Personalejurist til HR i Social- og Boligministeriet
Personalejurist til HR i Social- og Boligministeriet Brænder du for personalejura og trives du i krydsfeltet mellem rådgivning, udvikling og organisation? Vil du have en hverdag, hvor du både dykker ned i komplekse ansættelsesretlige problemstillinger og bidrager til klassiske HR-udviklingsopgaver i organisationen? Så er du måske vores nye kollega!
Stillingen
Som personalejurist i HR-kontoret i departementet vil du få en spændende og varieret hverdag med udfordrende opgaver og et tæt samarbejde med både ledere og medarbejdere i organisationen. Vi leder efter en fagligt dygtig jurist, som formår at omsætte juraen til anvendelige løsninger i praksis. Vi lægger derfor også vægt på, at du har en god processuel og organisatorisk forståelse.
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
- håndtere og behandle personalesager.
- rådgive ledere og kollegaer om personalejuridiske spørgsmål.
- forhandle med fx tillidsrepræsentanter og faglige organisationer i komplekse personalejuridiske sager.
- udarbejde beslutningsoplæg, politikker og retningslinjer.
- sikre at vi er ajour med gældende overenskomster og regler.
- assistere HR-udviklingsteam med udviklingsorienterede HR-opgaver.
- diverse HR-faglige og forvaltningsjuridiske ad hoc-opgaver.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med et team af kolleger, der beskæftiger sig med HR-udvikling og -administration. I rollen vil du være go-to person for vores ledere, når de har brug for juridisk sparring på det personalejuridiske område. Ligeledes vil du være HR-teamets juridiske rådgiver.
Kontoret
Du vil i hverdagen blive en del af Kontor for HR, IT og Sikkerhed som er placeret i afdelingen for Styring og Organisation. Vi består af 9 medarbejdere, en souschef og en kontorchef. Vi er et bredt kontor med mange forskellige fagligheder, og vi spiller en afgørende rolle i den daglige understøttelse af både ledere og medarbejdere.
Du vil opleve et arbejdsmiljø, hvor vi kan være uformelle og grine sammen, og hvor der er højt til loftet. Du har frihed under ansvar i opgaveløsningen og dine idéer og feedback - både fagligt og socialt - er velkomne.Vi prioriterer en god balance mellem arbejdsliv og privatliv, og du vil opleve et løbende fokus på din trivsel og udvikling bl.a. via 1:1 samtaler og MUS.
Om dig
Stillingen kræver, at du har en stærke juridiske kompetencer (f.eks. cand.jur., cand.merc.jur. eller cand.soc.jur. med gode resultater), og at du har erfaring med personalejura og ansættelsesret. Det er en fordel, hvis du har kendskab til overenskomster og overenskomstforhandlinger. Du har ideelt nogle års erfaring fra en lignende stilling – gerne i staten.
Vi lægger vægt på, at du:
- har stærke formidlingsevner og kan omsætte juraen til praksis.
- er en holdspiller, som er god til at skabe og vedligeholde relationer.
- kan arbejde selvstændigt og struktureret og bevare overblikket.
- hurtigt kan sætte dig ind i nye problemstillinger og opgaver.
- kan planlægge, eksekvere og følge op på processer og beslutninger.
- har lyst til også at arbejde med klassiske HR-opgaver.
Departementet
I Social- og Boligministeriet arbejder vi for at skabe resultater, der positivt bidrager til at skabe fremskridt for udsatte borgere i vores samfund. Ministeriet har det overordnede ansvar for social- og boligområdet samt det familieretlige område. Heri indgår blandt andet ansvaret for regler og rammer for kommunernes indsatser for børn, unge og voksne, der er socialt udsatte eller har psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, samt ansvaret for reglerne om skilsmisse, adoption og forældremyndighed. Ydermere dækker ministeriets ansvarsområde over regler og rammer for det samlede byggeri- og boligområde.
Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i henhold til AC-overenskomsten som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af kvalifikationer og erfaring. Stillingen er på fuld tid.
Der er flekstid i ministeriet.
Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social-og Boligministeriets departement, Holmens Kanal 22, 1060 København K.
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest 1. juni 2026.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef i HR, IT og Sikkerhed Julie Alsøe Krogsgaard jua@sm.dk eller tlf.: 41851303.
Sådan søger du
Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget på www.sm.dk.
Vi skal modtage din ansøgning senest 9. april 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 16.
Der kan indgå test og/eller opgave i ansættelsesforløbet.
Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere jurist jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 18 marts og udløber 9 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Julie Alsøe Krogsgaard robinandersenjuablairsamuel@smithjensen-bartlettsm.dk +4541851303
Lignende jobs
Jurist med stærke proceskompetencer til Finansministeriets Koncern HRudløber snart
Dygtig jurist (erfaren fuldmægtig eller specialkonsulent) til Social- og Boligministeriet
Jurist inden for ansættelsesret
HR-partner med juridiske kompetencer
Det Kongelige Teater søger en erfaren HR Partner med stærke juridiske kompetencerudløber snart