Projektleder til gymnasiesamarbejder i Videnskabsklubben

Projektleder / Videnskabsklubben, Ikke-erhvervsdrivende forening / projektledelse / uddannelse / samarbejde / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md

Vil du være med til at give børn og unge en sjov og meningsfuld indgang til videnskab gennem stærke partnerskaber med gymnasier i hele landet? Har du erfaring med projektledelse, indsigt i uddannelsesverdenen og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem strategi, drift og relationer?

Så er du måske vores nye projektleder i Videnskabsklubben.

Om stillingen

Videnskabsklubben søger en engageret og struktureret projektleder, som kommer til at sidde med ansvar for vores gymnasiesamarbejder og -partnerskaber.

I Videnskabsklubben går børn til videnskab i fritiden, og undervisningen foregår på landets gymnasier, hvor frivillige gymnasieelever underviser. Gymnasier er vores vigtigste samarbejdspartnere i afviklingen af videnskabsklubber, og din opgave bliver at etablere, udvikle og vedligeholde professionelle og langsigtede samarbejder med STX-, HTX- og HHX-gymnasier i hele landet.

Som projektleder på området for gymnasiesamarbejder og -partnerskaber har du det overordnede ansvar for, at vi har de rette gymnasiesamarbejder på plads for at kunne opfylde vores faglige og geografiske målsætninger – og samtidig sikre høj kvalitet, klare rammer og gensidig værdi i samarbejdet.

Dine primære ansvarsområder er at

  • Etablere og vedligeholde samarbejder/partnerskaber med gymnasier i hele landet
  • Lede projektet omkring indsatsen for gymnasiesamarbejder og -partnerskaber i tråd med Videnskabsklubbens strategi og bevillingskrav
  • Være bindeled mellem gymnasier og interne funktioner i Videnskabsklubben (særligt ift. koordinering og logistik)
  • Koordinere rettidig distribution af materialer til samarbejdsgymnasier
  • Udvikle og vedligeholde klare forventninger og procedurer i samarbejdet
  • Arbejde for et delt ejerskab med gymnasierne og derigennem skabe værdi for begge parter
  • Bidrage til at gymnasierne får øget synlighed og styrket brobygning/rekruttering
  • Følge løbende op på samarbejder, kapacitet, kvalitet og eventuelt tab af partnerskaber
  • Informere ledelsen og relevante interessenter om status, risici og udvikling

Samarbejde og organisering

I Videnskabsklubben arbejder vi i faglige teams med klare ansvarsområder og bidragsydere internt i sekretariatet.

Som projektleder er du ansvarlig for teamet omkring ”gymnasiesamarbejder og -partnerskaber”, men du vil også skulle bidrage til/være sparringspartner inden for følgende teams/områder:

  • Rekruttering og oplæring af Videnskabsklubbens frivillige
  • Koordinering af klubber med fokus på faglige fællesskaber
  • Udvikling af faglige programmer
  • Kommunikation (hjemmeside, presse, SoMe, nyhedsbreve, analyse)
  • Økonomi og fakturering

Stillingen indebærer både daglig koordinering og deltagelse i strategisk arbejde.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse eller tilsvarende kompetencer opnået gennem erfaring
  • Har erfaring med projektledelse, gerne fra uddannelses-, kultur- eller civilsamfundsområdet
  • Har erfaring med eller forståelse for samarbejde med ungdomsuddannelser
  • Arbejder struktureret og kan holde overblik over mange samarbejder og interessenter
  • Er dygtig til at opdyrke og vedligeholde stærke relationer, er tydelig i din kommunikation og god til at skabe tillid
  • Trives med både drift og udvikling
  • Har forståelse for at arbejde inden for fondsstøttede projekter og KPI-styrede rammer
  • Motiveres af at arbejde formålsdrevet og af at se konkrete resultater af dit arbejde i form af meningsfulde tilbud til børn og unge

Vi tilbyder

  • En meningsfuld stilling i en organisation med et stærkt formål
  • Mulighed for at præge og udvikle Videnskabsklubbens samarbejder med gymnasier
  • Et engageret team med høj faglighed og stor dedikation
  • En arbejdsplads, hvor kvalitet, professionalisme og samarbejde er i fokus
  • Fleksible rammer og mulighed for stort, selvstændigt ansvar

Om Videnskabsklubben

Videnskabsklubben udvikler og afholder fritidsbaserede videnskabsklubber for børn og unge i hele landet i samarbejde med gymnasier og lokale aktører. Vores mål er at give børn og unge en god, sjov og inspirerende oplevelse med videnskab – og samtidig bidrage til deres trivsel og dannelse.

Vi er 10 fastansatte kollegaer i sekretariatet og 4 studentermedhjælpere.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer inkl. betalt frokostpause) med ansættelse fra 1. marts 2026.

Videnskabsklubben er ikke lønførende, men vægter work-life balance og en attraktiv, fleksibel arbejdsplads. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og erfaring.

Arbejdssted er København K med mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og hjemmearbejde én dag om ugen. Stillingen indebærer lejlighedsvis rejseaktivitet, i enkelte tilfælde med overnatning, fx i forbindelse med samarbejde med gymnasier i hele landet.

Ansøgningsproces

Send din ansøgning og CV til job@videnskabsklubben.dk senest 9. januar 2026. Vi forventer at afholde samtaler fra 19.-21. januar.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til – fra og med 5. januar 2026 – at kontakte sekretariatschef Kirstine Bendix Knudsen på kirstine@videnskabsklubben.dk eller telefon +45 61 10 71 83 eller projektleder Maya Møller-Cabaj på maya@videnskabsklubben.dk eller telefon +45 61 10 71 87.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset køn, alder, etnicitet, handicap eller uddannelsesbaggrund.

Jobbet er i Region Hovedstaden i København kommune, se flere Projektleder jobs i København eller Region Hovedstaden

Oprettet 18 december og udløber 8 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Kirstine Bendix Knudsen paul77kirstinecrossjeffrey@videnskabsklubbenthomascampbell-brown.dk +4561107183