vi arbejder bl.a. med trivsel, fællesskaber, sprog og dannelse.

I SFO’en har vi fokus at udvikle og kvalificere de aktiviteter, vi tilbyder børnene. Vi ønsker at tage udgangspunkt i det enkelte barns interesser, hvor bevægelse, musik, udeliv og kreativitet indgår som vigtige aktiviteter i dagligdagen. 

Søger du stillingen som pædagogmedhjælper i skole og SFO kan du forvente at skulle understøtte undervisningen og samarbejde med lærerne om et godt undervisningsmiljø.

Vi forventer, at du bidrager aktivt til ovenstående processer

Vi lægger stor vægt på et tæt og respektfuldt samarbejde med forældrene, baseret på dialog og gensidig tillid. Vores børn kommer med mange forskellige historier, ressourcer og baggrunde, og vi arbejder målrettet både med de fagligt og socialt stærke børn og dem, der har brug for særlig støtte. Fælles for alle børn er, at vi ser og styrker deres udviklingspotentiale.

Om jobbet
Kerneopgaverne er:

  • at arbejde målrettet med børnenes trivsel og læring
  • at fokusere på børnenes udvikling af sociale kompetencer
  • at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn
  • at planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter, der understøtter trivsel, læring og udvikling
  • at være med til at skabe rammer, hvor dannelse, sprog, motorik og fællesskab er i fokus
  • at byde ind med idéer og engagement i forhold til forløb, der dagligt sættes i gang
  • at indgå i tæt samarbejde med lærere, pædagoger og forældre for at sikre sammenhæng i børnenes hverdag

Om dig
Vi ønsker os en kollega, der:

  • er nærværende, anerkendende og omsorgsfuld, og som har et godt humør
  • har stærke relationelle kompetencer og evner at skabe tryghed og motivation hos børn
  • er initiativrig med lyst og evne til at udvikle aktiviteter inden for bevægelse, musik, udeliv og kreativitet
  • er deltagende i leg, læring og fællesskaber
  • har en anerkendende tilgang til dialog og samarbejde
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt, men også fungerer godt i et tværfagligt team
  • er robust og omstillingsparat, med en positiv tilgang til forandringer og nye opgaver

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og PMF. 

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger kan du kontakte afdelingsleder Helle Fage-Lorenzen på wspearshemfadavidknightosmith@odensevillarreal-coxglover-snydercarter.dk eller på 21 54 89 91.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er tirsdag den 6. januar 2026, og vi forventer at afholde samtaler mandag den 12. januar 2026.

Søg stillingen via Odense Kommunes hjemmeside.

Jobbet er i Region Syddanmark i Odense kommune, se flere Pædagogmedhjælper jobs i Odense eller Region Syddanmark

Oprettet 16 december og udløber 6 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Helle Fage-Lorenzen +4521548991

Lignende jobs