Overlæge til ADHD og Udredningsklinik i Psykiatrien - Silkeborg

Overlæge / Region Midtjylland / Sundhed / Hospital / psykiatri / sundhedsvæsen / ADHD / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 55.000 - 75.000 kr/md

Som overlæge i Klinik for ADHD og i Klinik for Udredning bliver du en del af et fællesskab, hvor vi vægter høj faglighed og kvalitet i både behandling og udredning. Samtidig lægger vi vægt på et godt og sikkert arbejdsmiljø og at medarbejderne trives. Du bliver en del af to tværfaglige teams, hvor vi arbejder tæt sammen for at sikre gode forløb for patienterne.  Vi håber du kan tiltræde d. 1. marts 2026 og vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet.

Vi lægger endvidere vægt på et tæt samarbejde mellem behandlere og ledelsen, hvor mange beslutninger tages i fællesskab. Samtidig er vi en del af et hus med stærke personlige relationer.

Som overlæge skal du i samarbejde med klinikkernes tværfaglige personale sikre gode patientforløb. Dine primære opgaver bliver at inddrage patienter og pårørende i forhold til planlægning af forløb, samtaler og tværfaglige konferencer. Du bliver ansvarlig for patienternes behandling og dermed også en daglig sparringspartner for dine kollegaer.

Du kan læse mere om Psykiatrien som arbejdsplads her og om klinikken her.   

Vi kan tilbyde dig:

  • Introduktion og oplæring ud fra dine behov
  • Mentorordning som nyansat
  • Du vil få dit egen kontor tæt på dine kolleger
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor der er et tæt samarbejde med en engageret personalegruppe
  • Der er faste mødefora med afdelingens øvrige speciallæger, hvilket er med til at sikre et godt samarbejde på tværs af klinikkerne
  • Gode muligheder for opkvalificering via efteruddannelse, afhængig af individuelle ønsker f.eks.: lederuddannelse, vejlederuddannelse i psykoterapi og uddannelse i kognitiv terapi
  • Muligheder for igangsættelse af forskningsprojekter

Om stillingen  
Du vil få følgende hovedansvars- og kompetenceområder:

  • Tilrettelæggelse af undersøgelse, diagnosticering og behandling af patienter
  • Gruppebaseret undervisning – af patienter og pårørende
  • Pårørendeinddragelse
  • Koordinering af indsatsen i forhold til de øvrige behandlerteams og kommunale tilbud.
  • Vejledning og undervisning inden for eget fagområde
  • Rådgivning og vejledning af de øvrige regionale psykiatriske institutioner og eksterne samarbejdspartnere
  • Som udgangspunkt er stillingen vagtbærende med en vagtforpligtelse p.t. som bagvagt i aktuelt 12-skiftet vagtrul

Hvem er du?

  • Vi forestiller os, at du:
  • Er speciallæge i psykiatri
  • Opfylder betingelserne for bedømmelse til en speciallægestilling i pågældende stilling
  • Har bred psykiatrisk uddannelse
  • Har psykoterapeutisk erfaring
  • Har erfaring med undervisning
  • Er god til at samarbejde og skabe engagement blandt kollegaer
  • Er motiveret af at gøre en reel forskel for patienter, pårørende og fagligheden i afdelingen

Hvem er vi? 
Psykiatrien er en del af Hospitalsenhed Midt i Region Midtjylland. Vi behandler voksne over 18 år for en række forskellige psykiske lidelser. Vores patienter kommer primært fra Viborg, Silkeborg og Skive Kommune.  
Vi har fokus på patienterne og er optaget af at sikre behandling af høj kvalitet med mennesket i centrum.

Du kan finde mere information om Psykiatrien i Midt på vores hjemmeside. https://www.psykiatrien.rm.dk/1077191

Klinikkerne i Silkeborg er samlet i Psykiatriens hus. Psykiatriens Hus rummer både kommunale og regionale medarbejdere. Huset samler helt konkret begge sektores tilbud, herunder fælles tiltag, hvilket sikrer, at vores patienter modtager et sammenhængende tilbud.

Vil du vide mere?  
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Ledende overlæge Christina Thorup tlf. 21345645 
Cheflæge Susanne Fabricius tlf. 51519136  

Det praktiske 
Sammen med din ansøgning og CV bedes du vedlægge dokumentation for uddannelse, tidligere beskæftigelse og autorisation. CV bedes opdelt i henhold til de 7 lægeroller.

Ansøgningsfrist den 05.01.26  
Ansættelsessamtaler den 16.01.26  
Tiltrædelse den 01.03.26 eller efter aftale. 
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og i forhold til gældende overenskomst.   
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffeattest.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Jobbet er i Region Midtjylland i Silkeborg kommune, se flere Overlæge jobs i Silkeborg eller Region Midtjylland

Oprettet 16 december og udløber 5 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Pernille Sandberg-Olesen +4520254779

Lignende jobs