Programleder – styrk driftsstabilitet og sikkerhed via konsolidering i Statens IT

Statens It logoProjektleder · Ballerup ·
Statens It / programledelse / it-drift / forandringsledelse / Fuldtid / Fuldtid

Vil du bidrage til at konsolidere den statslige it-drift ved at sikre nye kunder en succesfuld transition af it-drift til Statens It?

Om stillingen I Statens It gennemfører vi løbende flere større konsolideringsprojekter og insourcing af statslige institutioners basale infrastruktur. Formålet er både at opnå skalafordele for nye og eksisterende kunder, hvilket kan sænke priserne. Derudover skal projekterne styrke driftsstabiliteten og informationssikkerheden i staten som helhed ved at samle driften i Statens Its specialiserede og fagligt bæredygtige miljøer.

Som programleder for transitioner i Center for Projekter har du ansvaret for relationen til den nye kunde og for alle kunderelaterede aktiviteter og kommunikation gennem transitionsforløbet. Du er med til at sikre styring af projektets gennemførsel og kundens it-drift indtil den afsluttende aflevering til vores driftsorganisation.

Du er ansvarlig for økonomien i transitionsprojektet og driftsøkonomien i transitionsperioden. Undervejs faciliterer du styregruppemøder med tilhørende materialer og referater.

Stillingen er placeret i Center for Projekter, hvor du får en bred kontaktflade og engagerede projektleder-kollegaer at sparre med. Center for Projekter er et kompetence-center, hvor vi har samlet alle Statens-It’s Projektledere og et Project Management Office (PMO), som understøtter porteføljestyring, projektmodel, værktøjer og ressourceallokering til dine projekter.

Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant videregående it-uddannelse eller en solid faglig erfaring og gode resultater på området.

Du arbejder drivende og resultatorienteret og har stærke forhandlingsevner. I pressede situationer bevarer du overblikket, tager lederskab og finder brugbare løsninger. Derudover har du erfaring med forandringsledelse.

Du er analytisk og proaktiv og bidrager til udvikling og forbedring af vores metoder, procedurer og værktøjskasse.

Vi løser mange slags opgaver, og du er den helt rigtige til jobbet, hvis du:

  • kan styre projekter og programmer med fokus på resultater
  • har stor erfaring med Transition Management, kommercielle relationer, outsourcing eller lignende komplekse projekter med fokus på leverancestyring, konsolidering og sammenlægning af infrastruktur og systemer
  • har stor erfaring med samarbejde og kommunikation med interessenter på mange planer og er i stand til at involvere de relevante rettidigt
  • besidder en teknisk og forretningsmæssig forståelse og kan kommunikere komplekse tekniske problemstillinger på en let tilgængelig måde
  • har solid erfaring med programledelse og er i stand til at skabe og vedligeholde et overblik over komplekse projekter.

Om os I Center for Projekter gennemfører vi både den indledende analyse af nye kunders it-drift og den efterfølgende tekniske transition til Statens It samt mangeartede projekter for vores kunder og interne infrastruktur- og serviceudviklingsprojekter.

Centeret er en dynamisk arbejdsplads med gode muligheder for at tage selvstændigt ansvar i løsningen af opgaver. I dagligdagen vil du opleve en uformel og humoristisk omgangstone og et arbejdsmiljø præget af høj aktivitet og faglig sparring.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Kirsten Bak Westergaard på tlf 72 31 09 87 /kirsten.bak.westergaard@statens-it.dk eller Centerchef Berit Westergaard på tlf. 72 31 14 37 / berit.westergaard@statens-it.dk

Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 24. februar

Vi afholdes samtaler løbende, så send gerne ansøgningen før fristen.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Jobbet er placeret i Ballerup kommune, Region Hovedstaden. Se flere projektleder jobs i Ballerup eller Region Hovedstaden.

Oprettet 5 februar og udløber 24 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Kirsten Bak Westergaard +4572310987

Lignende jobs