Projektinteresseret konsulent til central økonomiafdeling i Roskilde Kommune

Økonomiassistent · Roskilde ·
Roskilde Kommune / dataanalyse / budget / økonomistyring / Fuldtid / Fuldtid

Har du lyst til at arbejde med kommunal økonomistyring i en stor og ambitiøs kommune? Er du samtidig vant til at arbejde med data som en naturlig del af dit arbejde og har du mod på at tage en tovholderrolle på analyser og mindre projekter på tværs af afdelingen med snitflader ud i organisationen? Så er det netop dig vi søger!

Vi er kommunens centrale økonomiafdeling som består af i alt 23 dygtige og engagerede medarbejdere med en hverdag, der er præget af godt humør, høj faglighed og masser af spændende opgaver. For at sikre, at vi har fortsat har mulighed for at kaste os over effektiviseringspotentialer, analyser og ad-hoc projekter, har vi oprettet en ny stilling til besættelse hurtigst muligt.

I afdelingen arbejder vi i faglige fællesskaber på henholdsvis Budget, Regnskab, System og Opkrævning - men i hverdagen er vi én samlet afdeling. Du vil blive tilknyttet Budgetgruppen, men vil også kunne løse opgaver på tværs af de faglige fællesskaber. Budgetgruppen har ansvaret for kommunens overordnede budgetlægning og budgetopfølgning på både drift, anlæg og de finansielle poster. Arbejdet er derfor også præget af et tæt samarbejde med store dele af organisationen, herunder økonomifunktionerne i de store velfærdsområder. Herudover er arbejdet med kommunens likviditetsprognose, samt tværgående opgaver som statsrefusion og ledelsesinformation forankret i teamet. Ud over dig består budgetteamet af 7 kolleger og en faglig koordinator.

Afdelingen er generelt præget af et godt arbejdsmiljø, stor selvstændighed i arbejdsopgaverne, et højt fagligt niveau og gode muligheder for faglig udvikling.

Vi søger dig, der:

  • har en relevant uddannelsesbaggrund og forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation samt kendskab til kommunaløkonomi
  • selvstændigt kan drive analyser og mindre projekter med snitflader både internt i afdelingen og ud i organisationen
  • er vant til at arbejde med data og anvende disse i dit arbejde med analyser og ledelsesinformation, og kan formidle budskaber ved brug af data
  • er opsøgende på ny viden og kan omsætte den til konkrete forslag til ændring af eksisterende praksis
  • generelt har gode samarbejdsevner og formår at arbejde på tværs af faglighed og organisatorisk placering for at finde løsninger og muligheder der tilgodeser kommunen som helhed
  • har gode skriftlige kompetencer og forstår at formidle budskaber kort og præcist til en målgruppe der kan fx kan være økonomichef, direktion eller politiske udvalg
  • gerne har et par års erfaring med at arbejde med projekter, økonomistyring, analysearbejde eller lign. – fx fra en økonomiafdeling, et fagligt sekretariat eller noget helt tredje

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående profil, så tøv ikke med at sende os din ansøgning!

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fuldtid (37 timer) med løn efter gældende KL-overenskomst og vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og senest 1. maj 2026. Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Line Hyllegaard Schwebs på 3052 6484 eller linehs@roskilde.dk eller chefkonsulent og faglig koordinator Brian Thorborg Lind på 2347 4687 eller briantl@roskilde.dk

Send din ansøgning (inkl. CV og relevante eksamensbeviser), så vi har den senest mandag d. 9. marts. Vi forventer at afholde samtaler fredag d. 13/3 og mandag d. 16/3 samt evt. 2. samtaler onsdag d. 18/3.

Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet straffeattester.

Jobbet er placeret i Roskilde kommune, Region Sjælland. Se flere økonomiassistent jobs i Roskilde eller Region Sjælland.

Oprettet 6 februar og udløber 9 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Line Hyllegaard Schwebs jean99linehsannette67jessica02@hanson-yangroskildemoses-frenchmoore.dk +4530526484

Lignende jobs