Projektleder - Bygge- og renoveringsopgaver, Bispebjerg/Frederiksberg Hospital
Er du projektleder, og har lyst til at bidrage med at sikre de fysiske rammer på Bispebjerg/Frederiksberg Hospital, til gavn for både patienter, pårørende og personale?
Center for Ejendomme gennemfører mange spændende bygge- og renoveringsprojekter, og der er kommer løbende nye opgaver til. Samtidig er der et stort fokus på vedligeholdelse og genopretning af den eksisterende bygningsmasse, som, for en stor del af Bispebjergs vedkommende, er fredet.
Vi søger en ny kollega, der selvstændigt kan varetage projektledelse ved ovenstående typer af projekter.
Om stillingen
Opgaverne er mangeartede, og er vidt forskellige i størrelse og kompleksitet.
Som projektleder
- Styrer du processen fra idé til aflevering. Dette sker i et tæt samarbejde med brugerne, samt eksterne rådgivere og entreprenører
- Har du ansvaret for at udarbejde detaljerede projektplaner og overvåge daglige aktiviteter på byggepladsen, samt ansvaret for at administrere projektets budget, sikre effektiv brug af materialer og arbejdskraft, samt sikre, at arbejdet udføres i overensstemmelse med kvalitetsstandarder og bygningsreglementer
- Er du bindeled mellem bygherrer, entreprenører og andre interessenter, identificerer og håndtere risici, og udarbejder og vedligeholder projektets dokumentation.
Du vil blive en del af Drift og Byg, der har ansvaret for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Din arbejdsdag vil primært foregå på Bispebjerg, men der kan forekomme opgaver og møder på andre af regionens matrikler.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Er projektleder, gerne med baggrund som bygherre eller bygherrerådgiver
- Har certifikat til at flyve en stor drone
- Kommer med en uddannelsesbaggrund som tømrer
- Har erfaring med renovering af fredede bygninger
- Har erfaring med ombygninger, kontorindretninger og mindre byggetekniske opgaver
- Har erfaring med brugen af SAP, Dalux og Projekt App.
Vi tilbyder
- Engagerede og dygtige kollegaer, i et fagligt miljø og fællesskab, hvor åbenhed, samarbejde og tillid samt helhedssyn er de væsentligste værdier
- Et selvstændigt job med stor indflydelse og ansvar, der giver personligt ejerskab til opgaverne
- En unik hverdag med mulighed for projektledelse af store og små projekter, alle med formål at understøtte hospitalernes virke
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Tommy Birkebæk, tlf.: 20 42 39 31 eller mail: tommy.birkebaek@regionh.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
Det er en 37 timers stilling.
Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen via linket, hvor du bedes uploade dit CV og en kort motiveret ansøgning, samt relevante uddannelsesbeviser.
Ansøgningsfrist er den 26. januar 2026. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt
Om os Drift og Byg - en del af Center for Ejendomme
I Drift og Byg har vi samlet vores mange driftsopgaver og byggeprojekter for at skabe en effektiv og robust enhed. Her samarbejder vi tæt med hinanden og kunderne om at levere god service og bæredygtige løsninger, der altid lever op til de højeste standarder og opfylder hospitalernes behov nu og i fremtiden.
Center for Ejendomme er et koncerncenter i Region Hovedstaden med godt 800 medarbejdere. Sammen skaber, driver og forbedrer vi de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og psykiatriske centre – til gavn for patienter, pårørende og medarbejdere. Du kan høre mere om os her
Regionens ejendomme dækker over to millioner kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til nybyggeri, og medarbejderne forener nogle af de bedste kompetencer inden for byggeri, bygningsdrift, FM-løsninger, logistik, transport og grøn omstilling.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere projektleder jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 12 januar og udløber 26 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Tommy Birkebæk +4520423931
Lignende jobs
Projektleder til Psykiatriske Bygge- og Renoveringsprojekter
Teknisk Projektleder til Rigshospitalet - Ejendomme
Projektchef til hospitalrenoveringer - Herlev/Hvidovre
HVAC-specialist til Drift og Byg på Amager og Hvidovre Hospital