Plejepersonale til 3-måneders sommerferievikariat – Fælles Daghospital

Region Hovedstaden logoSygeplejerske · Bornholm ·
Region Hovedstaden / Sundhed / Hospital / sygepleje / social- og sundhedsassistance / ambulant behandling / Deltid / Vikar / Deltid

Er du sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerskestuderende (6. eller 7. semester) og har du lyst til et spændende og lærerigt sommerferievikariat i et nyere, dynamisk og fagligt stærkt afsnit?

Så har vi en unik mulighed til dig i Fælles Daghospital!

Om Fælles Daghospital

Fælles Daghospital er et moderne ambulatorieafsnit med mulighed for at rumme mange forskellige ambulatorieforløb, korte forløb eller forløb der kan være lidt længere end ”normale” ambulatorieforløb. Udover et hav af forskellige procedurer, har vi også funktion som et observations- og korttidsafsnit hvor patientens videre forløb besluttes og planlægges. Afsnittet består primært af sygeplejersker samt enkelte social- og sundhedsassistenter. Vi har åbent alle ugens dage fra kl. 7.00 til kl. 23.00.

Størstedelen af vores patientforløb er medicinske. Afsnittets styrke er medarbejdernes fleksibilitet og evne til at tænke kreativt og løsningsorienteret – særligt når flow, kapacitet eller belægning udfordrer resten af organisationen. Der er et godt samarbejde mellem Akutmodtagelsen og Fælles Daghospital, som også deler ledelse; vi hjælper hinanden i perioder med øget patientindtag eller overbelægning i sengeafsnittene.

De ambulante patientforløb i afdelingen er ofte kendetegnet ved at patienterne overnatter i eget hjem, og modtager daglige ambulante behandlinger i en periode, ofte med flere fremmøder pr. døgn. De ambulante tilbud er mange, så arbejdsdagen er altid uforudsigelig og fyldt med nye spændende opgaver. Derudover varetager afsnittet “Mobillab” – et særligt tilbud til borgere, hvis mobilitet gør det vanskeligt at møde fysisk på hospitalet. Her udfører en mindre medarbejdergruppe blodprøvetagning i borgernes eget hjem og bidrager til en vigtig og meningsfuld service.

Fælles Daghospital spiller allerede en central rolle i Bornholms somatiske akutbetjening, og denne rolle forventes at vokse i takt med den kommende sundhedsreform. Afsnittet arbejder målrettet for at kunne tilbyde flere behandlinger i patientens eget hjem – i tråd med ambitionen om at bringe hospitalet tættere på borgerne og derved undgå hospitalsindlæggelse.

Vi driver aktuelt et projekt (SAT), hvor udkørende sygeplejersker kan støtte kommunens sygeplejersker samt udføre specifikke behandlinger, der kan forebygge indlæggelser.

Om dig

Hvem du er som person, er mindst lige så vigtigt for os, som din baggrund og erfaring.

Det vigtigste er, at du trives med variation, tempo og mange forskellige opgaver, og at du har lyst til at arbejde med både ambulante og korte indlæggelsesforløb. Vi håber, at du bidrager til et positivt arbejdsmiljø, har humor og overskud og tænker i løsninger fremfor begrænsninger. Du skal være nysgerrig, kreativ og have lyst til at arbejde selvstændigt – men også til at være en del af et stærkt team.

Vi kan tilbyde dig

Vi tilbyder et 3-måneders vikariat henover sommeren, med skiftende dag- og aftenvagter fordelt på hverdage og weekender - på baggrund af vikariatets varighed, vil der ikke være mulighed for oplæring i vores udkørende funktioner (mobillab og SAT). Du bliver en del af et imødekommende og fagligt stærkt team, hvor humor, hjælpsomhed og fællesskab vægtes højt. Du får mulighed for at arbejde med mange forskellige typer patientforløb og for at opnå værdifuld erfaring inden for både ambulante behandlinger, korte indlæggelser og tæt tværfagligt samarbejde.

Vikariatet løber fra d. 1/6-26 – 31/8-26, 32 timer/uge.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Deadline for ansøgning:

Sidste mulighed for at ansøge om vikariatet er d. 1/3-26 – vi afvikler løbende samtaler, både før og efter deadline for ansøgning.

Har dette vakt din interesse, modtager vi gerne en ansøgning fra dig.

Kontakt:

Vi stiller os naturligvis til rådighed for uddybende spørgsmål til vikariatet eller fx jobindhold – og derudover er du velkommen til at lave en aftale om en evt. rundvisning og kort snak i FDH.

Kontakt gerne: Sara Christina Nielsen, Ass. Overspl. i FDH/AKM, mail: sara.christina.nielsen@regionh.dk – Tlf.: 38 67 14 46

Alternativt kan du kontakte: Bente Houtved Rasmussen, Overspl. i FDH/AKM, mail: bente.houtved.rasmussen@regionh.dk – Tlf.: 38 67 14 24

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

\Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.*

Jobbet er placeret i Bornholm kommune, Region Hovedstaden. Se flere sygeplejerske jobs i Bornholm eller Region Hovedstaden.

Oprettet 4 februar og udløber 1 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Bente Houtved Rasmussen melissa83dgreenBente.houtved.rasmussenstephanie60@regionhevansolsen.dk +4538671424