Funktionsleder/Oversygeplejerske i Psykiatrisk Klinik - Region Midtjylland

Ledende Sygeplejerske / Region Midtjylland / Hospital / Sundhed / psykiatri / ledelse / sundhedsfaglig / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 45.000 - 55.000 kr/md

Klinik for Udredning er patienternes første møde med den ambulante psykiatri i Viborg, Skive og Silkeborg – indgangen til al planlagt udredning og behandling. Vi er specialister i vurdering og udredning på tværs af alle psykiske lidelser og tager imod patienter over 18 år med alle diagnoser.
Som den eneste klinik i Psykiatrien i Midt, der rummer hele det psykiatriske spektrum, arbejder vi som generalister. Vores opgave er at sikre, at hver patient bliver mødt, udredt og vurderet i forhold til målgruppen og guidet videre til det behandlingstilbud, der passer bedst til deres behov. 

I Klinik for ADHD arbejdes udelukkende med behandling ud fra hospitalspsykiatriens målgruppe på ADHD-området, som er præget af komorbide psykiske lidelser såsom angstlidelser, affektive lidelser, autismespektrumforstyrrelser og rusmiddelproblematikker. Du kan læse mere om afsnittene her: https://www.psykiatrien.rm.dk/1493087 og Team for ADHD i Viborg som arbejdsplads - Psykiatrien i Region Midtjylland - til fagpersoner

Du vil få en central rolle i at sætte retning og udvikle de to klinikker, så vi hele tiden formår at give så god en udredning og behandling som muligt.

Vi kan tilbyde dig:

  • En lægefaglig ledelsesmakker
  • Muligheden for at blive nøgleperson i udviklingen af et ensartet tilbud ift. udredning og behandling af patienter i Psykiatrien i Midt
  • Et tæt samarbejde med afdelingsledelse, kliniske vejledere og sygeplejersker om at udvikle og kvalitetssikre sygeplejen
  • Mulighed for at arbejde med udviklingsprojekter, implementering af ny viden og praksisnær læring
  • Et stærkt fagligt miljø, hvor læring, refleksion og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen
  • Engagerede og synlige lederkollegaer, som støtter op om faglig udvikling og trivsel
  • Supervision sammen med lederkollegaer

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Er interesseret i ledelse som fag
  • Har relevant erfaring og gerne fra psykiatrien
  • Har viden om eller interesse for kvalitetsudvikling, implementering og evidensbaseret udredning, pleje og behandling
  • Er god til at samarbejde og skabe engagement blandt kollegaer
  • Trives med at koble udvikling, undervisning og klinisk praksis
  • Er motiveret af at gøre en reel forskel for patienter, pårørende og fagligheden i afdelingen

Hvem er vi?
Psykiatrien er en del af Hospitalsenhed Midt i Region Midtjylland. Vi behandler voksne over 18 år for en række forskellige psykiatriske lidelser. Vores patienter kommer primært fra Viborg, Silkeborg og Skive Kommune.
Vi har fokus på patienterne og er optaget af at sikre behandling af høj kvalitet med mennesket i centrum.
En indlæggelse hos os foregår på et af vores sengeafsnit i Viborg og Silkeborg. Psykiatrien i Midt har lidt flere end 70 sengepladser.

Vi har fire diagnoseopdelte sengeafsnit og snart et almenpsykiatrisk afsnit med speciale i ældrepsykiatri. Herudover har vi en række ambulante tilbud til patienterne.
Du kan finde mere information om Psykiatrien i Midt på vores hjemmeside. https://www.psykiatrien.rm.dk/1077191

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Oversygeplejerske Anne Kirstine Goul på 21358940
  • Oversygeplejerske Christina Nielsen på 42224259
  • Chefsygeplejerske Dorthe Brodersen Hilker på 53804010

Det praktiske
Ansøgningsfrist den 04.01.26
Ansættelsessamtaler den 08.01.26
Tiltrædelse den 01.04.26 eller efter aftale
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og i forhold til gældende overenskomst.

 Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne og straffeattest.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Jobbet er i Region Midtjylland i Viborg kommune, se flere Ledende Sygeplejerske jobs i Viborg eller Region Midtjylland

Oprettet 12 december og udløber 4 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Pernille Sandberg-Olesen +4520254779

Lignende jobs