Programleder til ATMP-funktion i Hovedstaden – Vil du drive fremtidens avancerede terapier?
Vil du stå i spidsen for opbygningen og udviklingen af en ny tværfagligt ATMP-funktion, der skal bringe avancerede terapier sikkert og effektivt fra idé til klinisk anvendelse?
Vi søger en programleder, der kan lede og udvikle en regional ATMP-funktion med fokus på klinisk implementering, regulatoriske processer og strategisk kapacitetsopbygning.
Om rollen
ATMP-funktionen er en tværgående støtte- og udviklingsfunktion, der skal reducere kompleksitet og arbejdsbyrde for klinikere og forskere, der arbejder med avancerede terapier (ATMP’er). Funktionen samler kompetencer inden for klinisk implementering, farmaci, regulatoriske forhold, jura og økonomi og fungerer som både koordinerende enhed og aktiv medspiller i konkrete projekter.
Programlederen får en central rolle i at etablere, drive og videreudvikle funktionen, herunder sikre sammenhæng mellem strategi, governance og praktisk gennemførsel.
Dine primære ansvarsområder
- Strategisk ledelse og modning: Du driver det strategiske arbejde på ATMP-området i Region Øst, herunder udarbejdelse af beslutningsoplæg til styregruppen og sikring af sammenhæng med nationale og internationale strategier.
- Konceptualisering og procesoptimering: Som programleder skal du også være aktivt udførende. Du skal bl.a. kortlægge og vedligeholde ATMP-værdikæden – fra forskning til behandling – og sikre klare processer for implementering på tværs af hospitaler og afdelinger og de forskellige støttefunktioner.
- Porteføljeoverblik: Du etablerer og vedligeholder et samlet porteføljeoverblik over regionens ATMP-aktiviteter for at sikre videndeling, overblik over kapacitet og støtte til prioritering.
- Koordinering og netværk: Du får en central rolle i koordineringen med både interne og eksterne interessenter, herunder ATMP DK, myndigheder og industrien, samt ansvar for at drive og facilitere det regionale ATMP-netværk for at sikre løbende klinisk involvering og relevans.
- Kapacitets- og vidensopbygning: Du er med til at sikre, at organisatorisk viden systematiseres og omsættes til fælles retningslinjer og best practice på tværs af regionen.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant akademisk uddannelse (fx folkesundhedsvidenskab, farmaci, medicin, jura, sundhedsøkonomi eller lignende)
- Har erfaring med projekt-/programledelse af strategiske udviklingsprojekter fra en kompleks organisation (gerne sundhedsvæsenet)
- Har evnen til at konceptualisere komplekse processer og skabe struktur i et nyt og hurtigt voksende fagområde
- Er en dygtig facilitator, der kan bygge bro mellem forskellige fagligheder og interessenter
- Kan navigere sikkert mellem kliniske miljøer og ledelsesniveauer internt såvel som eksternt
- Trives i en rolle med både ansvar og indflydelse. Er selvkørende og motiveres af at opbygge noget fra bunden
- Har kendskab til – eller stor interesse for – ATMP-området, klinisk forskning eller regulatoriske processer
Vi tilbyder
En nøglerolle i opbygningen af et strategisk prioriteret og innovativt område med høj politisk og klinisk bevågenhed. Du får mulighed for at præge udviklingen af fremtidens behandling i en region, der ønsker at være frontløber på ATMP-området.
Du bliver en del af et tværfagligt miljø præget af høj professionalisme og ambitioner. Teamet vil foruden dig bestå af specialister indenfor økonomi- og sundhedsøkonomi, jura, klinisk- og farmaceutisk implementering. Foruden teamet vil du komme til at arbejde tæt sammen med både kliniske eksperter og ledelsen. Det er en rolle med både operationel tyngde og stor strategisk indflydelse.
Ansættelsesvilkår
Ansøgningsfrist: 27. april 2026
Første samtaler forventes afholdt d. 11.5.26 og anden samtaler (inkl. en mindre opgave) d. 21.5.26.
Forventet opstart 1.8.26 eller snarest derefter.
Stillingen indplaceres som chefkonsulent efter gældende overenskomst, med mulighed for forhandling af tillæg.
Der er fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde.
Stillingen som programleder er forankret i staben på Rigshospitalet og ATMP-funktionen placeres fysisk på Blegdamsvej, men fungerer som en regional enhed for hele Østdanmark.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kontakt da chefkonsulent Christina Teik på 24418426 eller christina.teik.christensen.01@regionh.dk
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere projektleder jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 24 marts og udløber 27 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Christina Teik wrightwhitneychristina.teik.christensen.01david62@regionhjohnsonrodriguez.dk +4524418426