Produktionsplanlægger ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Karup

Fuldmægtig · Viborg ·
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser / planlægning / vedligeholdelse / luftfart / Fuldtid / Fuldtid

Brænder du for struktur, planlægning og samarbejde i en operativ kontekst? Har du lyst til at arbejde med både daglig driftsplanlægning og langsigtet planlægning baseret på historiske data og analyser?

I Planlægning LUFT søger vi en produktionsplanlægger, der kan bidrage til stabil og effektiv vedligeholdelse af Forsvarets helikoptere og træningsfly i tæt samarbejde med værksteder og samarbejdspartnere.

Om os
Planlægningselementet er en del af staben ved Vedligeholdelsesområde Karup i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Elementet består aktuelt af 2 afdelingsledere, 5 driftskoordinatorer/planlæggere, 3 planlægningsassistenter samt 2 kontorfunktionærer og er organiseret i to søjler, Planlægning LUFT og Planlægning Ground Equipment. Nærværende stilling er forankret i Planlægning LUFT.

Vi er i færd med at udvide og styrke vores struktur for at understøtte en stigende og mere kompleks opgaveportefølje.

Vi varetager planlægning og koordinering af vedligeholdelse og reparation af Forsvarets helikoptere, træningsfly samt diverse flykomponenter.

Vores mål er at sikre effektiv og kvalitativ opgaveløsning gennem systematisk planlægning, overblik og analyse i tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Om stillingen

Vi har det overordnede ansvar for koordinering og planlægning af Vedligeholdelsesområde Karups samlede opgaveportefølje.

Stillingen er indrettet som en kombination af langsigtet planlægning og daglig driftsplanlægning, hvor opgaverne er fordelt mellem analyse, historik og planlægningsgrundlag samt aktiv deltagelse i den daglige planlægning og ordrebehandling.

Som produktionsplanlægger kommer du til at bidrage til at skabe et mere robust og datadrevet grundlag for planlægning og ressourceanvendelse i tæt samarbejde med afdelingens øvrige planlæggere.

Stillingen indebærer selvstændig varetagelse af planlægnings- og koordineringsopgaver på tværs af afdelinger og funktioner og forudsætter evnen til at arbejde struktureret og kvalificeret med komplekse problemstillinger i en operativ kontekst.

Du vil indgå i en reguleret og operativ kontekst, hvor forståelse for gældende bestemmelser og regulativer er en naturlig del af opgaveløsningen.

Om dine opgaver

Som produktionsplanlægger med speciale i data og analyse vil dine opgaver omfatte både udarbejdelse og vedligeholdelse af langsigtede planlægningsgrundlag baseret på historiske data samt deltagelse i den daglige driftsplanlægning. Stillingen kombinerer analyse og overblik med praktisk planlægning og koordinering af igangværende opgaver.

Dine opgaver indebærer selvstændig sagsbehandling og koordinering ifm. planlægning, opfølgning og kvalitetssikring af opgaver, hvor der stilles krav om specialiseret viden inden for planlægning, dataanalyse og systemunderstøttet opgaveløsning. Stillingen kan endvidere indebære faglig koordinering ifm. planlægningsopgaver og samarbejde på tværs af funktioner.

Du vil arbejde med opfølgning på belastning, kapacitetsudnyttelse og planlagt versus faktisk produktion samt bidrage til prioritering og planlægning i tæt samarbejde med afdelingens øvrige planlæggere.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en nyoprettet stilling med mulighed for at få indflydelse på, hvordan data anvendes i både langsigtet planlægning og daglig drift. Du bliver en del af en organisation, der arbejder målrettet med at styrke sin planlægnings- og datadrevne tilgang.

Vi tilbyder et fleksibelt arbejdsmiljø med fokus på balancerede arbejdstider samt en grundig onboarding, der sikrer en god introduktion til både opgaver og organisation.

Vi fremmer både faglig og personlig udvikling med gode karrieremuligheder på tværs af Forsvaret. Derudover får du et unikt indblik i det operative forsvarsarbejde, samtidigt med at du har mulighed for hjemmearbejde og at holde dig fysisk aktiv, når tjenesten tillader det.

Om dig
Vi søger en erfaren produktions- eller driftsplanlægger med stærk dataforståelse til en stilling med fokus på langsigtet planlægning, analyse og daglig driftsplanlægning. Vi forestiller os at du har en akademisk baggrund – gerne indenfor innovation, produkt og produktion. Du kan også være produktions teknolog eller har en kontoruddannelse med suppleret relevant akademifag samt erfaring fra lignende stilling.

Du har erfaring med planlægningsopgaver og trives med at arbejde struktureret og analytisk med data som en integreret del af opgaveløsningen.

Stillingen forudsætter, at du har relevant uddannelse og solid erfaring inden for produktions- eller driftsplanlægning og er i stand til selvstændigt at varetage kvalificerede opgaver med ansvar for både analyse, koordinering og opfølgning.

Du har praktisk erfaring med – eller interesse for – statistik, forecasting og variation i produktion og formår at omsætte data til anvendelige input i en driftsorganisation.

Vi forestiller os at du er Excel-superbruger med indgående erfaring i avancerede formler, pivottabeller, diagrammer, datamodeller og datatransformation samt har erfaring med anvendelse af SAP i forbindelse med planlægning, ordrestyring og dataudtræk.

Som person arbejder du selvstændigt og struktureret og indgår naturligt i samarbejde med kolleger på tværs af organisationen. Du har forståelse for, at arbejdsbelastningen kan variere over tid, og at perioder med øget aktivitet kan forekomme som led i organisationens operative opgaver.

Som en detaljeorienteret medarbejder, sætter du kvalitet i højsædet i alt, hvad du gør. Dine gode kommunikations- og samarbejdsevner gør dig i stand til at arbejde effektivt på tværs af vores afdeling, mens din fleksibilitet hjælper dig med at håndtere de uforudsigeligheder, der opstår i en dynamisk hverdag.

Vi ønsker en kollega, der i høj grad bidrager til et positivt arbejdsmiljø og kollegialt samarbejde, hvor vi værdsætter de personlige relationer.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende elementleder og afdelingsleder for Planlægning LUFT, Seniorsergent Rasmus Vangsy på telefon 5127-7473 (Send meget gerne en SMS, så vender jeg tilbage snarest muligt).

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 32665521.

Ansøgningsfristen er den 2. marts 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 15. april 2026 eller efter aftale

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Jobbet er placeret i Viborg kommune, Region Midtjylland. Se flere fuldmægtig jobs i Viborg eller Region Midtjylland.

Oprettet 12 februar og udløber 2 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Camilla Elleman Keldsted fps-cekerica35phillipsyesenianstephens@jonesmiljonesnguyen.dk +4532665521

Lignende jobs