Postdoc i Clinical Translational Metabolism gruppen Biomedicinsk Institut, Køben
Vi søger en motiveret postdoc til en 1-årig stilling med start 1. september 2026 til at lede kliniske forskningsprojekter, der undersøger strategier til at opnå og fastholde en sund kropsvægt i et interdisciplinært translationelt forskningsmiljø.
Information om afdelingen kan findes her: Torekov Group – University of Copenhagen
Vores forskning
Stillingen er forankret i forskningsgruppen Clinical Translational Metabolism, ledet af professor Signe Torekov, Københavns Universitet. Gruppen udfører klinisk translationel forskning i de fysiologiske og adfærdsmæssige mekanismer bag svær overvægt og behandling af svær overvægt.
I et randomiseret kontrolleret studie blev unge voksne med svær overvægt siden barndommen behandlet med GLP-1-receptoragonisten semaglutid, efterfulgt af et igangværende studie, der undersøger, om en struktureret træningsintervention kan forebygge vægtøgning efter ophør af behandlingen.
I et studie, der skal til at starte, undersøges effekten af en tværfaglig, teknologistøttet og familiebaseret intervention, hvis formål er at forbedre kardiometabolisk sundhed og vægtrelaterede parametre hos familier med svær overvægt i forhold til en standardbehandling.
Dine arbejdsopgaver
Vi søger en motiveret kandidat til en etårig postdoc-stilling, hvor du vil være med til styre ovennævnte projekter i tæt samarbejde med resten af forskningsgruppen. Derudover forventes det, at du udvikler dit eget forskningsområde med udgangspunkt i den kliniske forskning i gruppen.
Dine primære opgaver vil omfatte:
- At fungere som projektleder for de ovennævnte kliniske studier
- At gennemføre ny og innovativ metabolisk forskning, herunder udvikling af egne forskningsidéer
- At vejlede MSc- og ph.d.-studerende
- At udføre dataanalyse og udarbejde videnskabelige manuskripter
- Undervisning
Profil
Vi søger en højt motiveret og engageret forsker med følgende nødvendige kompetencer og erfaring:
- Ph.d.-grad i metabolisme eller et andet relevant område
- Stor erfaring med projektledelse, klinisk forskning og træningsinterventioner
- Dokumenteret erfaring med original forskning på højt internationalt niveau inden for svær overvægt, metabolisme og fysisk aktivitet
- Stærke kompetencer inden for statistisk analyse
- Fremragende danskkundskaber og engelskkundskaber, både skriftligt og mundtligt
Ansættelsessted
Ansættelsesstedet er Biomedicinsk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, inden for temaet Endokrinologi og Metabolisme. Temaet Endokrinologi og Metabolisme består af flere forskningsgrupper med forskellige specialiseringer inden for stofskifte, hormonsystemer og sygdomme relateret til kroppens regulering af vægt og energibalance. Vi tilbyder et internationalt og tværfagligt arbejdsmiljø, hvor fundamental forskning kombineres med kliniske og befolkningsbaserede studier.
Ansættelsesvilkår
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer pr. uge.
Stillingen er tidsbegrænset til en periode på 1 år med forventet tiltrædelse i september 2026.
Løn, pension og øvrige ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomsten mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC) eller en anden relevant organisation.
Den nuværende startløn er 39.237 DKK pr. måned (ca. 5.250 EUR, niveau november 2025). Afhængigt af kvalifikationer kan der forhandles tillæg. Arbejdsgiveren indbetaler derudover 18,07% til din pensionsordning.
Stillingen er omfattet af Stillingsstrukturen for Videnskabeligt Personale ved Universiteterne (2025).
Spørgsmål
For yderligere spørgsmål kontakt venligst den primære supervisor.
Ansøgningsprocedure
Din online ansøgning skal indsendes på dansk ved at klikke på “Apply now” nedenfor.
Derudover skal din ansøgning indeholde følgende dokumenter/vedhæftninger – alle i PDF-format:
- Motiveret ansøgning (maks. én side)
- CV med oplysninger om uddannelse, arbejds-/forskningserfaring, sprogkundskaber og andre relevante kvalifikationer (maks. to sider)
- Kopi af originalt ph.d.-bevis og kandidatbevis
- Publikationsliste
- Forskningsideer indenfor gruppens forskningsfelt (maks. to sider)
Ansøgningsfrist: 4. maj 2026, kl. 23.59 (CET).
Vi forbeholder os retten til ikke at tage hensyn til materiale modtaget efter fristen og ikke at behandle ansøgninger, der ikke lever op til ovenstående krav.
Den videre proces
Når ansøgningsfristen er udløbet, udvælger den ansvarlige rekrutteringsleder, efter indstilling fra ansættelsesudvalget, de ansøgere, der skal vurderes. Alle ansøgere får derefter straks besked, om deres ansøgning går videre til vurdering ved en uafhængig bedømmer. Bedømmeren udarbejder en ikke-prioriteret vurdering af de faglige kvalifikationer og erfaringer i forhold til det nævnte forskningsområde, relevante teknikker, kompetencer og øvrige krav, som er beskrevet i stillingsopslaget.
Når bedømmelsen er afsluttet, får hver ansøger mulighed for at kommentere den del af vurderingen, der vedrører vedkommende selv.
Du kan finde mere information om ansættelsesprocessen her: http://employment.ku.dk/faculty/recruitment-process/
Ansøgere bliver vurderet i henhold til Bekendtgørelse nr. 242 af 13. marts 2012 om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
Samtaler forventes afholdt i juni 2026.
Københavns Universitet ønsker at afspejle samfundets mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset personlig baggrund.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere post doc, sundhedsvidenskab jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 20 april og udløber 4 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Signe Sørensen Torekov mariobatesjohnnywatkinscdm678davidanderson@archerwallacejimenezku.dk +4535327509
Lignende jobs
Stilling som postdoc i dansk litteratur ved Det Humanistiske Fakultet, København
Postdoc position for 3 years in stem cell-based disease modelling of Parkinson’s
Postdoc in Epidemiology and diagnosis of large animal parasite infections
Studielektor i klassisk græsk og latin
Studentermedhjælper med interessefor praksisnærsundhedsfremmeforskning blandt bø