Regnskabschef til moderne, international virksomhed i Svendborg
Vil du stå i spidsen for økonomifunktionen i en moderne, mellemstor, international virksomhed, der leverer avancerede navigations- og kommunikationsløsninger til den maritime sektor? Hos Navteam A/S søger vi en erfaren og kompetent regnskabschef, der kan sikre et fortsat solidt økonomisk fundament.
Om stillingen:
Du får det overordnede ansvar for økonomiområdet og bliver drivkraften i den fortsatte udvikling og digitalisering af økonomifunktionen. Du får en bred rolle med både ansvar og hands‑on opgaver, og du bliver leder for et engageret team på 3-4 personer. Du vil have tæt samarbejde med virksomhedens direktion, afdelinger og moderselskab, og dermed en betydelig indflydelse på vores forretning og fremtidige vækst.
Dine nøgleopgaver:
- Stort fokus på daglig drift i økonomiafd.
- Tæt opfølgning og rapportering på KPI’er.
- Udarbejdelse af og opfølgning på budgetter.
- Løbende økonomisk fokus på lagerbeholdning.
- Udarbejdelse af måneds- og årsregnskab, herunder periodiseringer, afstemninger og rapportering til direktion og moderselskab.
- Ansvar for optimering af økonomisystemet, herunder løbende videreudvikling med fokus på digitalisering af processer og anvendelse af AI.
- Daglig ledelse af økonomiteamet.
Dine kvalifikationer:
Vi forestiller os, at du
- Har en relevant økonomisk uddannelse og solid erfaring fra en handels-, service- eller produktions-virksomhed.
- Har et kommercielt mindset med forståelse for en virksomheds processer.
- Har erfaring med budgetter og KPI styring.
- Er stærk i rapportering og controlling.
- Er vant til at arbejde i moderne IT‑miljøer. Vi har Microsoft Business Central 365, så erfaring hermed er en fordel.
- Arbejder struktureret, med overblik, og trives i en hverdag med både drift og udviklingsopgaver.
- Kommunikerer skriftligt og mundtligt godt på dansk og engelsk.
Vi tilbyder:
- En central rolle med stor indflydelse på udviklingen af økonomifunktionen.
- En arbejdsplads med moderne teknologi, høj faglighed og en stærk samarbejdskultur.
- Et godt arbejdsmiljø kendetegnet af professionalisme, ambitioner og godt humør.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Er du interesseret?
Så send din ansøgning hurtigst muligt til job@navteam.com.
Vedlæg CV, uddannelsespapirer, referencer, anbefalinger, og gerne billede
Bemærk venligst:Vurderingen af ansøgningerne og kandidaterne vil ske løbende og stopper, når vi har fundet den rette kandidat.
Jobbet er placeret i Svendborg kommune, Region Syddanmark. Se flere regnskabschef jobs i Svendborg eller Region Syddanmark.
Oprettet 23 februar og udløber 15 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Helle Rasmussen jamesrogersreedashleyhrrogerswilliam@whitedavisnavteamarroyo-bryant.dk +4563218080