Ressourcecentermedarbejder til Marievangsskolen
Vi søger en passioneret medarbejder, der brænder for at skabe inkluderende læringsmiljøer på skolen.
Marievangsskolen er en velfungerende skole med en stor og spændende diversitet, bundet sammen med meningsskabende fællesskaber og fokus på faglig progression. Hver dag arbejder vi sammen om at gøre en vigtig forskel for vores elever – fagligt, socialt og personligt.
Vi søger en medarbejder, der
- altid er nysgerrig på egen praksis og har kompetencerne til at vække andres nysgerrighed.
- er fagligt dygtig og vægter relationskompetencer, klasserumsledelse, faglighed og trivsel lige højt.
- brænder for arbejdet med at styrke elevernes sociale og personlige kompetencer.
- kan indgå og bidrage til trivselsarbejdet for enkelte elever, grupper af elever, klasser og på tværs af årgange.
- samarbejder med klassens team om at skabe inkluderende læringsmiljøer i klasserne.
- samarbejder med bl.a. PPR og socialrådgivere for at skabe en bedre hverdag for barnet.
- er en god teamplayer og ser teamsamarbejde som et naturligt arbejdsgrundlag.
- vil gå forrest for, at skolens pædagogiske grundlag bliver dybt forankret i praksis.
Marievangsskolen er en skole med ca. 650 elever fordelt på 0.-9. klasse samt 4 modtagerklasser. Herudover har skolen 250 elever i fritidsdelen og et tæt samarbejde med Fritidsklubben Marievang. Vi er ca. 70 medarbejdere på skolen.
Skolen rummer mange forskelligartede AKT-opgaver, som løses af vores ressourcecenterteam. Teamet arbejder tæt sammen i fordelingen af opgaverne, og intern sparring er et vigtigt dagsordenspunkt for at styrke kvaliteten i opgaveløsningen. Vi har et fortløbende arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer i vores klasser. Der kan være klasser, hvor der er brug for sparring til denne opgave, og der kan være klasser, hvor der er brug for ekstra hænder i klasserummet for at løse denne opgave. Co-teaching er et vigtigt værktøj i ressourcecenterets arbejde i klasserne. Med jævne mellemrum opstår der opgaver, hvor enkelte elever har brug for en særlig støtte – i eller uden for klasserummet. Denne opgave hører også med i ressourcecenterets opgaver.
Vi ønsker, at du har specialpædagogiske kompetencer samt erfaring fra undervisningsbranchen, og at disse kompetencer vil kunne bringes i spil f.eks. via co-teaching i klasserne. Din faglighed kan både stamme fra en grunduddannelse som pædagog eller lærer.
Marievangsskolens medarbejdere er kendt for deres store engagement og gode relationskompetencer. Her er et stærkt og fagligt udviklende kollegialt fællesskab. Ledelsen vægter dialog, fællesskab og tillid højt.
Ønsker du at vide mere
m skolen eller stillingen, er du velkommen til at kontakte
- afdelingsleder Jeanett Skov på telefon 61 24 53 03 / mail jeans@slagelse.dk eller
- skoleleder Nanna Kessel på telefon 30 44 63 09 / mail nanke@slagelse.dk
På vores hjemmeside kan du læse mere om skolen eller på vores Facebook side samt Instagram. Du er meget velkommen til efter aftale at komme og besøge skolen.
Ansøgningsfrist
- februar 2026
Ansættelsessamtaler afholdes den 25. februar 2026
Ansættelse
- april 2026.
Jobbet er placeret i Slagelse kommune, Region Sjælland. Se flere pædagog jobs i Slagelse eller Region Sjælland.
Oprettet 2 februar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Jeanett Skov juliamaddoxywilliamsuowenjeans@dean-manningslagelsegordoncampbell-adams.dk +4561245303
Lignende jobs
Pædagog til Marievangsskolen - 32 timer
Ressourcecenter Frederiksberg Skole, Sorø søger nye kollegaer i Sorø
Pædagog til udskolingen - Frederiksberg Skole Sorø
Ellebækskolen søger pædagoger/assistenter til barselsvikariat (fuldtid) i Køge
Dansklærer til Sofiendalskolen pr. 1. marts 2026 i Faxe Kommune