Plejecenterleder søges til Fanefjord
Plejecenterleder til Plejecenter Fanefjord – beliggende på det smukke Møn
Brænder du for at gøre en forskel for centerets beboere, deres pårørende dine medarbejdere?
Har du erfaring med at lede og udvikle et velfungerende plejecenter, hvor medarbejderne trives og arbejder med høj faglighed?
Er du en leder, der vægter det gode samarbejde og hjælper dine medarbejdere med at nå deres fulde potentiale, samtidig med at du skaber en tryg og inspirerende atmosfære for både teamet og beboerne?
Så er det præcis dig, vi søger til Plejecenter Fanefjord.
Om os
Plejecenteret er fra 1997 og beliggende i Askeby på Vestmøn med ca. 10 minutters kørsel fra motorvejen.
Plejecenteret er indrettet med 36 boliger og 3 midlertidige pladser. Der er fine fællesarealer, hvor beboerne har mulighed for at kunne opholde sig i løbet af dagen. Der produceres dagligt mad på plejecenteret. Der er en engageret Vennekreds, som afholder mange arrangementer og som sammen med andre frivillige sørger for at beboerne kommer ud og opleve naturen hver 2. uge.
Om jobbet
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2026. Du får ansvar for ca. 40 fagligt dygtige medarbejdere – sygeplejerske, SSA, SSH, sygehjælper, vikarer, og fleksjobber. Sammen med personalet skal du sikre den daglige drift af plejecenteret, så beboerne får den personcentrede pleje, de har behov for. Du skal derfor både kunne bane vejen og gå foran i den videre udvikling af plejecenteret. Et spændende arbejde, hvor du kan videreudvikle dig som leder.
Som plejecenterleder har du det overordnede ansvar for, at kvaliteten er i top, så beboerne trives. Du tager aktiv del i plejen ved komplekse forløb og problemstillinger. Du vil få ansvar for budgetlægning. Du vil samarbejde tæt med vagtplanlæggeren, sørge for at der er dækket ind af de nødvendige kompetencer i alle vagter.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet sygeplejerske
- Har relevant ledelseserfaring gerne fra lignende stilling
- Har erfaring med drift- og økonomistyring
- Tør gå foran og skabe fælles retning til gavn for beboere, deres pårørende og medarbejderne
- Er en fysisk synlig og tydelig leder for medarbejderne
- Har fokus på det gode og inddragende samarbejde med beboerne og deres pårørende
Du referer til afdelingslederen for Center for Pleje og Omsorg.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Ansøgningsfrist d. 18. februar. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 23. februar 2026.
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte distriktsleder Susanne Winther på telefon 55 36 46 16 eller mail suswinmcguiresandrajamesunderwood@vordingborgjohnsonhenson.dk
Vordingborg Kommune
*Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.
Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!*
Jobbet er placeret i Vordingborg kommune, Region Sjælland. Se flere centerleder jobs i Vordingborg eller Region Sjælland.
Oprettet 4 februar og udløber 18 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Susanne Jensby Winther thomaskarenSusWinqhughes@martinvordingborgsteele-stokes.dk +4521482944