Projektleder med interesse for skibe & grøn teknologi
HVIDE SANDE - Har du et struktureret mindset, flair for processtyring og lyst til at arbejde med alt fra moderne nybygningsprojekter til restaurering af bevaringsværdige museumsskibe?
Som projektleder får du ansvaret for at lede projekter fra start til slut. Dine opgaver vil være varierende fra tilbudsgivning og samarbejde med produktionen om projektgennemførelse til aflevering af det færdige projekt. Du vil få en alsidig hverdag med mulighed for både personlig og faglig udvikling.
Hvide Sande Shipyard er en del af Seasight Group, hvor vi er ca. 270 medarbejdere. Siden 1950 har vi bygget og serviceret skibe. Vi lægger stor vægt på både arbejdsmiljø og miljøforhold, og vi er derfor ISO 9001-certificerede samt certificerede i både ISO 14001 og ISO 45001. En vigtig del af vores vision er at blive førende inden for grøn teknologi. Indtil videre har vi bygget 10 hybrid fartøjer.
Samarbejde i fokus – bliv en del af vores dynamiske afdeling i Hvide Sande
Du bliver en del af et engageret team på 9 projektledere, der effektivt samarbejder om at gennemføre projekterne i tæt samspil med vores produktion. Sammen skaber vi et positivt og fagligt arbejdsmiljø med fokus på tværfagligt samarbejde, sparring og arbejdsglæde.
Vi inviterer dig til at blive en del af vores tekniske afdeling på Beddingsvej i Hvide Sande, hvor vi værdsætter både humor og ambitiøse mål. Du vil få mulighed for at samarbejde med dygtige og passionerede kollegaer, der altid er villige til at dele deres viden og erfaringer. Vi tror på, at et stærkt samarbejde er fundamentet for vores succes.
Stillingen kræver, at du er fleksibel og har evnen til at bevare overblikket over de mange forskelligartede opgaver, der skal løses i en til tider travl og uforudsigelig hverdag.
Dine opgaver inkluderer bl.a.:
- Projektering og tilbudsafgivning
- Indkøb og opfølgning med underleverandører og leverandører
- Samarbejde med klassifikationsselskaber og Søfartsstyrelsen
- Udarbejdelse af arbejdspakker til produktionen
- Overdragelse af opgaver samt løbende dialog med produktionen og kunden
- Økonomistyring
- Kundepleje og dialog med kunden før, under og efter projektgennemførelse
Din baggrund og kompetencer
- Du har erfaring med projektledelse, er robust og udstråler troværdighed med en naturlig gennemslagskraft.
- Har du en baggrund som maskinmester eller en anden relevant faglært uddannelse, er det en fordel, men hvis du har en god teknisk forståelse og viljen til at lære, kan du også komme i betragtning.
- Du skal kunne kommunikere på både dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt, være struktureret og systematisk følge op på igangværende sager. Erfaring med Office-pakken er en forudsætning.
- For at sikre succes i jobbet er teknisk indsigt vigtig, da du vil have ansvaret for, at slutproduktet lever op til kundens kvalitetskrav og bliver leveret til tiden.
- Vi forventer ikke, at du har kendskab til alle opgaver i den maritime verden på forhånd, men vi forventer, at du er motiveret for at sætte dig ind i nye opgaver og rutiner.
Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af et fællesskab
Vi er en troværdig virksomhed med klare værdier, hvor målet er MEGET tilfredse medarbejdere og MEGET tilfredse kunder. Vores vækst er målrettet og sker med omtanke.
Vi kombinerer kollegialt fællesskab med ansvar. Her er fokus på trivsel, fleksibilitet og balance mellem arbejds- og privatliv. Du får sundheds- og tandforsikring, gode pensionsvilkår samt en uformel kultur med et stærkt fællesskab.
Er du vores næste kollega?
Send ansøgning og CV via linket. Ansøgninger modtages KUN via dette link.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Shipyard Project Management Rune Lundsgaard. .
Jobbet er placeret i Ringkøbing-Skjern kommune, Region Midtjylland. Se flere projektleder jobs i Ringkøbing-Skjern eller Region Midtjylland.
Oprettet 14 april og udløber 9 juni. Kilde: Jobnet
Kontakt: Michelle Bjørn Susé +4593391610
Lignende jobs
Teknisk Designer til maritime konstruktioner
Cafe Marina i Hvide Sande søger køkkenmedhjælper
Café Marina søger en kok til helårsstilling.
TIG ALU svejser / lasersvejser søges – vær med fra start
Technical Documentation Engineer