Visionær Projektleder til Historisk Formidlingsprojekt i Sønderborg
Projektleder / kulturhistorie / projektledelse / formidling
Projektleder til en af Danmarks vigtigste historiske destinationer
Sønderborg Kommune, Museum Sønderjylland og Historiecenter Dybbøl Banke søger en visionær projektleder (37 timer/uge) til en 2-årig projektstilling med begyndelse den 1. februar 2026. Projektet skal bane vejen for en ny og sammenhængende formidling af historien om 1864 i Sønderborg-området - med afsæt i indhold, stedbundne kvaliteter og nye formidlingsformer. Vi har forberedt os i 2025, og i 2026 går vi i gang med realiseringen. Her vil du blive den drivende kraft.
Om projektet
I Sønderborg-området findes tre institutioner, der med hver sin tilgang formidler krigen i 1864. Historiecenter Dybbøl Banke formidler med aktiviteter, Sønderborg Slot er et traditionelt museum, og Dybbøl Mølle har navnlig fokus på erindringskulturen. Landskabet med skanserne, monumenterne og gravene vidner på sin egen afdæmpede måde om det omskiftelige forhold mellem dansk og tysk de sidste 175 år.
Med projektet vil vi gentænke formidlingen af krigen i 1864 såvel indendørs som udendørs. Projektet løber i perioden 2025-2028 og sigter mod at etablere en fælles platform for udvikling og formidling, der løfter Dybbøl Banke og Sønderborg til en historisk destination af international betydning og med stor tiltrækningskraft.
Du bliver nøgleperson i et dette samarbejde. Målet er at udvikle et samlet prospekt, der danner grundlag for dialog med relevante fonde om den overordnede satsning og investeringer i de enkelte steder.
Projektet skal munde ud i:
- Baggrundsanalyser
- Masterplan for den samlede oplevelse og den fælles kernefortælling
- Projektplaner for hvert besøgssted: Sønderborg Slot, Dybbøl Mølle og Historiecenter Dybbøl Banke
- Inddragelse af det historiske landskab som aktiv formidlingsramme
- En fælles markedsførings- /formidlingsplan på tværs af besøgsstederne
- Fondsansøgninger til realisering af projektplanerne
Projektet er organiseret med en kompetent projektgruppe med repræsentanter fra Museum Sønderjylland, fra Historiecenteret, Destination Sønderjylland og Sønderborg Kommune. Naturstyrelsen er repræsenteret i styregruppen. Du får ansvar for den indholdsmæssige udvikling og den strategiske koordinering. Projektgruppen skal involveres tæt og vil bidrage med sparring og rådgivning samt løsning af mindre opgaver, men det er dig som skal drive projektet fremad.
Dine opgaver
- Udarbejde et samlet prospekt, der beskriver vision, indhold, muligheder og behov for nye formidlingstiltag.
- Udvikling og realisering af mindre pilotprojekter, test og mock ups
- Anvende resultaterne fra nulpunktsanalysen til at kvalificere målgrupper, potentialer og formidlingsstrategier.
- Koordinere arbejdet med projektets indhold og retning i tæt samarbejde med projektets aktører og fagfolk.
- Forberede fondsansøgninger og fondsdialog i samarbejde med projektgruppen og Museum Sønderjyllands direktør.
- Bidrage til koordinering, kommunikation og afrapportering til projektets styregruppe.
Vi søger dig, der
- Har en akademisk baggrund gerne indenfor turisme- eller kultursektoren.
- Har dokumenteret erfaring med ledelse af store projekter med mange interessenter.
- Har erfaring med fondsansøgninger, projektstyring og strategisk udviklingsarbejde.
- Er god til at skabe relationer og har stærke samarbejdsevner.
- Er skarp til at formulere idéer og visioner både mundtligt og skriftligt.
Hvad tilbyder vi?
- Mulighed for at præge udviklingen af et historisk sted med national og international opmærksomhed.
- Et tæt og dynamisk samarbejde med professionelle partnere og aktører.
- Et stærkt fag- og datagrundlag samt klare mål at arbejde ud fra.
- Samarbejde med en kompetent projektgruppe med stort engagement i projektet.
Yderligere information om stillingen
Stillingen er på 37 timer/uge. Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse i en 2-årig projektstilling med primær arbejdsplads på Sønderborg Slot og med reference til[MS1] museumsdirektør Axel Johnsen. Du skal påtænke skiftende arbejdssteder, og du skal have kørekort.
Ansættelsen er betinget af en acceptabel straffeattest.
Tjenestested: Sønderborg Slot, men der må forventes kørsel til museets øvrige afdelinger mv.
Tiltrædelse 1. februar 2026 eller snarest derefter. Første ansættelsessamtale gennemføres i uge 49, anden ansættelsessamtale gennemføres i uge 50.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte museumsdirektør Axel Johnsen på telefon: 45 30 80 26 95 eller mail: mary18longdavidadjo@msj.dksanchez-torres.dkmartin-mitchell.dk
Læs den uddybende beskrivelse af stillingen og projektet og søg stillingen via linket herunder senest d. 25. november 2025
Museum Sønderjylland er et statsanerkendt museum med ansvar for kunst, kulturhistorie og naturhistorie i kommunerne Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa. Museum Sønderjylland har ca. 150 medarbejdere og omfatter 11 udstillingssteder. Museet har ansvar for driften af Historiecenter Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle. Museet er inde i en forandringsproces, der omfatter modernisering af en række udstillingssteder. Museet har netop præsenteret sin nye strategi for perioden 2024-2028 under titlen Bro mellem grænselandets fortid og fremtid.Strategien kan hentes her.